Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718 hylsklæde—hyppig
hylsklæde, no. hølskle æn -Mm-
(Vejr., Mors, Thy,); flt. hølskhr (Hmr.,
Agger); måske: hørJclæ (Henne s. ved
Varde) — uldent lagen til senge ; i møUn
hrujt vi hølsklær9 po sæyin" , Kr. IX. 222
(Gjern h,); jfr. tjald, vår; se hylskind.
hylskind, no. hølskin æn = flt.
(Sall.) — hylsklæde, uldent lagen, bruges
i flæng med hylsklæder. ,
hylskyr, no. hylskyr æn -9r (Bra- lo
derup) „træstykke fra bjælken til muren,
ikke i lader" (Lyngby), sagtens^ = ogs-
bord (s. d.); ordet synes sammensat af
hylde —skyde.
hylster, no. hølstar æn -dr (Agger);
hølstdr e best. -9 flt. -9r (Vens.) = rgsm.
;
dække, hylster; torklæde, der ej sidder
rigtig på hovedet; „hons é de får é
hølst9r, de leqar øw9r élt?" — „å, de
er ene onc en i gam9l ucdwl." — Do 20
for low te å leq jénte^ é hølstør (noget
til dække) øm di patæ’t9r (Vens.).
hylvertorn, no. Mb. se høffeltorn.
hyn, steo. se hin.
hynde, no. h^j el. høj é best. hénc el.
høj best. -9 flt. héj9r (Vens.) ; høn æn -9r
(Agger); hyn et -9 (Søvind s.. Hads h.,
Bradr.) ; hjown el. hjowni el. hqn el.
hjån itk. (S. Sams), måske hjun itk. (N.
Sams) ; hon et -9 (Barrit s., Bj. h.) ; høh 30
æn -9r (D.); itk. (Røgen; Fjolde); hyn et
-9r (Bradr,; Sundev.); hyn et -9r (Ang.)
— 1) = rgsm.; en pude til at lægge
på en stol eller i sædet af vognen til at
sidde på; jfr. Kr. AlmueUv I. 60. 208. —
2) , klappe hynde", borneleg; A. sætter
sig på en bænk; B. lægger sit hoved i
A.’s skød og den åbne hånd på ryggen
med håndfladen opad; en af de legende
slår i hånden, B. skal så gætte, hvem 40
det er, idet han rask springer op; gætter
han rigtig, er han fri (vestj.), jfr. Kr.
Almueliv IV. 116. 343; se Danmark. —
Jfr. Aasen, høginde no., høg to. bekvem,
magelig; isl. hæginde itk., sv. hyende,
betyder oprindelig : bekvemmelighed ; age-,
pude-, stole-.
hyndepude, no. honpud \et’\ -pud9r
(Bj. h.) = hynde.
1, hyp, udrbso. — driveråb til heste; 50
hyp! (D., vestj., alm.); hip så! el. wel I
no, hik ! (Vens.) ; hyk ! (Søvind s.) ;
„øqjan
wil ene yo, næ di so: torr! å di ml ene
sto, næ di so: hip!’’ Grb. 81. 16, ordene
er her stillede modsat brugen, se pturr;
„hyp, alle mine heste!" — sagde manden,
da havde han kun én, Kr. Ordspr. s. 464
;
jfr. historien om Store og Lille Claus i
Andersens Ævent., se huj.
2. hyp, no. hyp æn (vestj., Sønderj.);
hep) é (Vens.) — 1) topmål på en tønde
korn: mæ hyp (vistn. alm. Sønderj.); også:
han 9I gan ha sæj æn hyp (sts.) rus. —
2) om arbejde: idaw hår -vi fån æn
guw9 h— yor ve 9t (Lindk.) o : fået udrettet
meget ; han fek æn famns hyp (S. Hald)
o: blev kastet på dciren, led stort tab
el. lign. ; se 2. hip. — 3) et slags hasard-
spil: man lægger kortene med billedsiden
nedad i bunker efter spillernes antal, hver
vælger sin og sætter sin indsats på den;
så vendes de, den som får det hojeste
kort, vinder alt; ska wi spel hyp? el.
hyp9n? (Vens.); jfr. hufken el. hiipken,
Sch. Liibb. 11.327.33; se 2. hyppe.
hypmåde, no. hypmar (Braderup)
topmål på torre varer ;
plt. hiipped maat,
Schulze IV. 211.
1. hyppe, uo. hyp -9r -9t (vestj.) sige
hyp til en hest, drive på den, alm.; jfr.
Kr. VI. 85. ii27 ; se hippe.
2. hyppe, uo.
hyp -9r -9t (D.; Thy, Mors, Elsted,
Agersk.); ft. tf. -96 (Agger);
hip (S. Sams) —
1) føre muld på voksende kartofler, jfr.
mulde. — 2) fylde top på noget, se
2. hyp 1 ; di fylt å’ æ påt å di hyp9 æn
enda, får å få åpmæt (opmålt) alt, J. M.
70; jfr. mnt. hupen, Sch. Liibb.; htsk.
håufen ; Schiitze II. 1 74 : kantiiffeln hiipen
;
mulde; IV. 211 hiiped maat, „iibervolles
is".
hyppejærn, no. hijpjan æn -jan
(D.); hypjan et (Søvind s.); Itypjar æn
(Agger) = rgsm., redskab til at hyppe
kartofler med.
hyppeplov, no. hypplåw æn (D.);
hypplåw æn (Agerskov) — plov til at
hyppe rodfrugter med.
-hypper, no. se hånd-.
hyppet, tf. hyp9t (Mellemslesv.), æn
hyp9t tyn el. ske9p (Brader.) tønde el.
skæppe med topmål.
hyppig, to. i udtr. som: a war
ene så hyppiq åpg 9 (Vens.), forhippet
(s. d.) på det; hyppig i betydn.: ofte.
synes ikke at forekomme i jysk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
