Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hav 565
så gør ham fotré’d; dær æ nbj haw (Lild
s.) der er nogen søgang; æ haw gor
imod OB hjærd (klitterne) i storm ; htjtp
haw, æ haw gor te møl stjændl (Holmsl.
kl.), til midt på stenvolden; leq te æ
haw, drive fiskeri; hruq æ haiv, være
fisker (Holmsl. kl.); di mo o ste, dæ
broqsr haw (Lild s.) ; hawsdns buj (Vens.)
;
hawsdHS bon (Ang.); „haj bléw we, te
is pretty nigh out; they can’t be born
unless it is pretty nigh in, — not pro-
perly born til) flood. He is going out
with the tide" ;
jfr. Black, Folk Medicine
s. 127, Henderson s. 58, Folklore Record
I. 182, death at turn of tide; Folkl.
Journ. V. 217, VI. 243. 277 ned. (Ny
Seeland), Mélus. II. 182. 454 ned. (Spa-
nien); endnu kan anføres (slenzk Forn-
haj kam te de wiU haw", Grb. 107. 11; lokvæOi II. s. 138. 15.16, jfr. fra Bretagne:
assurgenle fluctu mares concipiuntur, rece-
dente autem frustra laboraveris, feminæ
tantum procreantur, Mélus. II. 138; torden-
vejr følger den stigende flod, adspredes
eller går bort med ebben ; — havet kræver
sit eje tilbage, den døde havmand, der
var begravet på kirkegården, Gr. GI. d.
M. 111. 139, Kr. III. 78. 107; i havet
findes alle slags kreaturer ligesom på
o slot mæj, Gr. GI. d. M. I. 27, jfr. s. 29; 20 landet, man kan se havtyren forfølge de
ivet do ene blæs i haw9 , el, skij i
haiod , hwa de e dyjbdst! (Vens.) af-
visende svar; når noget falder på gulvet,
kan spøgende siges: de fil da et i æ
haw (vestj.); nb leqp de gbtl — ^a, de
leqd dq’t i hawdt (Søvind) tim.; de æ
lisd umuli som hawdt ka blyw rtad (sts.)
;
i lognehistorien : dær flow æn gnist i æ
hatv o tæn il i dn, så tåw a æn tåt hor
a hår hør te æ væsi9rhaw war bræn aw,
å di slot mæ byqhalm, sts. III. 196; jfr.
Kr. Ordspr. 524. 961 ; Efterslæt 225. 221
;
— når havet ruller på Norresandet,
er del mod godt vejr, ruller det mod
Søndersandet er det mod regn og uro-
ligt vejr (Skjærbæk); jfr. gryn 1, s. 496.
33; — de gamle fiskere siger altid
.,hun" (s. d.) til havet (vestj.); — i
græssende landkøer, Kr. VI. 294. 406;
jfr. Liebr. Gervasius s. 30. 134 med hen-
visninger; Folkl. Journ. II. 351, III. 183,
IV. 17 (Skotl.); — i visen: stalten Ade-
luds lærte ham havet at stille, Kr. I.
310.8; — i ævent. følger manden med
stormen over et stort hav, Sgr. VIII, 213,
jfr. Kr. V. 35 ; storken (s. d.) flyver frue-
aften over det røde hav (s. d.); i ævent.
Angel bruges hav om stranden, søen ; 30 nævnes det røde hav, Gr. Æv. II.
æ huds lekdr ve æ haw, ær Østdrhaw,
Østersøen; levere korn te havs o: til
stranden; være til havs o: til søs. — Havet
griber ind i folkets forestillinger: kaffe-
kedlen koger over, når havet stiger,
kalve og born fødes (D,); sår må ikke
vadskes ved stigende men ved faldende
hav, Kr. IX. 63, 699; jfr. quand la mer
baisse, lavez votre plaie et elle guérira
det blå hav, V^igstr. II. 236, er helved;
du skal med dit bryst gennembryde
jorden til du når de elleve indhave,
J. K. 266; om det æventyrlige „Lefver-
haf, Grundtv. Løsningsst, s. 125 med
anm., kendes, véd jeg ikke; ildsø,
J. K. Ævent. 228; — gåde: en vej for-
uden støv, Gr. GI. d. M. II. 133. 24;
æn dam mæ mam htvijd ges i, ka do
bien, Mélus. II. 138 (Basse Bretagne) ;
40 ^»^ hwans de ær? (Lild s.); en lås af
når floden går ud, dør de gamle el. syge
mennesker, jfr. Aristote ajoute, qu’aucun
animal n’expire si ce n’est au reflux, ce
fait a été objet de beaucoup d’observa-
tions dans l’Océan des Gaules , et il ne
s’est verifié que sur Phomme, Plin. Hist.
natur. IL 101, anført Mélus. IL 182; fore-
stillingen herom synes at have stor ud-
bredelse; „Falstaff parted (døde) even
vand, Sgr.VI. 27. 348, jfr. løgle; — havet
får øge- el. kælenavne : engelskmand, olde-
moder, Rasmus, æ Symrskåw (D.), Kræ
Wæjstdr el. Kristen Vestergård (vestj.).
Store Maren (Agger) ; den blå ko (Vens.)
;
„en mand fra Nordvest, indsvøbt i en
blå kappe", Thiele I. 282; jfr. blanke
Hans, Mhofl". 130. 173; ågryden, Sgr. VIL
142. 692 (Sæll.); havet er salt fordi et
just betvi^een twelve and one, e’en at so skib ladet med salt er sunket i det, Sgr.
turning o’ the tide, Shakespeare Henr. V.
aet. II. scene 3; også i Dickens David
Gopperfield, kap, 30, slutn. ;
„people can’t
die along the coast, except wlien the tide
VIII. 79, se Mélus. IV. 309, kværn, salt,
jfr. Animisme de la mer, Mélus. III. 153. —
2) hav om månen (Ang.), en ring; det
betyder uvejr; jo mindre ring, jo storre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
