- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
574

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

574 havside—hed
havside, no. hawsij æn (Lb., Agger)
strandbred, kyst; o bow we ce h — (Ag-
ger); jfr. ovre.
havskal, no. hawskål een -skåhr
(S. Sams) muslingeskal.
havskib, no. hawskib æn (Thy);
hawskiv æn -skiv9r (vestj.) — en båd til
havfiske (vestj.); jfr. kog.
havskud, no. hawskåj æn (Lb.) en
fisketur til havs.
havskum, no. hawskom de (Agger)
= rgsm.
havslange, no. en h — gik ind i
fængslet og åd en forbryder, Kr. VIII.
192. 318.
havsnapper, no. i en stedremse:
Sandal havsnappere, Sgr. II. 71. 377 (Fre-
dericiaegn); betyder?
havsnød, no. hawsnø æn (vestj.)
= rgsm. ;
„haj bUtv ræjtinåk hjålp9n å 20
hawsnøj", Grb. 148.26; for frelse i h —
bygges en kirke (s. d.), Kr. VIII. 76. 147,
87. 169, jfr. Nicolaiss. Nordl. III. 70;
hawsnø o pølstøst æ hor (vestj.) tim,;
løfter i havsnød, Kr.VI. 247. 336%., VIII.
99. 395. 727 flg., Sgr. X. 192. 472, Gr. GI.
d. M. II. 125. 122, jfr. Olaf Tryggvesons
S. kap. 119; Efterslæt 73. 47, 224. 211.
havso, no. hawsow æn -swin (Mors,
Sall., Agger) en fisk, havtasken, lophiusso
piscatorius.
havspalter, no. „så kam han, den
hawspaller, mæ en katskjæg å æ hue å
en hwerrestien om æ hals", Gr. GI. d.
M. II. 129 om præsten; betydning?
havstok, no. hawståk æn (Thy,
Mors) strandbredden, hvor bølgerne bry-
der sig ; æ bod stor i æ h— ; dæn brat kant,
dæ kahs hawstokdn; haw skøhr op uwn
te hawstbksn (Lild) ovenfor h —;
jfr. strand. 40
havstovle, no. = rgsm.; han gqr
id æn par hawstowl, dær æ boJ9n (bun-
den) i belste (Lild s.),
havsug, no. hawsug æn (D.); haw-
suw æn (Lb., Vejr.); hawsuq æn (Ager-
skov) == havgus ; vindstød fra hav (Agger).
havsvælg, no. hawstvæh (Rkb.)
dybet mellem den inderste revle og strand-
bredden ved Vesterhavet; jfr. drag.
havt, no. se haft.
havterne, no. hawtan æn -tamr
(D.); huk. (Vens.) en søfugl.
havtid, no. æ hawtij (vestj.) fiske-
tiden fra lidlig i foråret til St. Hansdag.
havtidsel, no. hawtis9l æn (Lild s.)
klitplante = havmandstro.
havtorn, no. hawtuw9n æn -ticon
(Andst) ; hawtumr æn = flt. (Thy) ; haw-
tvon æn = flt. (Angel); hawtvon æn
-tvon (Agersk.) — 1) hvidtorn, cratægus
oxyacantha L. (Angel, Sønderj., Andst,
Sams); Hawtu9n (Randers) er et ikke
ualm. slægtsnavn; jfr. 5. have; havbær. —
2) == sand tidse, hippophae rhamnoides L.
(Thy); hawtu9n (Lild s.), se hav.
havtrold, no. hawtrøl i best. -i
(Vens.) fabelagtigt væsen , se havmand
;
har krævet kongens son el. datter som
løsepenge, Gr. Æv. I. 87, Kr. Æv. 307,
Sgr.VL 212, VIL 148, X. 192.472; kræver
ved Isefjord et mskeliv som told af hvert
skib, der sejler ind, men bliver til sten
ved at se pave Lucius’s hoved, Thiele
I. 186; jfr. endnu Grb. 113. 18, Sgr. XI.
169; drage, vanddrage.
havtroje, no. hawtrøj æn -9r (Lild
s.) = rgsm. ; troje , der er del af sø-
klæderne, æn sij h —
.
havtørv, no. = maretørv, se Geogr.
Tidsk. II. 129 (Agger).
havvable, no. gople, vandmand
(Mols).
havvand, no. æ hqwwan (D., vestj.;
Søvind s.); hawwon best. -9d (Lild s.)
= rgsm.
havvejr, no. hawver æn (vestj.)
vejr til at gå ud på havet med fisker-
bådene; måq sydvæ’st de æ hawver bæst;
modsat opblæst; fiskerne i Fjand siger:
når Møborg bakke ligger hojt, så får vi
h — ; men når di maler gryn på Hovvig,
får vi opblæst, Kr. IX. 102. 95.
havål, no. hawol æn = flt. (Lb.)
ål, som fanges i havet.
he, steo. se hende; uo. se hedde;
no. se hede, hø.
hebraisk, to. i skæmtesagnet, Kr.
VII. 170, finder den anklagede præst h

ord til bispen; på den dødes grav gror
blade op med h — indskrift, Sgr. XL 75;
jfr. Wigstr. II. 358 anm., Storaker, Sagn
Till. s. 1 ; taler kvæget julenat (s. d.) ; se
latin.
hed, no. uo. se hæd, hæde.
1. -hed, no. -hijpd, -hepd, -Å^j^r (vestj.)
-her (N. Slesv.); -hjéd (Lild s.); -hid e\
-hid (Agger); -hje el. -hjæ (Vens.); -hei
(Hors.); -hæjt (Ang.), se Hag. s. 153

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free