Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
680 hundeføde—hundekulte
en plante, dodder, camelina foetida Fr,,
se J. T. 289.
hundeføde, no. hunfø æn (D.);
hujfø æn de best. -9n (Vens.); Jmnfdj
æn de (Agersk.) = rgsm. ; di lomr ve
hunfoj (vestslesv.) d: ved sulteføde; i
udtr. bjær9 sæj el. hjælp sæj, de æ h —
(D., vestj.); se hjælpe s. 629.10.
hundegal, to. humgal (Andst) over-
måde vred, jfr. hundetamp.
hundegjaffen, no. hungaf9n (Malt)
hundegøen; vi ku et hør få h —
,
hundeglam, no. hunglarh (Røgen
s.) = rgsm.
hundehale, no. I hunhahr! flt.
(Vejen s.) skældsord.
hundehandel, no. i talemåden: de
gor åp o nijdr Ilsom æ hunhan9l (Malt),
også Sønderj.
hundehavre, no. hunhawdr (Andst)
en græsart, bromus mollis L., blød hejre.
hundehul, no. hunhwdl æn -hwdhr
(D.) =^ rgsm. ; om en usel bolig ; de æ
ræt æn h— (D.); arresten (vestj., Agger);
„hundhwollet æ stue nok te je begi tov^",
Jyd. I. 42, 2; h— på Lerkenfelt, Kr. Al-
mueliv II. 54. 137; på S, Vosborg, sts. II.
105, 257; jfr. 1. brumme, hotel, 1. hul 2,,
snothul.
hundehus, no. hunhus æn (D., vestj.)
;
itk. (Søvind s., østj.); humhus itk. (S,
Sams) ; hujhus é best. -t flt. -huws (Vens.)
= rgsm. ; de ær et gåt o gæm pøls i
hunhus (vestj.); således kaldles spøgende
de gamle cheniller med mange slag, der,
brede forneden, mens de gik spidst op,
kom til at ligne ,et hundehus (N. Slesv.)
;
folkene i Linå skulde have et h— på
deres kirketårn, fordi de nægtede herre-
manden i Silkeborg en villighed, Kr. Al-
mueliv II. 123. 300.
hundehvalp, no. hunvælp et -vælp
(Sundv.) ; hunhwælp æn -hwælp (D.) ; hun-
hwalp æn (Søvind s.); hujhwalp i best.
-i flt. -hwalp (Vens.) = rgsm.; smg dræ^i
å hunhvalpj di ha håw lær^, Sgr. II.
108.493; æn kan dræj æ hunhwælp åp,
te æn sjæl hlyw9r bet å 9n (vestj.); når
der er tale om noget vanskeligt at ud-
rette, kan man sige: de ka a gyJ9r;
kun a et, måt a hå paM mi muw9r som
æn hunhwælp (vestj.); om øsende regn-
vejr, de ræn huåvælp å væra’nt hir9
(Sundev.) del regner h— og hveranden
bider; sagnet fortæller, at en jomfru
fødte 2 h — og blev straffet ved al ind-
mures, Sgr. II. 198. 781, se hund ; i ævent.
beskyldes dronningen for at have født
h—, Kr. Ævent. 81.227, Kr.V, 172, Sgr.
V. 186, VII. 163, Gr. Æv. II. 116, jfr. Kr.
Æv. 137, Arnås. II. 376, Wigstr. I. 248,
jfr. Liebr. Volksk, s. 21 sign. 395, se
hund, kattekilling; tre nyfødte hunde-
hvalpe kogte som lægemiddel, Kr. VI.
379. 246.
hundehår, no. hunhor æn de (vestj.)
= rgsm.; hunhors huw9S9r, hundehårs
stromper; a ved et, hwa dær æ væst,
fjæt i mjælk hær h — i væhri (Mali),
tlmåde; „der vil h— til hundebid "(veslj.);
hår af bidende hund, lagt på sår, hel-
breder, Thiele Overtro nr. 528, dær ska
hunhqr te o leq hunspr (D.), se hund;
jfr. Strackerjan nr, 104 „wunden von
hundebissen heilt man durch auflegen
von hundehaaren" ; Wuttke s, 302, Black
s. 50.
hundekiste, no. hujcist æn best,
-9n flt, -9r (Vens,) et sted på pløjemarken,
hvor furen ikke er væltet over; déj, de
ska te å lær å plø, lau^ jan i hdb9n
hujcist9r; le mé no sij do law9r e9n
hujcist9r! siges til begynderen; jfr, hunde-
trug,
hundekjød, no, hunkod de (Hmr,)
= horsekjød; sæj såm hunhjd (Agger),
hundeklog, to, hunklo9k (Valsb.);
hunklpq (Malt) er den, der ikke ær klok9r
som æn hu9h (Valsb,); dum, indskrænket
(Malt).
hundeknude, no, hujknu æn best,
-9n flt, -ar (Vens,) en knude, slået til
forkert side, så den lader sig trække op;
slå æn hunknur flt, -knur9r (vestslesv,),
hundekold, to. hujkol itk. -kote
flt. -kol (Vens.) overmåde kold; de æ
hund9 kålt (Søvind s.).
hundekommen, no. huJkom9n(yens.)
en art mjødurt, spiræa L,
hundekorn, no, i udtrykket: sed å
mol hunkuw9n el, hunpev9r (D.) mukke,
småknurre; jfr, mnt. hundekorn, Sch,
Liibb, „zehntkorn zur atzung der herr-
schaftlichen hunde"; muselort.
hundekulde, no. hundkul æn (vestj.)
;
hujkul æn (Vens.) — overmåde stærk
kulde.
hundekutte, no. hunkot9r flt, (Lb.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
