Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hubav—hug 661
huhaw! (Agger) udråb, når man gyser
el. væmmes ved noget; den døde be-
gyndte at sige: „hu baw! hu baw!" —
„fryser du?" sagde Hans, „så put dig
bedre ned!« Sgr. VII. 218; se gussi; hu,
få ralidn! (Vens.), se hallekija.
hubav, udrbso. se hu 2.
hubink, no. hovedsæt, som brugtes
af kvinder i Hads h., Mb.; kunde være
smsat af hoved-bindike, se 1. benneke.
hubær, no. se hjobær.
hud, no. hivuj æn hivuj (D.); hwi
æn hest. hwian flt. hwidr; yngre: hud
best. huddn (S. Hald); hwy æn best.
hwpn flt. hwy (Støvr. h.); huj æn huj
(Malt, Hornb. s., Sønderj., Ang.^ Bradr.);
flt. hiødr (Harridslev, Haslund, Sporup,
Falslev, Dover, Linå; Lild s.); huj æn -»r
(Lonb., Vejr., Agger, Skyum, Mors); huj
11.130, jfr. Folkl. Journ. VI. 225; spøgelset
bliver til „a small lump of jelly" (Skotl.);
kaste et hudstykke mod væg, se smatte.
— Jfr. Aasen hud, isl. huO huk. ; htsk. haut,
henføres til lat. cutis; bælg, ham, skind,
skindlap; menneske-.
hudden, bio. se hvordan.
huddre, uo. gyse, ryste af kulde
(Hors.) Mb.; se hovre.
-hudet, to. -hunijdt (D.); -hivydt
(Støvr.); -huJ9 (S. Sams); -hujdt (vestj.,
Lild s.) = rgsm.; for-, kobber-, tyk-.
hudløs, to. hujløs (Malt, Agger);
hujløs (Søvind s.); hwujløs (D.); hwyløs
(Støvr. h.); hwiløs (S. Hald h.) = rgsm.
hudløshed, no. er et barn hudløst,
skal man tage bleerne, som barnet skal
have om sig om natten, gå stiltiende op
med dem på kirkegården, ind i våben-
æn best. hujm flt. huj9r (Heil. h.); /mi 20 huset og slå dem tre gange mod kirke
æn best. -9n flt. hu el. -huJ9r best. -9n
(Vens.) ; hud el. huj æn flt. huh el. hup
(Bj. h.); hue (o: -dj) æn best. hujm flt.
hujd (S. Sams); hu æn hudr (Fjolde) —
skindet af store dyr, heste, hornkvæg; se
helmisse-, heste-, ko-, robbe-, øg-; mæ
huj o hor (D.); æn støk huj (Lild s.); fig.
vi sliddr et æ hivuj a djær stjænhro (D.)
o: vi overløber dem ikke; han fæk hujm
ful (Sams) ; do skal ha nos på hujm so
(Vens.) o: prygl; skindet på kartofler
og kogt mælk (Ang.); i sagnet forekom-
mer det træk, at djævelen el. spøgelser
flår huden af et lig, Sgr. VII. 215, Kr.
ly. 232. m, VIII. 380. 685; „han sér
GI. Erik flå et mske på kirkegården",
Gr. Æventyrregistr. 11c, jfr. W^igstrom
II. 191. 339, Mhoff 198, Z. f. M. L 246
(Hessen), Strackerj. I. 269 ; el. af levende
dorea, se Kr. VIII. 325. 555.
hudmager, to. se skindmager (Slet
h.) Mb.
hue, uo. fort, se hedde ; no. se hoved.
-hue, no. = rgsm., jfr. Aasen huva,
isl. hi’ifa huk., se lue; felt-, pur-.
huebærris, no. se hybenris.
huei, bio. se hvori.
huel, no. se hul.
huen, no. se horn, hånd; bio. se
hvordan.
Huens jæger, no. se Odins jæger.
huer, no. uo. se hore; no. se horn.
hues, no. se hose.
huflattik, no. et lægemiddel, folia
farfara (P.), htsk. huflattich, er en plante,
tussilago farfara L., følfod.
hug, to. se huget.
1. hug, no. how æn (Vens. ; Thy)
msker,Kr.VIII. 25 1.322. 546-47; jfr. Qvigst. 40 1) sind, hu; „a kinne dæ, Berret, læng
66: „Stallo" flår msker; vilde flår
fjender, Mélus. III. 94. 8; djævelen flår en
mand så hår og negle følger huden, som
findes i Lund kirke, Sverig. Kr.IV. 233.328,
jfr. Z. f. M. II. 355 (Tyrol),’ Gonzenbach II.
95; bukser af mskehud. Maurer Isl. S.
s. 91, Arnås. I. 428; tojle og hovedlag.
Maurer s. 102, Arnås, I. 440; sko af
menneskehud, som aldrig opslides, Arnås,
i mi hou", Andr. Begr. ; der al min hov
lå o, Kr. I. 305. 2 ; hende kom alder sorg
i how, Kr. II. 57. l ; det leger mest udi tan-
ker og how, Kr. II. 95. 3 ; hans håw stor te’
;
ha h — aj nøj (Thy); stowør how å beta
fomow, di ka så il tdsarndn drow (Mors);
kom i how, de ær æn gu teri, næ de it
æ få sild (Årh.); de ka æ ek kom i håw
(Agger) huske; nær de æ swot dw9r æ
I. 443, II. 389 ; iføre sig et andet mskes 50 haw o hwid 6w9r æ skåw, så æ dær
skind som forklædning, Folkl. Journ. IV.
317. 318, jr. Grimm K. M. nr. 179; et
spøgelse ræddes og farer ud af sit skind,
dette kryber sammen i sollyset, Thiele
vint9r i håw (D.) o: i vente; el. mørk
haw, lyst skåw, de hår viM9r i håw
(Rkb.); han står how æpr 9d (Thy) o:
hans hu, lyst står dertil; dæn står how
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
