Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 hjage—hjanipelig
hjaq el. hjav (Hmr.); hjåq i ad (Mors)
om hesten, der er for ivrig i tojet; hål,
do æ så hjav (Hmr. li.) du er for ivrig,
har for travlt; haj æ hjaq ætir 9 el.
åpg 9 (Vens.) lysten efter; se hjab,
hjovethed.
hjage, uo. hjaq -ar hjaqt hjaqt (Vens.)
om tyre, stude, køer, gasser: fare på
med hornene el. næbet, gassen hjaqar æ
kati; å hjaq i, kaste omkring med fodret ; lo
også om msker: slå efter; se jage.
hjaget, to. hjava (Århus egn) halv-
tosset, flyvegal; jfr. hjovethed. \
hjagger, no. hjaqar æn (Vens.) en
slusket person, om kvinder,
hjak, no. uo. se hak, hakke; stam-i.
hjald, no. se hjald.
hjalde, no. hjal æn (Lb., vestj.) en
mager gammel ko; et slet kvindfolk, en
sluske; „hæro’m hjal!" så drærian, han 20
dånst mæ hans mowa (Gjern, h.), se hjade,
hjolde; i stedrim, ,Kruwslund hjald", Kr.
IX. 128. 337 (Herning egn).
hjaldepæn, to. hjæljjæn (vestj.) iført
gode klæder, men på en uordentlig
måde.
hjalder, no. hjalar æn (Lønb., vestj.,
vestslesv,); itk. (Vens.) — 1) klynken,
klagen, megen tale; dær æ sådan æn \
hj — O" hin (vestj.); vrovl (S. Hald, Vens.), 30
— 2) tåbelig person, fjog (Vens). — 3)
’
hjalar e (Vens.) pjalt, tyndslidt klædnings-
stykke; é hjalar klæj (Vens.) en pjalt
klæde; hwans æ de for æn sola hjalar,
hun hår øwar æ huwa ? (Agger) påhængt,
ilde passende stads (S. Hald, Vens.) — 4)
stor kvinde med pjaltede klæder (Kol- I
ding); en pjaltet el. vrovlende kvinde-
person (alm., vestslesv.); se hjaldre. 1
hjalderdaller , no. se hjabre-40
dadder,
hjalderhæl, no. hjalarhæl æn (Andst)
en person med uordentlige, pjaltede klæ-
der, om kvinder, sekan æn h— hon ær,
æ træwl slævar om æ hæl o hen.
hjalderkjæbe , no, hjalarkæb æn i
(Mors) en sladderhank; også: hjalarhals 1
(Mors). i
hjaldervorn, to. hjalworn (Mors)
sladdervorn, som intet kan betros, so
hjalderværk, no. hjalarwærk e !
(Vens.) påhængt stads, der ikke pynter,
men ligner pjalter; go klæj i no h —, \
ussel tyndt toj. I
hjaldre, uo.
hjahr -ar -at (vestj., vestslesv.) ; ft. tf.
-ad (Agger);
hjalar hjalar hjalar hjalar (Vens.) —
1) klynke og klage og være påtrængende
med sin klagen; hun stor å hjalrar; han
hjalrar o æ kål, driver på karlene ; hjalar
å’p (Vens.) snakke op ; føre sladder (Thy,
Agger), — 2) (jg å hjalar i at (Lindk.)
gå skiden og slusket i sit arbejde; hun
gær å jalrar i jet skørt (vestslesv,). Jfr.
Aasen, hjala, huje, skråle; isl. hjala. tale.
hjalder, våbenklang, se Egilson; bjaldre,
pjaldre, svaldre.
hjaldret, to. hjalara (vestj., Andst,
Gjern h.) ;
jalara (Agersk.) — uordentlig
påklædt; han gor så h —, te de ær æn
skam (Andst); se h — uj (Låsby s.); æ
klæar hæfiar så jalara om hin (Agersk.).
hjalke, uo.
hjalk -ar -at (Malt h., Ribe);
jalk -ar -at (Agersk., vestslesv.) —
1) gå å jalk i æ døn (Agersk.) ælte,
træde igennem den tynde jordskorpe; jfr,
alke, hølke. — 2) hjalk i at, arbejde
med besvær uden at man kan komme
igennem; slå urent skår, om leen (vest-
slesv,); også: hakke og stamme i sin
tale, uden at kunne få ordene frem; se
halke, — 3) jalk -ar -at (Elbo li.), æde
forslugent; han jalkat i’ sæ som æn
stårk, se holke.
hj allen, to. se balden.
hjalp, uo. ft. se hjælpe.
hjalt, to. se hjålt.
hjalte, no. se lijålte.
hjamme, uo. betænke sig; sid nu
ikke og hjam ved det! Kr, Ordspr,
s. 115.
hjampe, no. — 1) håndelag, alle de
bevægelser, man gor ved at arbejde; han
hår æn søla sær hjamp o at (vestj.) o: et
dårligt håndelag, han tager lojerlig på
det. — 2) hjarnpi æn (Vejr.) en halv-
tosset el. uordentlig kvinde.
hjampel, no, hjampal æn (Mors,
Lysg, h,) en, der går klodset ; et klodset,
udygtigt kvindfolk ;
person, som er uor-
dentlig i klæder; som spotteord: de Søn-
derherreds hjampler, Kr. IX. 101. 85; se
hampel, hjaffel, hjompel.
hjarapelig, to. hjatnpla (vestj.);
hjampala (Mors) — uordentlig; kom h —
fræ at; hun sir h — ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
