Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716 hylde—hyldebøsse
der en h— op under husets fodstykke,
betyder det held, Sgr. VIII. 181. 750; når
hyldens blade bliver så store, at de kan
lukke [dække] et oje, må man sove
middagssovn, Sgr, VIII. 42. 77; hvor h
—
ikke kan gro , der kan ingen mand bo,
Sgr. VI. 14. 219, Kr. IX. 39.420; den frier
fra koldfeber : man skal binde feberen
til en h — og sige
:
hyltræ, a klamr få dæ,
mi restsyqdHy dæn plaw9y niæ;
et hindr dii fast o ggr hæfrå’
i nawn osv., — Kr. IV. 395. 530;
el. her står du hyld så bold,
jeg haver den kold’,
den skal forlade mig og ryste dig,
i navn osv., — Kr. VI. 373. 189;
el. hær kornw a mæ. mi kol te dæ,
kom do så mæ mi sunhipd te mæ,
Sgr. VIII. 122. 543; jfr. J. Saml. IV. 243,:
Thiele Overtro nr. 433, Stiackerj. I. 74. 90,
Urdsbr. 1882 nr. 9. 16, V. 169, Urquell
II. 95, Tylor Anfånge II. 149; man slip-
per den også, når man stiltiende lader
vandet under en hyld, Kr. IV. 395. 539;
når man lader sit vand under et hylde-
træ får man udslæt, Sgr. VII. 29. 23 (Fyn)
;
under en h— bor underjordiske, Kr. VIII.
24.49, Sagn’ I. 298. 986; man maa ikke
gore et hyldetræ fortræd, hverken hugge;
grene af el. volde rødderne skade ved
gravning; den, som grov en hyld op og
ikke bad om forlov og ikke lovede at
plante en anden i stedet, han visnede
hen med hylden. For at tage grene og
blomster, skulde man også bede om lov
og sige, at det var nødvendigt. Drengene
... lå på deres knæ og bad smukt om
lov til at skære grene til deres sprojter
og lagde altid til: „for det er nødven-’
digt!" Kr. Anholt 73. 164; jfr.MhoffSIO;
tandpine slipper man for ved at stikke
den syge land til blods med en hylde-
splint, vist alm., se Thiele Overtro nr.
448; de nedhængende skud af h
—
virker afførende, de oprette som bræk-
middel, de vandrette som svedemiddel,
Thiele Overtro nr. 437, Wuttke s. 302,
Strackerj. II. 19. 280, Renvall s. 32, jfr.
Mélus. 1. 348, Arner. Folkl. II. 29 ; en pind :
af hyld bruges i kærnestangen, når man
ikke kan faa smor, Thiele Overtro nr.
242; sålænge en hyld står udenfor stue-
huset fødes ingen velskabte born der,
Kr. Sagn 1. 343. 23; se om alt dette And.
Fr. PI. V. s. 234 flg., Gavall.Wårend 1. 310,
PergersPflanzensagen 256 flg., Wuttke nr.
13. 141, Busch Volksgl. s. 122. 187, Mhoff
378 flg., Grimm Myth.« 617. 1122. — Jfr.
Aasen hyll hak. ; htsk. hollunder, mnt.
ellern Sch. Liibb.; eng. elder; spansk-.
1. hylde, no. hyl æ)i -9r (D., Søvind
s.) ; høl æn best. -dn flt. -ar (Vens. ; Thy,
Agger); hol æn -9r (Ang.) = rgsm. ; de
leq,9r o æ næjdr hyl (D., alm.) o: det
ligger på gulvet; „set de åpå dé næj9r
høl, så faU do em nir" , Grb. 243. 274,
se Lars; wær i høUn hos ham (Vens.)
o: være i kridthuset; ng æ han nak
kom9n o hans ræt hyl (D.) på sin plads;
„de klæj kle dæ ene su el. swp gåt" .
—
„å, de j^r ene no, a skal ene sæt9s ihøhn
te stås (Vens.) ;
jfr. Aasen sv. hylla, huk.
;
bjælke-, gratost-, hø-, Larses-, mælke-.
2. hylde, uo. hyl -9r -9t (D.) i udtr.
de hyhr gåt o jæn, om msker og dyr:
fedes, får huld (s. d.).
hyldebloster, no. htjlblåst9r tit. (D.;
Søvind s.) — 1) = rgsm.; deraf hyl-
blåstarte, se hyldethe. — 2) hylb!dst9r
(vcstslesv.) kaldes et vist mønster af
kniplepigerne.
hyldeblomst, no. hølblomst æn -ar
(Agger) ; best. -dn (Vens.) ^^ rgsm.
hyldebord, no. hylhor æn (vestj.)
en hylde; sædvanlig om hylderne langs
loftsbjælken, hvorpå mælken sættes; de
sagde nej og havde endda hyldebordet
under loftet fuldt af mælkefade, Kr. III.
274. 366, se kandebord, Larses hylde,
ogsbord.
hyldebusk, no. hølbosk æn -howsk
(Agger) ; hølhusk i best. -* flt. -husk (Vens.)
= hyld (s. d.).
hyldebær, no. hjlbær æn — flt.
(D.); hylhæ et best. -hærat flt. best. -hæran
(Søvind) — bærrene af hylden; deraf
laves: hylbæsoj) (Sundv.).
hyldebærsuppe, no. hylhæs&p de
(Søvind s.) frugtsuppe af hyldebær.
hyldebøsse, no. hylbøs æn -ar (D.)
;
hølbøjs æn -ar (Agger); hylbøs æn -9 (Sø-
vind s.) ; hølbøs æn best. -an ilt. -9r (Vens.)
— rgsm., alm. legetoj for drenge; den
dannes af en udhulet hyldepind, lades
med to propper af hør el. blår, af hvilke
den ene ved hjælp af en ladestok driver
den anden ud med et skrald; den er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
