Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvalpe—hvede iv.r.
valteren på gården Blæsbjerg engang
kaldles æ Bl— hwælp og var sireng med
at jage folkene til arbejde. — 3) alm.
skæo. til yngre personer af ældre; ve do
sifa, te do skropdr aw, din hwælp ! (vestj.)
;
i li niswis hwalp (Vens.) en led, næsvis
hvalp. — 4) øllet er fuldt af hvalpe:
hvide gærklatter (Lysgd. h., Levring s.),
se sandemænd ;
jfr. isl. hvelpr, hak. ; mnt.
welp, Sch. Liibb. ; eng, whelp
muld-.
hvalpe, UG. hwælp -dr -H (Lindk.)
lægge hvalpe, om tævehunden.
hvalperov, no. hwælprow æn (D.);
hicælprow æn (Agger) i udtr. æ mon
ræmr q 9n som nåwd h —; ;^ist også
skæo.^ æn æ så glat som æn hwælprow
i æ æn (Thy).
hvalregne, uo. se hvælvregne.
hvalrig, to. se hvælvrig.
hvalsben, no. ,stø]pern’ var af det
hvide hvalsben", Kr. 11. 184.8; hwalros-
tand ? se Kaikar.
hvalsfinne, no. hwalsfin de (V.Ved-
sted) ; hwalsfin (de gi. Darum) — 1) fiske-
ben, hvalens opskårne barder. — 2) hwal-
fej (Hjoning), e støc hw— ; — hvalskjæl;
hwålsfen æ got å gi syq høwddr (Lild s.).
hvalskjæl, no. hwålskæl æn — fit.
(Agger; Fjaltring, Hjorringegn) det kalk- 3o
agtige rygskjold af en sepia art, der til
visse lider i tusindevis driver op på vest-
kysten, jfr. hvalsfinne, hvalspyd, krageost,
mareskjæl.
hvalspyd, no. [hioalspy^ (Hjorring)
= hvalskjæl.
hvalstien, no. se hvælvsten.
hvalvand, no. se kvalvand.
hvan, bio. se hvornår.
hvankelsindet, to. se kvankelsindet. 4o bio
hvans, steo. se hvad.
hvant, bio. se hvordan.
hvar, steo. se hver; bio. se hvor.
hvarre, no. se vad.
hvarre, no. hward æn -dr (Agger)
en art flynder, jfr. isl. hverfa no., fælles-
navn for flynderarter, der er „forkert-
vendte", o: har ojnene på hovedels ven-
stre side; se hvarv, hverve; pig-, slet-.
hvarrel, no. se hvirvel.
hvarv, no. hwmy æn best. -an fit.
-dr (Vens.) — 1) såvidt jeg har kunnet
sedes, når det var vejr lil i
!; k-’ in.d
dybsvåd, for at sammenkalde badiagene;
i Hune sogn rejstes et sådant mærke ved
1) Hvarregård for beboerne i nærheden
af kirken, 2) Pirupshvarre for Pirup, 3)
Krathvarre for den nordlige del af sognet
;
J. Saml. III. 40 nævner Høgenhav Hvarre
n. 1. K.iiHlcstederne i Råbjærg s. — 2)
på Holmsland skal siges : o gøjdr æn hwarer
se hunde-, 10 o : et stort arbeide (?), hverv?. Aasen
har kvar, i betydning af kreds, ring ; isl.
hvarf itk., et skjul, med henvisning til
hverfa; om det jyske ord har noget at
gore med denne stamme, er mig uklart,
-hvas, se hvis-.
hvas, to. hwas (D., vestj., Vens.); flt.
hwas (Agger); flt. hiiqs el. hwas (Søvind
s.); vas (Agersk. sj.) — rgsm. , skarp,
ru, om skærende genstande; æn hvas
2oknyw (Agger); „vel „hwas^ et, så ska
få sagen oplyst betyder h— et tegn, en
stang med en kurv, der i ældre tid hej-
„stærk’^ !" så æ kål; han brugt æn slow
hjoli, Sgr. II. 109.514 (Fly); især bruges
det fig. : noj hwas tvæjh (Agger) hårdt
vejr ; æ vintdr æ hwas (D.) ; hun æ hwas
i æ mon (Agger); æn h— kål, kwin (D.);
„haj ser sdnt no hvast", Grb. 31. 44, jfr.
Kr. VIII. 101. 188; jfr. Aasen kvass; isl.
hvass; se hvæde, hvæs, hvæsse; nisk,
skarp; bid-, skjære-.
hvassen, steo. se hvad.
hvat, steo. se hver.
hvat, bio. hwat (vestj.); de kam så
hw — ,
pludselig, overbrat; do hehdwdr et
å tådrså h —, så hastig; „a smør hvv’æt,
a lævver let", Kr. IV. 225, hører vel også
herhen : jeg smorer rask ;
jfr. Aasen, kvat,
frisk, modig, fyrig, isl. hvalr.
hvavs, lo. se vavs.
hve, no. se hvede; uo. se hvæde;
se hvor.
hvebber, uo. se hvibbre.
hved, se hvidde.
hvede, uo. se hvæde.
hvede, no. hwe best. hwei el. hwH
hwhn hved; de hwe (Vens.); hve de
(Hjelmsl. h.); best. -9n (S. Hald h,, S.
Sams) ; hwed de (Mols, Agger, Thy, Bjerre
h.); hwei de (Silkeb., Vor h.); hver de
(Vejr.); hwæd de (D.); ver di (Sem, Ager-
so skov, Brader.); ved de (Sundev.); vid de
I
(Ang.) — 1) = rgsm.; en kornart, triti-
I
cum; mof hvæd (D.); mand vær (vest-
slesv.); når goi ver (Agersk.); wi æ we
å so hwe, hwei sto gåt ijg’r (Vens.). —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
