Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjeilemave—hjemefter 621
fader el. moder, kan siges spøgende: do
hår hwærkøn får æhr niumr, do æ
knøqdn ud d æn såm diq o koman te
værddn som æn hjæjl! (veslj.); se sølle
Peder; hvorfra brokfuglen stammer, se
Arnås. II. 2.
hjejlemave, no. i udlr, nær æ hem9l
æ sce hroqad som æn hjæjlmaw, wel »å
ræn emu fir daw (Mors), jfr. Sgr, 111.
103. 401, se himmel.
hjejn, to. hjæjn flt. hjæjn (vestj..
Mors, Thy, Vejle) , måske lindes også
:
hjæfl (Vejleegn) — 1) om madvarer, uden
salt; æ depdls æ fd h —, de stnåq^f hf —
;
læ mæ fo noj salt te de hæ fesk, de
sniåqd mæ så sæ hjæjn! (Agger); se dvalg.
— 2) fig. ilde tilpas af mangel rpå sovn
el. mad efter en svir, jfr. hjamsk; a æ
h~, sipr h— ud; han ær et så h —
(vestj., Vejle), ej så flov en karl, ufor-
sagt; sål. mest med en nægtelse.
hjel, no. kun i tim, tæj æ jæl q 9t,
tage livet af et dyr (Agersk.); ta æ hjæl
(f ham (Vejr.) tiest i spøg, ligeså D.
;
tæj æ hjæl a’ jæn el. hjælp jæn aw mæ
æ hjæl; er det en misforståelse af ihjel?
se dette og 2. hel.
hjeld, no. jet el. hjél æn hest. -an
flt. -dr (Vens.); flt. hjkl (Lild s.); hjæl
æn [-ar] (Aggei-) — et stillads af stolper,
der er nedgravede i jorden med vandrette
stænger imellem til at torre fisk på; jfr.
Aasen , hjell hak. , rækker af jævnsides
liggende stænger på hojt underlag, isl.
hjallr; lijåld; fiske-.
hjelde, uo. hjel el. jél -»r [-c]
(Vens.): hj— sil, hænge sild til torring
på hjeld.
hjeldtræ, no. hjæltre æn -r (Agger)
de lodrette, i jorden nedgravede stolper,
der bærer hjeldstængerne.
hjelle, to. hjélt itk (Vens.) ; hjeh (Mors)
en form af hel (s. d.) som bruges adver-
bielt el. adskilt fra sit no.; få tøwd hjélt
ijæ’n; é hijdl sgr, so^-9 æ hjélt (Vens.);
de sir et sd møj hjéh uwd (Mors) helt,
uskadt ; æn par hjæh håwssr, o : bukser,
der er pæne og kan bruges til hellig-
dage ; war han pæn i klæjdr ? — ja, han
so da noj hjæh uwd o: nogenlunde godt
ud ; æ gowr 9r a mi hjæh stån o : jeg
gjorde det, fordi jeg havde tid tilovers;
æ gik hæni’pr a mi hjæh stån, fordi
jeg havde god tid (Agger); hel i klæder;
hjél) o pqen (Mors); vistnok samme ord
i udtr. æ hijd æ hjæh (Lb.) heden er
hel, ikke afgravest i tørv; hjéh tors i^ov^),
hele tørv; se hjettet.
hjelmholt, no. „en ved Skagen hos
bådebyggere brugelig benævnelse på en
vis del af tømmeret i fiskerbåde (se 01a-
vius om Skagen s. 294); måske over-
delen af agterstevnen, hvori åbningen til
styret el. rorpinden er anbragt (?)" Mb.;
jfr. helmholt, Scli. Liibb., i’orpind.
hjelmtræ, no. hjæhntræ æn (Holmsl.
klit) =- hjælmvol.
hjelmvol, no. hjælmwol æn (Nissum
fjord) rorpind; jfr. Grimm RA. 62. m,
hyalmerwol (Slien); se Kalk. hjælmer,
det samme, isl. hjalmvolr hak. Fritzn.^;
gldsk. hjalmervol, Slesv. Stadsret §71;
mnt. helm, Sch. Liibb. håndgreb, også
htsk.; eng. helm.
hjelt, no. J.T. 108, bygklid, Skagen.
hjelt, bio. se hjelle.
1. hjem, no. hjæm æn =- flt. (D., vestj.)
;
hjem é best. -t (Vens.) ; hjem et (Bj. li.)
;
hjæm itk. best. -» (S. Sams) – rgsm.;
mindre alm. end hjemmen (s. d.); hjæm
ær ahr så tqr, te æn ek æ kær får æ
har (born) (vestj.); jfr. Aasen heim, isl.
heimr hak., sv. hem; htsk. heim, hus,
by ; mnt. heime Sch. Liibb. ; eng. home
;
sammenstilles med gr. kome, by; Henrik,
hente, hjemme; hus-, Trond-.
2. hjem, bio. hjæm (D., vestj., Ullits);
hipm (S. Sams); jeyn (Ang.) =- rgsm.,
til hjemmet ; hær hjem (Vens.) bære lånte
ting tilbage; afvisende kan siges, når en
fremfører sin mening: å, go do hjæm o
leq dæ! (D., alm.); do ska et lyw ham
hjæm, så æ han vre, nær han kornsr
(vestj.) o : sige om en, at han er hjemme,
når han ikke er det; hæn o hjæm (Ag-
ger) frem og tilbage ;
„hqj wil ene jan
go næn mé hjem", Grb. 148. 24 o : nedenom
hjem, drukne; jfr. fortæll. om Molboen,
se Fausbøl, Molboerne^- s. 20; du skal
da vel ikke hjem og samle hø! kan siges,
når en bryder op førend andre, se Kr.
Ordspr. s. 115.
hjemad, bio. hjæmaj{Agger) =rgsm.
;
vi ska te 9n o hjæm ad (D.); han ser
så jæmar (vestslesv.) o: han ser for-
tabt ud.
hjemefter bio. =• rgsm.; stg o sip
hjæmahr (D.): hjæmætdr (Agger).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
