Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728 hæld—liælflække
hæld, no. uo. se hilde.
1. hæld, to. hæl (D., Agersk., Bradr.)
;
hal (Vens., Thy, Mors; Heil. h., N. Sams)
— skrå, om vejen; æ væj æh — ; æn
stor hal (Mors), de stor hale; hårdt sth
så hel (Søvind s.) så skråt; en hest, ko
er hæl (D.), når én hov er lavere end
de andre; et mske gpr hæl, når han er
skæv i den ene side.
bældhoftet, to. halhotptd (Thy) om
dyr: den ene hofte lavere end den anden.
hældhovedet, to. hællmwddd (Malt);
hælhop (Sønderj.) — skævhovedet; skam-
fuld, bedrøvet.
hæld-i’dreng, no. skafferens hjæl-
per ved gilder (Brøchners S.).
hælding, no. hæU^i hest. -/(Vens.);
rgsm. ; i udtr. : de æ på hæhtii inæ’
2. hæld, no. hæl (D.); hal el. hæl éioham (Vens.); po hélndrjdn (Søvind).
(Vens.) — skrå stilling; æ skåst9n stor
o hæl (Andst) ; tøj9n leqsr åpå hal (Vens.)
;
fig. de stor o hæl niæ ham, han er nær-
ved fallit, de æ nær o æ hæl, liq o æ
hæl (D.); dær æ hæl ve 9t, så han, æ
man, da vælt han (vestj.), el. A. : „. . . de-
S9m a ka få hæl mæ 9" , — B. : „så
wælc9r do jo!" ordspil imellem held (s. d.),
lykke, og hæld i vejen.
hæld-øre, no. hæløre hest. -3 [\\.-9r
(Vens.) = rgsm., skæo.
1. hæle, uo. teknisk arbejdsudtr. å hæl
æntræsku (Silkeb.) udbore træskoens hæl.
2. hæle, no.
hæl -9r -t hælt (Vens.; Agger);
hæl hæl hæl hæl (D., vestj.) —
skjule; æ hus wa så us9l, æn ku et hæl
æn skad i 9n (vestj.) ; æ wel hwærk9n huws
1. hælde, no. hæl æn -»r (D. ; Vejr.) ; 20 tø/lsr hæl 9r (Agger, ligeså Vens.); „hæel
hæl el. hal æn hest. -9n fit. -9r (Vens., Thy
Mors, Lild s.. Heil. h.); hal’ et (Søvind s.)
skråt sted , vel især om hjulspor og vej
;
dær æ man9 hæUr o slamr i æ væj
(D.); wæj wa ful å hahr (Vens.); brink,
stejl bakkeskrænt (N. Sams, Søvind s.)
;
jfr. Aasen, hall itk., hældende stilling;
isl. hallr, bakke; dal, slag, slink, slæng.
2. hælde, uo.
hal e\.hæl -ar -c -le (Vens.)
;
hal -9r -96 -9d (Thy);
hæl -9r hælt hælt (D.) ; ft. hælt (Agger)
;
hel -9 -t helt (Søvind s.);
hel -9 -t helt (Elsted) —
1) intr. stå skævt, ligge skråt; æ hus,
æ un hæhr (D.); fig. de hæhr te awtdn
(Vens.); næ wun hæhr, sku9r ol et9r;
haj hor hib tijm sto9 å hæle me hwot
(sts.). — 2) trs. sætte i en hældende
i
mæ, hæel mæ, om do veed et stej!"
j
„ku du ett sie å hæhl mæ di hæ tow diller
(kvinder) mæ dje grumslinger (born)?"
„a hæll di hæ kwinner å bøen" Blich.
Bindst. ; do kat jo hæl 9 on9r æ skøt
!
J. M. 66; hjejlen siger om herren på
korset: hæl ham, Kr. VI, 235; o hæl mæ
i
jæn (D., Vens.) = rgsm., skjule tyve-
I
koster for en; a ka et hæl mæ fuw9r
30 ham (Mors) stå mig; jfr. htsk. hehlen,
mnt. helen, Sch. Liibb. ; henføres til lat.
celare, dølge; hælstre.
hælefedt, no. hælfjæt (Andst h.)
får den, som bliver sparket i hælene af
en efterfølgende; den, som følger, spor-
ger: hiva kåst9r æ h — ? — den anden
svarer: a hår et o sæl!
hæler, no. = rgsm.; i udtr. æn
hæhr æ Iis9guw9 som æn stæhr (D.)
;
stiUing; hæl æ øltyn (-vesij.) sætte øUønåen io hæbri é lis9gu som stehri (Vens.)
om vand el.
æ spån (D.)
;
skrå. — 3) lade løbe ud
lign.; hæl æ wan ud å
hel å-p (Søvind) skænke, om kaffe el. the
;
rette an, om mad (D.); htvar dær ene
hæls, dær hæhr ene spels (Vens.); jfr.
Aasen, isl. halla; lage, vand.
hældefag, no. hælfak et (Sundev.
;
Ang.) den laveste del af loftsrummet,
inde under taget; jfr, ovsbord.
hældekant, no. hælkant æn (Ang.) so
en lille skråning, se Hag. under kleve.
hældercp, bio. se hellerop.
hældevande, no, hælwbn (Mors);
hælwan æn (Agger) — øsende regnvejr.
hælested, no. hælstæ e hest. -sted
fIt. -ste9r (Vens.) ; hælste æn (Vind) ; hæl-
ste æn (Andst); hælst9r et (Agersk.) —
skjulested, sled i ly for vejr og vind:
djær for stor o æ mark o hår slæt
eti9n hælste; de æ guw9J hælst9 får 9m
(Andst); skjulested for tyvekoster, til-
holdssted for tyve (Vens.); ly, skjul for
vildt (Agersk.).
hælet, to. -Jiæht (D.); -helt (Vens.)
som har hæle; se h6j-_, lav-.
hælflække, uo. hælflæk -9r
ger) sætte lap under hælen;
par skow.
-dd (Ag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
