Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 historiebog—hjabber
snud^ no æ dæn histå’rd ud, tep tap
tøn, no ha do hdgøn jæn Uså låri, o liså
trå’fi, mæn et sjæl dæn sam! (vestj.); i
sagn og æventyr forekommer ikke sjælden
det træk, at en person ved at fortælle
en historie (en drom) i et selskab røber
den tilstedeværende udådsmand, se så-
ledes Kr. IV. 305, Sgr. XII. 123. 176, Gr.
GI. d. M. III. 117, Efterslæt s. 54, J. K. 335,
jfr. Asbj. II. 30, Urdsbr. V. 172, Folkl.
Journ. IV. 324, Gonzenb. I. 27. 132, Ma-
gyar Tales s. 129, jfr. gr. historia ; fortælle;
bibel-, jule-, røver-. x
historiebog, no. histåydhpq æn (D.,
vestj.) bog med fortællinger; æn kon h—
.
-hit, no. se på-.
hits, no. hets æn (D.) i udtr. sæt
æn h — o æ jan, et smedeudtryk, gore
jærnet hvidglødende, når der skal svejses
;
jfr. htsk. hitze; hed; sveise-.
hitte, uo.
het -9r -9t (D., vestj.);
hæt -df hæt hæt (Agger);
hæt el. het -ar -a -a (Vens.);
hedt hetdr het het (Vlb., Ang.);
het -sr hedt het (Agersk.)
;
het -9 het het (Søvind s.) —
1) finde, alm. i Sønderj.; vistn. sjældnere
i N. Jyll.; a Ica et het dt (D.); å int hun
di het 9n (Valsb.) ; a ha il het hjæm (Sø-
vind s.) finde hjem; a ha hwærhdn het
9t en fin 9t (sst.) stærkt udtryk: det er
blevet helt borte! — 2) overført: het å
(Agersk.); het o (D., vestj.); hæt åpå’
nu9 (Vens.) finde noget, som man har
søgt i tankerne; han ha h — o gråw
moj (D.) udfinde, gore mange knuder;
han ha nåh hæt ow 9r, dæn hal! de æ
dæn stost lown, do ha hæt å’p; a ha eh
hæt uwd å 9r (Agger). — 3) i Vens.
også i betydn. : træffe; haj het ham, han
traf ham (med bolden) ; — Jfr. Aasen isl.
hitta, finde, træffe; eng. hit.
hittegods, no. hetgos de (D.) ==
rgsm.
hittevægge, no. Mb. se hedevig.
Hittum herred, no. se Hvitting.
hiv, to. se hoj.
1. hive, uo. hiv -9r -9t (Lindk.) ; nt.
hiv9r (D.) — hige, attrå stærkt; han
hiv9r at9r o fo 9t (D.); æ hypr stor å
hiv9r! — hwa hiv9r di atdv? — apr o
kom hen æn an stæj (Lindk.) ; han hiv9r
gråw at9r æ æn (D.), også: hiv at9r æ
dn (D.) snappe efter vejret; de hivdv får
æ bryst o’ ham (D.) ;
jfr. hige, hirre, hise.
2. hive, uo.
hiv hiv9r [hev hev9n^ (D.);
hif [hivdr^ hef hevdn (Vejr.);
hijb -dr hæb hæp9n (Agger);
hijb -9r -t -t el.
hijhdn -9r -t -t (Vens.);
hiv -9 hev \hev9)%\ (Søvind s.);
hif hif9 he9f hefdu (Sundev.) —
1) rykke, flere samtidig, i et tov, hale i
et reb, trække stærkt; hiv åp, in; hiv9
håh, rashd håh (vestj.) opsang; når flere
arbejdere slår med en rendebuk eller
jomfru, kan synges ud: hiv å’p, jæn!
hiv åp, tåw! . . . hiv åp, tol! et slag for
hvert tal og derefter tilsidst: hot åp, o
sæt! (Malt), så hviles der lidt; jfr. Fb.
Bondeliv s. 364; hijp9n no isæhi! (Vens.)
hiv nu i sækken; a fæh ham hibdnt å’p
(smsts.) ;
„a hivæ te mæ de villest a kan".
And. Fisk. ; hiv sæj åp ve æ årtn (D.)
løfte sig op. — 2) kaste; hiv mæ di
nej9ge (neg) hærå’p! (Søvind s.). — Jfr.
Aasen hiva; eng. heave; beslægtet med
hæve, isl. hefja.
hivehandel, no. i udtr. de vær
(vorder) te hjvhaml (Agersk.), om en
sygdom, som bliver langvarig, se l.hive.
hiver, no. hiim- æn (D., vestj.) —
1) vi håd æn stow9r h— å æ norvæ’st,
vi håm mæ æn stærh symn h —, vi for
æn h —; stærk blæst, storm, forøvrig klart
vejr. — 2) en lusing. (Malt).
hivert, no. — 1) slag; „hon ga
ham en wældi hibdrt me greh9n øtv9r
nahi" , Grb. 128. 47. — 2) han hår æn
wældiq hip9rt (Agger) o: en rus; også
vestj. alm.; jfr. Krist. Gadespr. ; afledt
af hive? se hib.
hivl, no. se hjul.
hivning, no. hioudri æn (Holmsl.)
vi fæh æn gow9 h — el. hivdti, såmeget
man kan slæbe til sig.
hioje, no. Mb. se kalvehoj.
hjab, to. hjab (Vens.) forhippet; do
e så møj hjab å])0’ 9; haj kam så hjab
å trow, de haj shtil hat i ændri, en lækker-
bidsken; se hjag.
hjabber, no. hjator æn (vestj.);
hjebdr el. hjab9r æn -9r (Agger); Itjævør
æn (Mds. h., vestj.) — megen, tåbelig
og utydelig tale, dær ær såddn æn hj —
0’ dæm (vestj.) de fører såmegen dum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
