Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hovliejst—liovrejso
659
gård, som der ydes hovarbejde lil, jfr.
Grb. 24. nr. lOflg. ; de tva i dæn ti, di gik
te håw, så had di een bet9 fåwa’ltsr po
gprdn, vi plæJ9 no å kat an håwyån, Kr.
IX. 24-G. 85 (Ning li.).
hovhejst, no. se humhest.
hovhest, no. hest, som bruges til
hovarbejde; hver to gårde lagde vognlag,
og der var gærne en brølendes stærk
d. M. III. 50, Sgr. IV. 1 47. 411, Dania 1. 307
;
ordet er alm. i folkeviserne og betegner en
mand, der er , i kongers el. høvdingers
tjeneste; i senere viser misforstået og
sat i forbindelse med hoveri; jfr. Daae,
N. Bygdesagn I. 27: fuldmægtig hos en
øvrighedsperson, se Aasen, hovmann, isl.
hofma(V.
hovmandstag, no. howmanstaq (Mors)
hest, som de kaldte hovhesten, og så to kraftigt tag mod hænderne; „o ~haj! hi
havde de nok én til , så der blev et
’
’
ordentlig forspænd, Kr. Almueliv II. 4. 7.
hovklemme, no. håwklæm æn (D.)
en hestesygdom, der består i, at hovens
horn er for trangt til foden.
hovkniv, no. håwknyw æn (D.)
kniven, hvormed smeden afhugger heste-
hovens kanter, forsk, fra virkejærnet (s. d.).
hovkommels, no. se hukommelse.
hovkost, no. kost, som hovarbejdere 20
fik; den sædvanlige kost, de fik med til
hove, var til hver mand en tor sild med
brød, øl fik de på gården. Ellers var
den sædvanlige kost vandgrød og især
surt øllebrød, undertiden spegesild, kun
sjælden spiste man sødgrød, Kr, Almueliv
II. 6. 9.
hovkurv, no. madkurv, som toges
med til hovarbejde, Kr. Almueliv II. 12.
hovl, no. se hagl.
how! hio—hop! ta howmaåstaq^!" å santa
nøj rohd diy når båden slæbes op (Lild s.).
hovmark, no. håwmark (Ribe, Malt
h. ; Søvind s.); huk. flt. -9r (Vens.) —
mark, på livilken der er gjort hovarbejde ;
et ikke ualmindeligt navn på marker.
hovmod, no. = rgsm. ; i udtr. håw-
mor æ tit ænurr et fål (Ang.); jfr. hlsk.
hochmutli.
hovn, no. se horn; to. se hugn.
hovn, no. ,de brædder på siden af
båden, som rækker over den virkelige
ræling" på fiskerbåden ved Skagen (Vens.),
Mb. efter Olavius s. 294. 95.
hovne, uo. håwn -9r håwnt (Vens.,
Agger); ft. tf. håwii (D.) = rgsm.; hans
ferpr håwnt åp o hliJw så stuwar som
æn kopat (Agger); også: deji er håwnt
(Vens.) dejgen er hævet, gæret; jfr. puse,
30 rise, tinde.
hovlade, no. lade på hovgården,
se f. eks. Kr. VIII. 126. 237, 130.239.
hovlam, to. howlam (Vejr-.) om he-
sten, lam på grund af en fejl i hoven.
hovle (?), uo. drikke smaskende, bob-
lende som kalve (Årh. egn).
hovlig, to. howh (Vens., Nørv. Tør-
rild h.), haj æ nu9 h — (Vens.) noget
bedre; de gpr h— (N. Tørrild h.) tålelig;
de æ håwh gåt væjr ida’w, nogenledes 40
godt; no vær 9t håwh (vestslesv.) nu
bliver det tåleligt; dær æ håwh møi,
rigelig meget; han hår 9t gåt? — ja,
så håwh! så særdeles (S. Hald); ær 9t
no it no fåh knejt? — jbw, de æ så
howh! det er det rigtignok (Støvr.); „mi
hjat de så houele banker". And. Begr.,
mit hjærte banker så stærkt; a tøkas,
de er howh mø, do wet ha i Ion (Vens.)
;
-hovnet, tf. se op-.
hovning, no. —- 1) , hovmål el. det
mål af jord på hovmarken, som en bonde
efter hans hartkorns storrelse skal dyrke
i hoveri" (Sams, Årh.), Mb. — 2) hov-
arbejde, se Kr. Almuel. II. 8. 13, 24. 62.
hovnkrovner, bio. hovedkulds; en
mand kom bussende håwnkråwner ind i
stuen til hende, Kr. VIII. 220. 380.
Hovns jæger, no. se Odins jæger.
hovport, no. herregårdsporten, hvor-
igennem liovfolkene gik ind; næa hømran
no kam te håw om mowanan, så sku di
stp ve håwpow9t9n klåkdn sæjs præsi’s,
å næransti etasråd9n han wa gal, så stp
han mæ ripisk9n i powatan å så tål han
am en, Kr. IX. 233. 72 (Gjerlev h.); jfr.
Kr. Almuel. II. 7. n.
hovpose, no. pose, hvori bønderne
jfr. Aasen hovleg, passende, rimelig; isl. so havde fødevarer med til hovarbejdet, se
hoflegr; end-.
hovlspink (?), no. howlsperik een
(Agersk.) vipstjært.
hovmand, no. Visen om ham, Gr. GI.
J. Saml. IV. 18.
hovre, no. uo. se hugro; uo. se
hobre.
hovrejse, no. howræs æn hest. -9n
42*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
