Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hængeskidt—hærdestol
733
hænger på væggen el. mellem sengene; I
et lille h —, der var muret ind i væggen I
nederst ved sengen, M. Skrædder s. 68, I
deri gemtes penge og værdipapirer;
j
peridn leqsr i het^skaba (Vens.). — 2) æn \
stumrh—, en sluddret og doven person, i
hængeskidt, to. henskit (Lild s.,
Agger) upasselig, således at man er ilde
’
tilpas uden dog at holde sengen; „haj j
ivar ene ræjti rask å ha go no e sté dio
wat hetiskit^ , Grb. 60. 4; a qor å er
hefiskit å ka hwican wær åp æU nidr,
el. ka hwic9n løw hæld døj, (Vens.).
hængestok, no. hæt^ståk æn (D.)
en lang smal opløben person; kaldes af
andre hæristårk; jfr. hejring, »-register,
rækel.
hængesyg, to. herisyq^ (Agger) =
hængeskidt.
kvinde, som klæderne hænger uordentlig
på; jfr. Aasen, hengsla huk.
hængsle, uo. go o hævisal (Vejr.)
lade tojet hænge uordentlig på sig.
-hængt, tf. se om-, op-, tegl-.
hæppen, to. se heppen.
1. hær, to. hær (Staby); æ øl æ h—,
når det er bleven surt under gæringen,
vistnok = hærdet; jfr. kastet.
2. hær, no. se hør; uo. se have, hædre,
hærde; steo. se hende; bindeo. se eller.
Hærbo, Hærbør, no. se Harbo,
Harboøre.
1. hærde, uo.
}mr -9r hær hær (Agger);
hær -9r -9t (Lindk. s.; Elsted);
har -9r, -9 el. har, -9 el. har (Vens.;
N. Sams);
har -9r har har (Vejr., vestj., D.) —
hængesæk, no. hærisæk de (Sundv.)2ol) = rgsm., gore hård; hærde stal ved
= rgsm.; gyngende jordbund i moser
og enge; se hænge 2, vonkekule.
hængetroje, no. hæritroj æn (D.)
en løs troje, brugfes af kvinder, kun
knappet med en knap i halsen.
hængetørv, no. hæritdr9 æn -tdr9
(Mors) lange græstørv til at beklæde
stakke med; o graw hæøora (D.) stå
og drive og hænge over spaden.
ild og vand, alm.; smej fåstq’r ene å
har, få jant slis em jawnt (Vens.Ji ; de
havde travlt med at håre tojet, Kr. VI.
196 o: vindtorre pottetoj; „hare op",
stramme reb, J. Saml. VIII. 180. — 2)
straffe el. slå hårdl: a ska hær dæj di
røq (Malt); do sku hær9s (Elbo h.) have
prygl; også: æ kan it hær 9t a’ (Mellem-
slesv.) udholde det; hun æ gåt har i
hængevorn, to. hæ^won (vestj. ; so wmj|’ (Vens.) o: hvas; jfr. Aasen, herda;
Mors) — 1) h— o æ mumr, om born,
påhængende (alm.). — 2) sygelig (Mors).
hængeøl, no. hæriøl æn (Mors) den
rem, plejl-slagvollen hænger i, når der
ingen plejlskappe er.
-hængig, to. se af-.
hængkel, no. he^kal e best. -t (Vens.)
stort torklæde at hænge over sig; jfr.
hængel Kalk. II. 161.
mnt. herden, Sch. Lubb. ; 1, hær, hård.
2. hærde, no. hær æn (Agger, Sønder-
jyll.); har æn (vestj.) — 1) hærdelse af stål
ved ild og vand (alm.); dær æ har o
æ knyw, o sæt h— g (vestj.) at hærde.
— 2) fig. æn hor kål i æ har (Lb.) et
mske med et hårdt og strængt sind;
dær æ har få’r ham (vestj.) han giver
ikke efter; han var i æn slem hær (Ager-
hængs, to. hæris aUr (D.) om born : 40 skov) klemme, forlegenhed ; i dæn har,
som hænger efter, f. eks. deres moder;
han pa-.
hængsel, no. heiis9l e best. -t flt.
herishr (Vens., Agger, Vejlby v. Freder.)
;
hæfis9l æn hærishr (S. Hald h.. Mors,
Davbj.) ; hæris9l et -sh (Søvind s. ; Sundv.,
Østerlinnet, Agersk.) — 1) — rgsm. ; dor-
hængsel ; eJstok9n he^shr (Vens.) en sær-
egen slags hængsler; æ skal ek ræn æ
så ska dit æj9t hlow kom te å fly om
få di dqr, Kr. VIII. 68 o : i den hårde
strid; æ hær (Agger) på tråden, der snos
på håndtén: den passende tvinding.
3. hærde, no. hær et -9r (Ang., Sundv.,
Mellemslesv.) skulder (s. d.) ; æ mast gå
mæ æ plow å æ h— (Ang.); æ hær æ
gikt i mit venst9r h — (sst.); den øverste
flade af skuldrene: bre ower æ hær9; æ
heris9l9r a djær dgr (Agger) o: plage so j?09s å æ hær9, æn sæk å æ røk, æn
dem med mine besøg ; se hænge, hænge- skåwl å æ nak (Sundv.) ;
jfr. Aasen herd.
krog, krampe, krykke, nokke, stabel.
2) buksesele (Agersk.) ; strop i klædnings-
stykker (Sundev.). — 3) æn hæris9l (Vejr.)
SV. hård, isl. her?ir huk.
hærdestol, no. den lille ambolt,
hvorpå leens æg bankes ud, se 2. hare og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
