Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hSjhovedet—liftjre
743
hojhovedet , to. hbwhwbt (Vens.)
= rgsm., om træskosom, i modsætn. til
hrehwdt.
hojhælet, lo. hywhæht (D.) = rgsm.
;
min stowl é sd héwJiHt (Vens.) ; også fig.
:
begge vilde gjerne have sig en h— snaps,
Sgr. IX. 32 o: drikke sig fulde.
hojkant, no. „begge (våd) bruges på
dybet imod havkanten, som Furboen kal-
der fjordgrunden", J. Saml. I. 395.
hojkjæppet, to. [hykæpø] (Als) kæp-
hoj, se J. Saml. VIII. 271, jfr. Nyrop, V. Sk.
s. 73 anm. ; se visnæset.
hojklamperet, to. ét pa héwklam-
j)9rdt trce’skic (Søvind s.), træsko med
hoje klamper, se klampe 4.
hojklæde, no. héwklé é (Vens.) et
stærkt stivet torklæde, som blev bundet
ned over ojnene for at skygge for solen
;
enderne af det faldt ned over nakken. :
hojlig, to. ht/tffb (D., vestj.); h—
nak = wal hyw, temmelig, altfor hoj.
hojlys, to. = rgsm. ; de ær hijw lys
då (Agger); ve hylys daw (Ang.); vé
høw lyws daw (Søvind s.).
hojlærd, to. = rgsm.; i tim.: a er
ikke så h —, a er født i Tebstrup hjor-
hus, Kr.Ordspr. s. 514, T— er i Ousted s..
Vor h.
tale (Veji’.); væn de reajs komør te h—
(Agersk.) til endelig afgorelse, rettergang,
ligeså Mors; se hojmand 2.
hojmåltid, no. hywmoltid æn (Thy)
;
hjw- el. hywmoUi æn (Lild s.) — hoved-
måltid ved gilde, måske især ved jorde-
j
færd; retterne for en snes år siden var
j
i Lild s.: suppe, peberrodskød, fisk, steg,
I
rødgrød, kage; istedetfor rødgrød brugtes
10 også, især tidligere, „hvid grød" o: kold
risengrød, formet i kopper el. fade; se
Jylland s. 374.
hojne, uo. héw^n Mwn9r hbwdnt
(Vens.) — rgsm. ; wet do ene hømn puaru
dj9 met hu9? også fig,: de ka nåk wær,
hqj hømnt sh i sæd, sin haj Mt de; di
høwn9 dem o: går frem i velstand,
-hojning, no. se for-.
hojpræst, no. hypræst æn (M. Sles-
vig, Ang.) kaldes sognepræsten, pastor
primarius, hvor der er to præster ved
en kirke ; den anden kaldes jævnlig æ kap9-
lå’n el. ympræst.
hojpuUet, to. hijwpåU (D., Agger);
høwpdld{ Vens.) = rgsm. ; æn hywpåld hat.
hojre, to. y^øe^s (Søvind s.) ; hyw9r(D.,
vestj,, Agger); høw9r (Yens.); %9 (Brande-
rup) ; hyr (Emmerlev, Ang.) — rgsm., mod-
sat venstre; h— hån, sij (Agger, vestj.,
hojlar, no. howlgr (Lysgd. h.) stan- 30 alm,) ; æ hyw sij, Ujm (Agger) ; dæn hydr
kelben; ordet er sagtens omdannelse el
misforståelse af howdrlgr, jfr. remsen i
Vens.
:
Jiæjli, hæjli, høwslgr,
sæj me, hwa mej hjg yor,
hæls skat do mest det høwd Igr,
således siger hyrdedrengene, når et dyr
er løbet bort for dem; se 2. hejle.
hojmand, no. — 1) beboer af hoje
;
han (N. Slesv.) ; han hår æn venstsr o æn
hywsr (D.) er kalveknæet; pd høwd si
(Søvind s.); „wæ do, hons do hor åpå
høwdr hol, næ do go frå Hjørsri å te
Løkdn å t9bgq ijé’n?" svar: „fem feysr!"
— om det politiske parti bruges: hojrs
(D., Agger, Søvind s.) ; alm, „hojremand",
sjældnere hømmaj (Vens,); også: hojra-
atvi’cs æn -ar, hojrahlå e best. -hlås,
i kæmpehojen boede en h—, som \Siriohojr9kandida-t i best. -dn flt, -9r, hdjr9
parti’c é -9r, hdjr9rejæ’r9fi æn-9r (Vens.);
den, som man vil vise ære, lader man
gå på sin hojre side; da præsten med
sin kusk væltede i møddingpølen, udbrød
denne: jøs9S, får, a leq9r o æ hym sij!
Sgr. II. 85. 412; han sir ud, som han gek
ve æ hyw9r sij a si sjæl (vestj.) ;
jfr. kjon,
kejte; for at undgå en ligskare, skal man
gå på hojre side af vejen, Kr. IV. 247;
sonar man tager hojre træsko, ærme, hose
osv. først på, sikres man mod trolddom
(Djursl.), jfr. Thiele Overtro nr. 212, J. K.
410. 1363; sætter bruden frem den hojre
fod, så råder hun over manden god,
meget afholdt af beboerne, Kr. VIII. 383.
693, Sagn I. 29. 132. — 2) øvrighed; vi
ær ål qdams bon, nær de kom9r te hy-
mans tal (vestslesv.) o: når man stævnes
for retten, er der fejl ved os alle (?), se
Adam; hojmålstale.
hojmiddag, no. hyu>méjd9 (Vejr.)
bestemt kl. 12; kan man træffe, om godt
hoj-middag . . ., Kr. IV, 76, no o: når
kl. er rigelig 12.
hojmælt, to. høwmélt (Vens,) =
rgsm.; se hojrøstet, hojtalende.
hojmålstale, no. hywmolstål æn
(Vejr.); hymålstal (Agersk.) — hojrøstet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
