Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656 hovedager—hovedguld
Nordl. III. 4, Liebr. Volksk. s. 323. 76. 96
(Norge); Vernaleken, Mythen 338. 25,
Rochholtz, D. Glaube I. 105; — born må
ikke bære skæppe el. såld på hovedet,
så vokser de ikke, Kr. IX. 48. 526.27;
hovedet af en aftenbakke, bundet om en
mands arm, gor ham sovnløs, Kr. VI.
361. 74; se hugorm; et spøgelse drejer
præstens hoved om i nakken, Kr. III.
200. 245, jfr. gjenganger s. 443. 7, se
tilbage, spøgelse; va får et hoi hær dæn
Jcomst pik i vå by? svar: sit int, se Fb.
Fr. H. s. 14; i et skæmtesagn kaldes hove-
det : nyrekølle, Kr. Æv. 1 70 ; dyrene sæt-
ter deres herres afhuggede hoved forkert
på, Efterslæt s. 1 23 ;
jfr. Grimm K. M. nr.
60, Arnås. I. 275; se hjærneskal, skifting,
skjød; bag-, brækken-, dukke-, fandens-,
for-, heste-, kalve-, kokke-, kroppe-, mande-,
menneske-, over-, skabilken-, svine-. — 2)
forskellige ting, der kan ligne et hoved:
hoved på hammeren (Vens.); på køllen
(vestj.); på i’iven = bullen, hvori tæn-
derne sidder (Thy); en stang, der går
fra skæret på glds. plove og er skruet
fast til sulen og håndvollerne (vestj.);
den spidse ende af skyerne, der „skiber",
se ark, og hvorfra vinden kommer (S.
Ho); se bjælke-, blår-, brun-, hvidkåls-,
hør-, kjølle-, knappenåls-, munke-, nydje-,
okse-, orme-, pibe-, plov-, rive-, rokke-,
vise-, åkåls-. — 3) et hdwi (Søvind s.)
et lille stykke skov; jfr. U. Bl. I. 232
, fremspringende odde, især skovbevokset";
Hwm, et sogn vest for Varde; Syn9r
Htiwd på Fanø; se Ho, skov-. — 4)
hovedgærde i sengen; tve æ huwe i
æ særi (Agger); we hwqpn (Jetsmark):
hwmn å shrpn (Vens.); Jiwbpr å fæ6dr
i sævpn (Lild s.); se hvoddem. — 5)
den sidste del af smsætn. i mangfoldige
skældsord eller kælenavne, se bladder-,
blåt-, bof-, bolrae-, bommer-, brus-, buse-,
bøgle-, doggre-, dorsk-, dosmer-, drant-,
dremse-, dummer-, dvot-, fjog-, fjot-,
flab-, flane-, fæ-, fåre-, glabber-, gnav-,
grattel-, grød-, gase-, hjadre-, hjangle-,
hjaske-, hænge-, jejti^e-, kimse-, kjød-,
kjæbbre-, klods-, kludder-, klummer-,
klump-, klæbbre-, klæp-, knokkel-, knub-,
koddre-, krontel-, kyllinge-, kål-, lut-,
mog-, muffel-, murke-, narre-, nød-,
pjatte-, pjave-, pjæbe-, proge-, prossel-,
puffel-, skoggre-, slubber-, sludder-, snode-,
snyle-, stage-, stude-, torden-, torske-,
tosse-, tronni-, tryk-, tørve-, tåri-, tårkel-,
ugle-, vrovle-, æsel-, åle-. — Jfr. Aasen,
hovud, SV. hufvud, isl. h6fu5 itk.; htsk.
haupt, mnt. hoved, Sch. Liibb., eng. head;
henføres til lat. caput, se hvoddem, hvod-
det, hoved; lyske, menneske. ^
hovedager, no. liu- el. humaqdr i
el. hwdaq9r i hest. hwoaqpri flt. -aqdr
10 (Børgl. h.) , hest. hwbaqdn (Helium s.)
;
howamr æn (vestj., Lemv.); huwsaqdr æn
(Mors, Thy); huwdjaqdr æn (Andst) —
tværplqjningen for enden af agrene, se
forager, hvoddem.
hovedbrud, no. huhrh é (Vens,);
huwdhrod (Agger) = rgsm. ; æn for hwid
hor a hnwahryj (Lindknud s.) ;
„hovedbrud
giver sved!" sagde bonden, han så slu-
dene svede, de trak med hornene (Malt).
hovedbryderi, no. huwdhryddri’j de
(Lindk.) =- hovedbrud.
hovedbrøken, no. i udtr. som: de
wbhr ham niåm huwdhrøkandr (Vens.) o
:
volder ham meget bryderi.
hovedbund, no. humhon æn (D.,
Agger) = rgsm.
hoveddyne, no. hoidyn æn -dymr
(Agersk. ; Sundv.) hovedpude; se hvod-
dem.
hovede, upers. uo. få isinde; r>æn
de hojdr hin, kaé hon nåk (Vlb.); de
hojdr ham il (vestslesv.) han har ikke
lyst til det.
hovedet, to. hop (vestslesv., Ager-
skov, Bradr., Ball.); howddd el. howdriq
(Hmr. h.) ; humdiq (Mors) — 1) æn h —
knæjt, en fyr, som har et godt hoved.
— 2) -hovedet i smsætn., -hwot (Vens.);
-hwååd (Agger) ; -huw9 (D.) ; -huwdj el.
40 -huwddst (Andst) ; -hoJ9 (Sundv., Bradr.)
;
-huw9d9 (Løgstør) ; -how9d9t (Bj. h.) ; se
hvoddet; bar-, dingel-, gal-, hjamper-,
hver-, hvid-, hvimmel-, hvingel-, hæld-,
krøl-, plat-, puddel-, rød-, skal-, skjæv-,
skjør-, sort-, stor-, svild-, svingel-, tum-
mel-, tyk-, tynd-, vind-, åben-.
hovedgeværge , no. howigiveri et
(Søvind s.) spøgende = hovedbedækning.
hovedguld, no. hovedsmykke;
50 de satt’ på hende det hovedeguld,
det skinned som brændendes low’,
det var besat med ædelstene,
det sommed den skjonne jomfrow’.
Kr. I. 296. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
