Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holk—liolii
1846-48 s. 274-79, 1849-51 s. 55,
Trap, Slesvig s. 161, Mhoff s. 374. 504
(Tinglev s., Sønderj.); om Ogier le Danois
se Nyrop Oldfr. Helledigtn. s. 1 (>9 Hg jfr
Gnindtv. DgF. nr. 30, sign. I. s. 87.41;
m. 11. t. navnet Holger se Nielsens Navne-
bog: Odger, isl. Oddgeirr, Udgerus Danus,
kaldes Olger Danske ofte i Krøniker se
Grundtvig DgF. IV. 781-82; se jærn-
stang.
holk, no. hålk æn hålk (Holmsl. kl
Agger, Thy; Vens.; Sundev.); flt. -g (Sø-
vind s.) - 1) noget hult: a) ringen
der holder bladet fast til skaftet på leen,
tenene på forken (Randers, S. Hald h
’
Søvind s.). - b) hullet, hvori boret ind-
sættes på et spigerbor (Vens.). — c) et
vandhul, kildevæld på marken, indrammet
af en nedsat hul træstamme, således
64]
steds „skoleholken" (Gjern h., S. Hald)
jfr. Kr. Almueliv I. 43. 137-138; i Syd-
sverig et kar af et udhulet stykke træ
se Stolts Opt. s. 88; jfr. trunde. - 2)
svøbet, hvorigennem kornet skrider; hyq^an
ær i hålk (S. Hald) står i svøb o: er
ved at skride. — 3) modhage på en
fiskekrog, nok også krumningen på et
anker (vestj., Agger, Thy). - 4) i hålk
tidhgorc har der været jævnlig forbin-
delse mellem Vestjylland og Holland; i
Pontop. Atlas IV. 45 nævnes, at piger
søgte tjeneste i Holland; i selskabslegen
hedder det :
dær kåm æn skif sæjhn frå
H— ; se skib.
hollandsk, to. ^^rgsm.; hålahs
klak9r, et slags stueure, h— væjrmøl (D.)
;
.
ordet forekommer sagtens også i : bolles
"’
10 fad (Sams), porcellæns fad; Jn hålqjs
tolerkdn", Grb. 2. 29; se flise.
hoUes fad, no. se hollandsk.
I
Hollænder, no. Hållæmr een -ør
(D., vestj.) en beboer af Holland; han
tår o ham som æ Hållæmrør tuw o æ
dowl (vest].) ;
en anden form: som fanden
tager imod Hollænderne, Kr. IX. 96. 25;
han er skabt i æ rov som en H—"
el
har skabelon som en H—, sts. nr. 23! 24«
..j. .
" "-otainuie, fedieues nar Skabelon som en H— sts nr 9^ c)>t
.
nævnes iVissmg by „smedeholken-, anden- 20 [;,a;, æ liså rø9 som r^l mfT’^
’
steds „skoleholken" (Gjern h S HnlH^ L,^ Zl^ rm som æn Hållæmr t æ
rotv] (Sundev.), Kok Ordspr. 56 639 Kr
Ordspr. s. 475; skæo.: „kye, dinHol-
lænde, a seje kye!« Yuelb. s. 33; i D.
egn er H- et ikke ualm. slægtsnavn;’
befolknmgen på S. Sams skal stamme
fra Hollænderne, der kom til øen efter
pestens ophør, Kr. VIII. 334. 579 Det
var i de tider, Hollænderne førte "en kost
1 stortoppen til tegn på, at de kunde
Jtr. Aasen holk, rinsr. si hnlL-r hah ^. v.„„j„ ..’ r.» /" ,
"’ ^ ^"™-’
Jfr. Aasen holk, ring, isl. holkr, hak.,
kort metalrør, hvis ene ende er lukket;
Rietz hålk, brøndramme, svøb, „stor-
åtare"; ordet er beslægtet med hul".
holke, uo. se hulke.
holke, uo. hålk -9r -9t (D.) sluge
grådig, „han holked i sæ som en stork",
Blich. Bindst. ; han måt hålk får å føh
mæ-j, arbejde strængt og med besvær-
fine ^^ 7—.- —.. ^j o 1 m-M
etisnstæj kom; jfr. Rietz hålka, drikke
uden måde; hølke, høkke, hokke.
holla, udrbso. hola, Blaksf (Vens.)
beroligende tiltale til heste, selv om de
ej er blakkede; se hoppen-.
HoUand, no. Hålla^ (D., vestj.) =
een ka træk een stud te H— o hjæm
ijæ-n, de Uywsr enda dæn sam stud
(vestj.); fort. om et reddet bådsmand-
o: havde magten. På Island synes Hol-
lænderne at have haft særlig slet rygte
de anfalder kvinder og slagter rødhårede
born, se Arnås. I. 339. 375, se Sams,
legen under skib.
holm, no. halm i hest. -i flt. halm
el. håhmr {Nens.-, Ribe, Agersk.) ; hwåm
æn hwålm (Holstb., Vind s.) — i) =
rgsm.; et stykke agermark, om somme-
fig. æ kuy.n stor å hålk.r a-6 okal^rro^;^:^^^^^^^
enmstæj kom; jfr. Rietz hålka. drikk. rv..c fil, \ ’"!’ .T ^"!f ’" ^^^.^"d
(Vens, Agersk.); et lille stykke markjord
omgivet af grøfter el. vand på alle sider
(Vejr.); en lille holm i stranden; æ
hwåhm (Agger) en holm, der ved ’hoj-
vande er omflydt af havet; „Hamølmtvds
e bøq9 åpå i halm i Ryjo’’’, Grb. 177. i;
i Jedsted sogn findes som marknavne:
æ stranhålm, mølhålm (D.); æ halm er
Ribe holme; a hår mi stud o æ hålm-
skab der blev f«rf fllH^lT^^ ^ r’ ’
^^"^^’ "^ ^^^ ^^^ ^^^^ » <« ^^l^’
kom vandrende hjem til Holmsland, Kr
VIII. 111. 217, Jylland (1892) s. 253;
„hoppe til H— «, der skal være en by
1 det sydl. Vens. (?) = paradislegen (?)
;
Feilberg: Jydsk Ordbog.
fandtes også i marknavne i Angel: „Dis-
holm" (Store Solt). - 2) æ høJ9 ’leqør
o halm (vestj.) spredt i store pletter på
engen; deer ka Uyw trkj las a dceå
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
