Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
726 hæglesom—hække
hæglesom, no. hæglsæm æn (vestj.)
det som, der slås ind i leskaftet i vin-
kelen mellem blad og skaft, for at hin-
dre græsset i at sidde fast dér under
arbejdet jfr. eglesom.
hægleskinne, no. et krummet stykke
jærn, der befæstes på høledraget, bojet
over mod lebladet, for at tjene som
hæglesom (s. d.) (Thy).
hægom, no. hæqom (Holstb.) løs
tale, vrovl; no gåt h — ; jfr. isl. hégomi
hak., forfængehghed, V. S. O. hægumme.
1. hægte, no. hæjt æn-9r (D., vestj.);
hU æn -9r (Rær, Thy) ; hæl [stød på ’i] æn -ør
(Agger) ; hæc æn best. -sn flt. -9r hest. -9rn
(Vens.) ; hæjt æn -dr (Agersk.) ; hejt æn -d
(Søvind s.); hæ^t æn hæjdd (Sundv.), flt.
hæjtdr (S. Hald h.) — 1) = rgsm., også
fællesnavn for hægte og malle (s. d.) ; én
hæc er altid krogen ; hæcar flt. både kroge
og maller (Vens.); bruges i forsk, tale-
måder: no kom vi te wår hæjtdr igæ’n
(D.) o : fik, hvad vi havde mistet, blev godt
tilmode; å, ve do et hå 9n hæjt^ a ker
mæ et sn hæjt om 9t! som udtryk for
noget overmåde ubetydeligt; a ræqnar
9t åh får 9n hejt (Søvind s.) a fqj oUr
så mø som 9n hæc (Vens.) o : ikke det
ubetydeligste; hon hår ol hær hæcdr h9-
hdtv (sts.) o: alle hendes evner og kræf-
ter; å, ve do et køs æn hæjt, Sgr. II.
27. 203, sluq æn hæjt, s. 109. 526; hun
vel bær æ håws o hår kon hæjt9r o hætl
9m i (Vejen) o: konen vil råde og dur
ikke til det; han ka dan hæjt9r! (Åle s.)
er dygtig, iron. Som overtroisk middel
lægger man en „mane" på den ene side
af porten og en hægte på den anden,
når koen trækkes gennem den efter at
være løbet, derefter hægtes de sammen,
så bliver koen med kalv, Kr. IX. 14. 123,
se vogn. — 2) min krdq er i hejt (Lild
s.) siges, når fiskekrogen griber fat i en
sten på havbunden; se hæft, hæg; krog-,
malle-.
2. hægte, uo.
hejt -9 -9t -9t (Søvind s.);
hæc -9r -9 -9 (Vens.);
hæjt -9r hæjt hæjt (vestj.);
hæi [stød på t\ -9r hæi [ligeså] hæl
(Agger);
hét (Rær, Thy) —
1) = rgsm.; å hæc i cowl (Vens.); hun
hejt9t hin klépr åp (Søvind s.); også:
o Jiæjt æ kre (D.) hilde kreaturerne. —
2) å hæc ic 9 (Vens.) ingen vegne al
kunne komme med noget; de hæc9r, slår
fejl, træder hindrende ivejen; de ka næmt
jenteri kom te å hæc få falk; de é gåt
å ha é gam9l øq får, få skul de jænte)j
kom te å hæc, så ka me da ta hål
(Vens.); se hæfte, hold 5.
hægte -lægte, no. hæjtlat æn -9
10 (Vejle) lægten, som holder sparretræerne
sammen; se sværlægte.
hæj, uo. se hænde.
hæjt, no. uo. se hægte.
hæk, uo. se hikke.
-hæk, no. se klem-.
hækjolle, no. hækjol æn -9r (Ag-
ger) en art skibsbåd, jolle anbragt ved
skibets agterdel, „hække".
1. hække, no. hæk æn -9r (vestj.,
20 Vejr.; Han h.); hæk i best. -i flt. hæk
I (Vens.; S. Sams); hæk æn flt. -I CSø-
!
vind s.); hæk æn hækar el. Jiæk el.
hæ9k æn hæk9r (Braderup) ; hæk et -9r
(Fjolde) — 1) en hække af tæt plantede
træer, torn, buksbom el. lign., alm.; mqj
ho plånc9 i hæk tve sijn å wæj (Vens.).
— 2) siderne på en høstvogn, de består
j
af pålangs løbende tremmer (Vens., Han
I
h.); hék9r å léjtr9r (Lild s.) kasse og
30 skravle på høstvogn ; wi ho lo 9 law
ømr hæk9n (Vens.) et lag neg over
vognens kasse. — 3) en fårekrybbe, lige-
ledes med spoler; en jærnkrybbe med
spoler til heste (Vens., Thy, vestj.) ; formen
hæk (Bradr., Fjolde). — 4) en låge at gå
igennem, formen hæ9ft (Flensb., Bradr.;
Fjolde) ;
jfr. mnt. hech, heck, bege, Sch.
Liibb.; htsk hecke, hække af buske, gærde,
men også: „den ein- u. ausgang elnes
•<o dorfes verschliessendes geflochtenes zu-
fallsthor", Weig. ; henføres til hag, se
5. have; fjællehæk; blår-, fåre-, gase-,
mælke- skulde-, torne-.
2, hække, no. hæk æn (Vind s.) et
skæo. til en ko, æn wån9n h —, en
kræsen ko.
j
3. hække, uo. hæk -9r -9 -9 (Vens.)
I
slæbe på en sæk el. lign., men således,
j
at man går uordentlig med den, den
50 glider ned, og man kaster den op ; haj
jik å hæk9 åp åpo sæk9n; i pjålckræmar
gor å hæk9r mæ kas9n fræ mån å te
awt9n; hwant ér 9 do gor å hæk9r mæ
sæki? a for å te hæk9ns mæ 9 o: jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
