Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
h5t—hø-visk
7fil
hot, to. bio. se hoj, hojt.
høtigger, no. hjøtæq9r æn -dr (vestj.)
person, som går omkring og beder om
hø, se hungervogn; fortæll. om en h—
,
Kr. VIII. 306. 519.
høtte, no. se hojtid.
høtyv, no. hjøtyw æn (vestj.); hø-
tijw i (Vens.) ^ høkejs ;
jfr. U. Bl. I. 33,
Nyrop V. Sk. s. 68; sv. hotjuga; høtyven
hø9 el. hø é, best. hø9t el. høt, ældre
siger: hét, måske dog også heat høs, flt.
hésr (Brønderslev,’ Vens.); héwø h best.
hdw9 flt. -ddv (Åby) ; how et best. -9t flt.
-9r best. -3m (Randers); .A^mjj et -9 (Sø-
vind s.); hkw9 itk. -d9r (N. Sams); horn
itk. flt. best. -ran (S.Sams) ;
\}iøw9r\ et best.
-9t (Lisbj. Terp) ; hdw9r æn howrhr (Vejr.)
;
homr et -sr (Agersk.) — 1) el stykke
skal forestille bispen, Kr. Molb. 65. 208. lo hornkvæg, tyr, stud el. ko; h het9 hh
høtomme, no. redskab til at „tomme"
hø sammen i stakke; ,høtemme* Mb.,
se tomme.
hov, no. se 3. hoj, hor du; hovd,
hoved ; no. to. se hoj ; uo. se hoje.
hovbær, no. se hyben.
hovd, no. se hojde.
hovd, no. howd et -9r (S. Hald);
høwt et (Tovstrup); how el. homt et flt.
(Vens.) en kalv ; kan også være samlings-
navn: méj howd9r (Thy); i smstn. om
andre dyr; di ser, dær ær eti9n, dær
hår Ibw å ta æn bes9n hømå i huws
(Lild s.) o: optage et kreatur, som beser;
lig. han æ jet a dl stumr h6w9d9r (S.
Hald) o: han har meget at sige: „no
ær 9t dw9r mæ æ hdw9r!’’ så æ man,
hans kuw9n wå dø (vestj.); brogede hø-
hesL how9rn (Randers egn); høwi et (Voraoveder kaldte de gi. havfæ, Kr. Sagn II
h., Gjern h.. Søvind s.); høw9 best. -t
’^’
(Lisb. Terp) — forager, se hvoddems-
ager; „nær i sin maj ku få e støc å
fcb hoic9 (fælled hovden) ej te hans ijn
jour U9n de hløw jor eJsæJ9ls dær imb,
så hét 9 ham te få bsstandi’^ , Grb. 172.9.
hovdsager, no. hdw9saq9r æn (Horn-
borg s., Mds. h.) tbrager, se 2. andet,
hvoddemsager.
hove, uo. se hoje; to. se hojre.
høve, uo.
154. 30; nogle hår af et nykøbt h— hæng-
tes op i skorstenen (s. d.), så løb det ej
bort, Kr. VI. 206. 28i. — 2) skæo. din
hdw9d! (D., alm.) ; de er e (jåt hø! (Vens.)
;
se mog-; fy, i hoved navn! Kr. Ordspr.
s. 139. 31; se hoved, hyrde s. 719. 19,
høvd, nød; ånde-, fæ-, fåre-, honse-,
ister-, kalve-, kokke-, kjøre-, leve-, slagte-,
små-, stor-, svine-, talg-, tægte-, ungfæs-,
30 ung-, øg-.
hovedlig, to. homrliq (Vejr.) som
how -9r -9t homt (D.); ft. homd tf. [
ligner et hoved, ukvemsord f. eks. om
hdw9d (Agger);
how -9r -9d howdd (Mors) ; how sæ (Thy)
;
hénp el. høw -9r -9 høw9 (Vens.); hæw
el. hæw sæ (Lild);
hdw9r hdwr9r hdwr9t (gid., Agerskov,
vestslesv.) —
pynte, istandsætte: å how jæn (D.) pynte;
en drukkenbolt.
høvejr, no. hjøvæjr æn (Andst, D.)
godt vejr til høarbejdc ; o stp o lur at9r
h —, falde i staver; jfr. amdam, hone-
drom.
høvelig, to. /joW? (Thy, vestj., Vens.)
ordentlig i påklædning; de æ kon h
how ve sæ el. how sæ (Vejr.); how æn*ogpr (vestj.); se høve uo.; hun æ reqliq
krom we dæ! (Mors); do ska how dæ æn
snwl (Agger) ret lidt ved dine klæder;
høw we set huks (Vens.) pynte ved sit hus;
høw dæm el. hbw we ddni (Vens.) om
klæderne: lappe; de ær æn skit kow9n,
hun ka hwærk9n how hæJ9r far ve 9t
(vestj.) hverken lappe el. gore istand
;
do ku da hdw9r dæ sjæl (vestslesv.) o:
pynte; hqj hdw9r ene we hans snak
nåk fat9, mæn hin9 har håhr hun buw9d9
ræn o howh (Agger); hon er ene su
homh (Vens.).
høver, no. se hyrde, høved; uo. se
høve, hoje.
-hoverlår, no. se hejle, hojlår;
Peder-.
høvet, to. han hdhr sæ héw9 (Vens.)
pæn i klæder; herhen hører rimeligvis:
(Vens.) o: pynter ikke på sin tale; jk.socen how støk arbed, de æ how ggr (D.)
Aasen høva, afpasse, tilpasse, somme sig;
isl. hæfa; hoje.
høved, no. homd æn -9r (D., vestj.,
Thy, S. Hald h.); høwd æn -9r (Agger);
om hvad der er godt gjort; se 2. hoj.
høvfyld, no. se hojfylde.
hø-visk, no. høwesk i best. -i flt.
-wesk (Vens.) — rgsm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
