Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hoj tidelig—høkke 745
— 3) i tim. ska dær vær hotd, så la
dær vær }idt9 (D.) skal der være gilde,
så lad der være gilde; de ka nåk vær,
a kom te h— ve’ ham (Mali), enten: kom
til at gore fortræd, el. blev udskældt;
jfr. htsk. hochzeit, „kirchenfest, nament-
lich weihnachten, ostern, pfingsten, aller-
heiligen, sowie weltliche festlichkeit, dann
festliche lustbarkeit, endlich verehelungs-
al komme fra sagen; han ga et høk (S.
Hald) o: flyttede sig ubetydelig ; se høkke.
høkejs, no. hjøkæjs æn (D.); jokæjs
æn (veslslesv.) — en høtyv, en stang
med et stykke jærn på enden, forsynet
med én modhage, hvormed høet plukkes
ud fra laden, når det skal bruges ;
jfr. hø-
hæg, -krog.
Høkelbjærg, no. de døde skal have
feier% Weig.; mnt. hochtit Sch. Liibb.io penge med i graven for at kunne komme
hojtidelig, to. hbjtid^h (Søvind s.) !
forbi Høkdlhjæra kro [Heklabjerg], jfi
rgsm. ; fremmedord.
hojtidsaften, no. høtisawtm æn -ar
(Lild s.); høtisau’tdn i best. -* flt. -dr
(Vens.) aftenen på de store festdage;
dæh jémst tij, jén ku loæ wes apg å wæ
jemr, tvår dm høtisawtansr, især ywl-
awtan (Lild s.).
hojtidsdag, no. hottisdå æn -daw
(Agger); høtisda i best.
(Vens.) == rgsm.
hojtidskage, no. [hotiskåq] (vestj.);
når bruden kørte til kirke, havde hun et
battistestorklæde, der var syet til det
samme, og det var fyldt med , hottids-
kage ^ Hver kage var skåret i en tre
snit, og så sad hun og gav det ud på
vejen til fattige folk . . . , der stod langs
vejen og sagde ,giv mig hottidskage !
"
Kr. Almuel. IV. 66. 174. 175 (vestj.).
hojtidsklæder, no. hottisklæjr flt.
(Agger) =: rgsm.; jywlda’ wel a i min
høtisklcear, kaldes også: sot klæar (Vens).
hojtidsoffer, no. hétisåfar é best. -3
(Vens.) offer, som ydes præst og degn
hojtidsdage: jul, påske, pinse, på alteret;
høtisåfdrd e hløwan awløst (nyt for åløst)
mand stedr no cm daiv.
hojtidsbrug, no. om hvad der pas-
Hekkenfelt, naboskrog. En by af navnet
findes i Aller s. ved Kristiansfelt ; i en
byremse: di Høkdlhjæra tral di flyw9r
dw9r ål mæ æn liU borsn pin te di Vin-
drupør kvin, Kr. IX. 132.351.
høker, no. høk9r i best. -/ flt. -dr
(Vens., Agger); høkdr æn (D.); høkar æn
-9r (Agersk.); hdk9 æn -r9 (Sundv.) —
dawi flt. -o?a«^ 20 alm. benævnelse for købmændene på
landet ; deraf: -hotik æn, -hajal æn, -ivuwr
flt. varer (Vens.); jfr. htsk. hocke, ,klein-
verkaufer roher esswaaren", Weig.; mnt.
hoke, hoken, hoker Sch. Liibb.: jfr.
kjøbmand, krodener, kræmmer; spæk-.
høkjøren, no. i tim.: Kalslund hjø-
kjøren og helvedes pine får aldrig ende,
Kr. VI. 342. 199 , se mogkjøren ; der er
så meget eng til byen.
30 høkke, uo.
høk -dr -9 -9 (Vens.);
høk (Lild s., D.);
hyk -9r -9d (Mors);
hø9k høkdr høk9t (Agersk.; Ang.,Vlb.
;
Bradr.) —
skifte siddeplads, flytte sædet el. flytte
sig i sædet: a høkd no hen åpå betiki
(Vens.); høk dæj læipr åp (D.); høk sæj
i æ sæd (D.); høk din stml læt^dr fræ
ser for hojtiden ; de er ene hruq9h å go 40 how9r (Lild s.) ; se å høk ic d (Vens.)
-/ sont klædr te hdtisbruq (Vens.).
højtravende, to. hywtraic9n (D.);
hywtrawin (Agger); høivtraw9n (Søvind
s.); høictraivi (Vens.) = rgsm.
hojtyk, to. hywtyk (vestj., Agger);
hbwtyk (Vens.) — hojfrugtsommelig.
højvande, no. hywwan{k^^eY, vestj.)
;
høwwan (Søvind s. ; S. Sams) ; høwwoj é
best. -wdnc (Vens.) — rgsm.
høk, no. se hok.
høk, no. i udtr. haj se9r på høk
(Vens.) O: véd ikke hvad ojeblik han
skal flytte; dér er ene høk (sts.) o: der
er ingen udflugter, det er ikke muligt
sidde og kæmpe med armod ; han sedar
å høk9r i dt (S. Hald); høk sæj gåt ve
æn gor (D.) arbejde sig godt frem,
han høkdr a’d, det kniber for ham,
men det går; han sed9r o høk9r ad ve
9t o ka eridn stæj kom (D.) ; fig. : han
hokdt it dw9r dt, Sgr. II. 60. 344 (Lisbj.
Terp) o: han var ikke om over at sige
el. gore det; høk se fram (Vens.) ar-
so bejde sig frem gennem armod; vi ka
nåk høk igæ’mdl mæ dt (D.) komme,
stride igennem; høk læ^9r, bæj9r åp el.
niJ9r ve æ bumr (D.); h — samal, flytte
sammen på en bænk; h — te weqdn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
