- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
636

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

636 hof—hold
hof, no. =^ rgsm. ;
„haj war hwa da
we hofd", Grb. 111.76, fremmedord; jfr.
htsk. hof; isl. hof itk. tempelbygning;
ordet smstilles (?) med gr. kepos, have;
se hov,
hofjæger, no, fandens h —, se i
ævent, Kr. V. 217.
hofte, no. håwt æn håwtdr (D.);
hbwt et -9r (Agersk.); howt i hest. -i flt.
hbwt el. howtdr (Vens.); Jiowt æn -9r
(Mors); håwt æn håwtdr (Agger); howt
æn -9 (Søvind s.) = rgsm.; hofte på
msker og dyr; jfr. Aasen hoft, ^sv. hoft;
htsk. hufte, ght. huf, eng. hip; bag-.
hoftelam, to. håwtlam (D.) = rgsm.;
se hjåltet.
hofteled, no. håwtle æn (Agger) =
rgsm.
hoftepude, no. hbwtdpuw æn -pu9r
(Vens.) brugtes i ældre tid af kvinder
under skørterne.
hofteret, to. håwt9r9 (D.), f. eks,
æn h — hæst el, ku, dyr med frem-
stående hofteknogler.
hofteskade, no, howtskd æn (Sø-
vind s,) = rgsm.
hofteskreden, to. håwtskræjm (D.)
;
howtskræjm (Agersk.) — om ko el. hest,
hvis ene hofte er lavere end den anden;
jfr. hoftestrøgen.
hofteskunk, no. = hofteled, se Kr.
VI, 184.
hoftestrøgen, to, howtstrdq9n (Mors)
;
hdwtstrøq9n (Thy); jfr. hældhoftet.
-hoftet, to. se hæld-.
hof-tur, no, hoftuwr æn (Lild s,)
glds. dans.
hog, no. se 2, 4, hug; uo, se hugge.
hoggentorre, no. se hugtørv.
hogife, no. \hogife’’\ æn (Holstebro)
, bogstol, bestående af en skråplan (pult)
til at skyde op og ned ad en stang på
en korsfod; lindes i somme kirker til
brug for kirkesangeren, når han ved
messefaldstjeneste må læse en prædiken",
jfr. Frølunds Beskr. af Holstebro 1871;
muhgvis er ordet hiffgippe, se P. Plades
Visitatsbog, Gr.s udgave s, 11 : ,prædicke-
stolen skal icke være en bogstol el, en
hiffgippe nedre på jorden" ;
jfr, J, Saml,
VIII, 270; Kalk, und. hivgippe tilfojer:
kunde man antage ordets første del for
at være nedertysk hip (se Sch. Liibb.),
htsk, hippe (se Grimm Wb,) og hele ordet
for at betyde en kagebod, gav det god
mening; se himpegimpe,
hoi, no, se hoved,
hoj, uo, se høde,
hoje, no, se hovedet.
hok, no. håk æn håk9r (D.); håk æn
-9r (vestslesv.) — navn til de små stakke,
hvori boghvede el. andet kort korn sæt-
tes sammen, når det er høstet, for at
10 eftermodnes ; éæt æ håk te røk (D.) sætte
stakkene ned langs agerens midte; lille
knold på marken (Agersk.) ; herhen hører
måske: håk9r flt. (S. Sams) en plante,
malva sylvestris L. ; høk æn (Ang.) en
lille høstak på engen, jfr. htsk, hocken;
Schiitze hokke, kjærv bundet af tre el.
fire neg; hot; boghvede-.
1. hokke, uo. håk -9r -9t (D,, vest-
slesv.) — 1) o håk æ boq9t (D,) sætte
20 boghveden i hokker; håk æ tar9 a (vest-
slesv,) det samme; se kokke, — 2) sed
o håk ad mæ 9t (D.) sidde i armod og
slå sig småt igennem; jfr, holke, høkke,
hølke.
2. hokke, no. håk æn -9r (D.) ; håk
æn -9r (Agersk.) — 1) et indhegnet
stykke jord ved gården, mest brugt til
kålhave el. blegeplet. — 2) et lille usselt
værelse : æ fåstæ’r int, vo di mam mind-
^osk9r ka få plas i de Uh håk (Agersk.);
æn us9l håk (D.) hytte; han hår kon
æn håk (sts.).
hokken, no. håk9n et (Bj. h.) sti
til får el. kalve; se fåre-, kalve-,
hokkenren, to, se håkenren,
hokkeret, to. håk9r9 (Agersk,) —
1) fuld af knolde, om marken. — 2)
prikkeret, nobberet om toj.
hokus pokus, no. i tim. gor hok9s
*opok9s (vestj.) gore narrestreger, tasken-
spillerkunster; udtr. skal stamme fra den
romerske præsts ord, når han indvier
hostien: hoc est corpus meum, dette er
mit legeme; andre sætter det i forbin-
delse med Ochus Bochus, en eng. trold-
mand, se Weig.Wb., Webster; Ndl.Volksk.
I. 198: formel, hvormed gøglere begyn-
der deres kunster.
hol, no. se hale,
hold, no, hol el, hål een (D,); hol
æn (Agersk,, Sønderj,); hål (Agger, Thy);
itk, (Vens,, vist alm.); hål et (S, Hald)
— 1) holden, fastholden; fo hål o æn
par hæst, ha hål o 9m; han hår eifpn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0676.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free