Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
752 hSnne—hensehund.
en fletning om randen , løbende spidst
ned.
honne, no. se hjorne.
honnike, no. lille hone; et hlint
homkdn fimr å et kvårn, J. M. 55 ordspr.
;
se Vorherres hons; jfr. plt. honken el.
honeken, Schiitze II. 154; ^honnikeæg",
Sgr. IV. 155. 451 (Sæll.), Arne, Slagelse
s. 33; se heks s. 581. 18.
hons, no. ’hons flt. (alm.), se hone:
ordet er både flt. af hone („hqner" synes
ikke at forekomme) og fællesnavn for
honseslægten ; honsdn had folk i éhr tijdr
en i stow; åm næt9n sdd di 9j)o rék
åJ9 (under) howar, å hæn åp kqkdl, héhr
op id æn hån (hjorne) o særi ku di
ha djer re, dæ wa pæn p akorå’t flætad
o tag (Lild s.), se hone; e hons skal
være brugt om et tåbeligt kvindfolk (Vens.),
se W^arming s. 1 30 ; Honsbjærs er navnet
på en nu af havet bortskyllet bakke lidt
nord for Agger; jfr. Aasen, høns, isl.
hæns; blå-, busse-, bævre-, Manø-, sjok-,
små-, sommer-, sortbær-, storre-.
honse, uo.
hons -dr -dt (D , vestj.; alm. Vens.
—
Bradr.)
;
hons -9 -3 -9 (Samsø) —
1) betale noget til drik som en slags
indskud i lavet første gang man møder,
som f. eks. i sognerådet, — give honse-
penge; en ny fisker må h — til de
gamle, Kr. Almueliv V. 35. lOO; en ny
mand i byen til naboerne (vestj.); den,
som første gang deltager i høstarbejde
på et fremmed sted, skal „honse",
give honseøl, o: en flaske brændevin
og et pund sukker, som blandes i en
krukke øl, Sgr. X. 123 (Sams), jfr. Ga-
vall. Warend II. 156, Urdsbr. VI. 110. 4,
143. 5, Urquell. I. 31, Wegener nr. 471
;
betale en pot øl til høstfolkene for den
skade honsene har gjort på naboens
mark; derefter i alm. betale omkostnin-
gerne ved noget, punge ud; de ka nåk
vær, han måt hons (vestj.). — 2) straffe,
om drenge; a ska hons dæj! (Andst);
ka do hons ham e hetd kun ? (Vens.).
— 3) småstjæle (Andst). — Jfr. Aaserr,
hansa uo., hans no. , beværtning, som
en sømand giver sine medrejsende til
tak for ledsagelse på hans første udfart;
mnt. hensen uo., hense el. hanse no., Sch.
Liibb., „gilde der kaufleute; das geld.
das fiir die aufnahme in eine hanse gezahlt
wird"; se også Nyrop, V. Sk. s. 93.
honseben, no. honshidn e best. -t
flt. -hi9n best. -hjæn (Vens.) ^=: rgsm.
honsebrændevin , no. honsbræn-
vin de (Kolding, vestslesv.) betaler rekrut-
terne første gang de kommer på vagt.
honsebær, no. honshær (Vens.) træet
selv og frugterne af kornel, cornus sang-
10 vinea L. (Jylland), J. T. 65.
honsefjer, no. hdnsfij9r æn = flt.
(vestj.); liiinsfjei- æn best. -dn flt. -fjer
best. -fjhn (Vens.) = rgsm. ; overtroen
er ahnindelig, at ingen kan dø i dyner,
hvori der er honsefjer, uden der sættes
fyrfad uder sengen ;
jfr. f. eks. Sgr. VII.
55. 232, Junge .s. 104, Gr. GI. d.M. II. 110;
den samme forestilling genfindes i Skåne,
Wigstr. 1.117, II. 1 35 ; Jonson, More s. 20
;
20 Liebr. Volksk. 33 1 . 1.56 (Norge) ; i Tyskland,
Wuttke nr. 723; Bartsch II. 133. .570, jfr.
nr. 739; Grimm Myth.21091; på Island
rypefjer, Arnås. II. 550; i Frankr. : les
plumes de pigeon dans les oreillers pro-
longent indéfinement l’agonie, Mél. I. 370,
ligeså England, Harl. & Wilkins. Lanca-
shire Folklore s. 268, Henderson s. 60,
Black 163, Folklore Record I. 59. 198,
Folkl. Journ. V. 217, VI. 115.
30 honsefod, no. honsfæddr flt. (D.)
er en egen slags kager med tre runde
flige omtrent som kløverblade; rande el.
strimler af ligtoj klippes også i „honse-
fødder" (vestj.) o: i kløverbladagtig for-
siring.
i
honsefyld, no. honsful best. -9n
I
(Vens.) fyld af honsefjer til dyner.
honsegræs, no. honsgræjs de (Sunde-
ved); honsgres de (Horsens egn. Saxild)
JO — en art skedeknæ, polygonum avicu-
lare L. (Saxild), J. T. 327, jfr. Sgr. V.
75. 590 (Pjedsted); en art honsetarm,
ceraslium L. (Sundeved), J. T. 291 ; sper-
gula, især arvensis L. (N. Slesv.), J. T,
234. 343.
honsehul, no. arrest; stedet, hvor
man „honser" (s. d.) for hvad man har
gjort; „de de a trovs’r!" så tywen, han
sad i honshwollet (Randersegn); da han
50 slap ud, lovede han ikke at ville stjæle,
men ftijede så disse ord til ;
jfr. honehul.
honsehund, no. honshun æn (D.);
honshuj i best. -huf flt. -huj (Vens.) =
rgsm.; jfr. forstander-, skydehund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
