Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 helligaften—helligtrekongersdaa
(vestj.); de hæh for, weri war bhr o
(Vens.); de ær æn hæh gemdr, æ væjr
åhr ær å (vestj.) spottende om en skin-
hellig kvinde ; han er så hellig, som Gu-
dum el. Ullerup munke, Kr. Ordspr. 523
;
hr. Jens Kampmann skal have været så
hellig en mand, at han ikke kunde for-
råadne i sin grav, Kr. VI. 154; æ hæh
Uf (vestj.) tiden i kirkens festdage; æn
hæh (!) daw (Søvind s.) en hellig dag;
no ær æ hæh Icidn åt u sid (Ang.) kan
siges, når flasken er næsten tom og knasten
i bunden at se ;
jfr.Aasen heilag, i»l. heilagr
;
htsk. heilig, plt. mnt. hillich, Sch. Lfibb.
;
eng. holy ; helgt, hille ; halv-, hoj-, skin-.
helligaften, no. hæhawtdn æn (vestj.)
;
hælawtdn (vestslesv.) — friaften, når ar-
bejdet er opliørt, hår I et snar h— ? —
han læi^ds atdr h — (Lb.) efter at udfries
ved døden; han hår fåt h— (Malt) er
død; hæhawtdn (D.) aftenen på en fest-
dag; æn hæh awtdn (Agger).
Helligbæk, no. en bæk i M.Slesvig;
i den er Harald Blåtand døbt; når krea-
turer drikker af dens vand, hævnes det,
Thiele I. 21; Helligenbæk, som Thiele
har, er vist plt.; se kilde.
helligdag, no. hæhdaw æn (D.,
vestj.) ; æn hæh då (Agger) = rgsm. ; atdr æ
hæhdaw (flt., D.); „nær haj om hæhdaw
ham ej i cerkdn" , Grb. 85. 4; når kalken
ikke er ret udtværet i sandet, så mørte-
len er fuld af små kalkkorn, kan siges:
dær æ mam hæhdaw i dt (vestj.) ; de
ær em war å jé så måm hæhdaw åpo d
(Vens.) O: det er ikke værd at gore så
mange formaliteter; se falg 2.
helligdagsgave, no. i tim. æn rutds
Ml, ham! — næj, han gijdr ek hans
hæhdasgawdr hæn (Agger) o: han er^
ikke rundhåndet ; på Mors skal det hedde
:
hans „helligåndsgaver", isåfald med hen-
tydning til Apg. 8. 20.
helligdagshandel, no. hæhdashajpl
(Agger) helligdagsbrug ; æn sæt klæjdr
te h —f
se handel 2 c.
helligdagsost, no. i udtr. om kvinder
:
hun æ knap, hun gir et hind hæhdds
wbst Aæw (vestj.), helligdagsosten er den
bedste, o: hun er karrig; hun gir et’-
hindr hæligenswost hæn (Holstebro); hun
jir ene hær hæhdaswust hæn (Vens.).
hellig fredag, no. hæh freda (Malt)
;
hæh fræja (D.) — langfredag.
hellighed; no. hæhhid æn (Vejen)
religiøs opækkelse, gudehge forsamlinger;
vi snakdt gqn orn, hwoda’n æh— tåtv
æwdrhån hist o hær.
helligmandag, no. i tim.: „gunion
(godmorgen) te mæja, å hæhnianda te
fræja skul mé wal ta luwdn å får" , Grb.
234. 109 o: frimandag til fredag.
helligskab, no. hæhskav (vestj.);
hæhskah (Agger) — foragteligt, om et
gudfrygtigt væsen: a hryr mæ et om
djær h—
.
helligting, no. hældtey (Rødding,
Sønderj.); hældte’ti (Ang.) — en sygdom,
rosen (s. d.), erysipelas, zona (?); røde
skjolder i huden (Ang.); også h— i æ
own (N. Slesv.) ;
jfr. mnt. dat hillige dink,
Sch. Liibb. ; Schiitze II. 138, dat hillige
ding, Kuhn, N. S. s. 440. 323, Urdsbr. 11.
80. 95; jfr. helvedesild.
helligtrekongelys, no. hælitrekorp-
lyws et (Røgen); heltrekoydlyws et (Sø-
vind s.) — et lys med tre grene på én
stamme, som støbtes til at sætte på
bordet helligtrekongersaften; æn héhtre-
koridrlyjs had tn’j flæn, å dær, som di
samdltds, hløw dær såmtir sot æn krom
kruwd (Lild s.); jfr. Werlauff s. 211;
Kjær, Stavnsb. s. 374, Fb. Bondeliv s. 251.
helligtrekonger, no. == rgsm. ; deres
navne forekommer i en besværgelse, J.
Saml. IV. 110. 5, Gaspar, Melchior, Bal-
tazar te sanent, amen! jfr. Wutlke G. -f- M.
-\- B. nr. 74. 201. 618; deres navn på
bægere i Norge, Hartl. Se. F. T. s. 151
anm. ; se forøvrigt helligtrekongersdag.
helligtrekongersdag, no. hæhtré-
koyda (Vens.); heltrekoriddatp (Søvind s.)
— en kalenderdag, 6. Januar; om natten
taler dyrene, Sgr. III. 154. 847 (Sæll.); se
julenat; når en pige helligtrekongersnat
går tre gange avet om gården el. stiller
sig med et lys i hver hånd foran spejlet
el. går baglængs i seng el. står med det
ene ben i sengen, det andet på gulvet,
og siger:
hellige konger tre!
lad i nat mig se,
hvis brud jeg skal være,
hvis navn jeg skal bære,
hvis seng jeg skal rede,
hvis dug jeg skal brede!
el. jeg beder, I konger, I hellige tre,
om I udi dromme vil lade mig se,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
