Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
766 håndarbejde—håndelag
venstre hånd, betegner skurerne, der
dannes på håndens bagerste kant lige
nedenfor lillefingeren og ovenfor den
store midterskure, der går ind i hånden,
éns koners antal ;
går der på håndfladen
en skure fra den indre midtskure ud
mellem lillefingeren og den næste finger
på en pige, skal hun blive lokket, på karlen,
skal han selv lokke en ; går skuren op mel-
hant, Sch. Liibb. ; eng. hånd; adhånds,
handske; hænde, hændesløs, liændig, hæn-
ding; spå; bag-, doktor-, fandens-, for-,
fra-, guds-, herrens-, hjærte-, hvid-, Judas-,
kav-, kej-, kejl-, kys-, langfor-, Marie-,
ret-, skage-, sort-, til-.
håndarbejde, no. hanarhed de (D.)
= rgsm.
1. hånde, no. — håndting; gi mæ æn
lem pege- og langfinger, bliver man enke, lo hån te å ta nåt i (Holmsl.) ; se alle-,
Kr. IV. 381. H90 flg., Sgr. VIII. 94. 321, J. K
56 flg,, jfr. Grimm Myth.2 106ti, Hender-
son s. 107; giver fire personer hverandre
hånden overkors, vil én snart blive for-
lovet, J. K. 64. .54 (østj.); rækker flere
hverandre hånd overkors, dør en jøde
(Fyen); findes spor af en hånd i den
glattede aske juledags morgen, varsles
et barns fødsel i årets løb, Kr. IX. 61. 076,
Kr. Almueliv IV. 108. 40; særdeles alm. 20
er forestillingen, at man kan helbrede
svulster ved gnidende at føre hånden af
et lig (s, d.) over dem, mange henvis-
ninger se Strack, Blutaberglaube, Miinchen
1892, s. 34; i ævent. får pigen hænder
og fødder beslået for at komme over
glarbjærget (s. d.) Kr. VII. 346, J. K. 299,
Efterslæt s. 35 ; efter sagnene er den ene
hånd el. begge hænder bleven knuste på
mgen-.
2. hånde, uo.
hån -dr -9t (Andst; vestj.);
han -9)’ -9t (D.); ft. tf. -9d (Agger,
Mors)
;
hQJ -9r kone håne el. hoj -9r, honc el.
honc, honc el. honc (Vens.)
;
hån -9r -t -t (Heil! h,);
hon -9r -9t -9t (Søvind s.);
han -91’ -9t (Agersk.) —
1) tage på med hænderne, fingrene; mi
salmhpq ær il ræt pin, få dæn æ hløw9n
hon9t m méj (Søvind s.); dæn kihti hliw9
hån9t få. nioj (Andst) ; de ka et fol o han^s
mæ (glds.), nu: hån9S mæ, (D.); de ska
han9s åm (Thy) o: tages og flyttes; tørv
fika hån9s tit imn di æ. tjænh (Vejle) o:
de skal tit i hænder; „var æn hamr mæ,
de føhr jæn !" sol hun æ kun, da sar
ildelidte herremænd el. ladefogeder afsorfær ni i hin skøt (N. Slesv.); de æ gåt,
hovfolkene, Kr.Almuel. II. 64. 1,57, 68. 1G8,
102. 253. 00. 56, V. 87. 2.3(1. - 2) kraftlege:
a) „vristes hånd": man søger at vriste
den andens knyttede hånd op; får man
først en finger ind ved lillefingeren, så
går det; — b) at „vende hånd": A. og
B. sidder hver på sin side af bordet, den
hojre arms albue på bordet, mens den
knyttede hånd med strakt tommelfinger
kont hqmt (vestslesv.), f. eks. om en til-
sået mark, et stykke snedkerarbejde;
også: hån mæ jæn (Heil. h.) give en
hånden, wi hjelst åpå hwarqjar, men wi
honc ene (Vens.); de tijj hån9r ham gåt
(Lindk.) o: arbejdstojet falder ham godt
i hænde; skel9tj9r ær ene gu9 å hoj
(Vens.) penge er ikke lette at få i hænde.
2) tumle, magte; du kunde jo hånde
holdes opad; man hager tommelfingrene 40 de store spande, Kr. V. 265 o: magte;
i hinanden , og hver søger at bcije den |
han æ få lih te o hån æn hjølj ino’
andens arm og hånd ned mod bordet j
(Andst) han er for lille til at magte en
(vestj.); — c) klap i hæn (Lild s.), leg;
A. lægger sig med tilbundne ojne på
knæ, lægger den ene åbne hånd på
ryggen, en for en skal de tilstedeværende
slå i dem; når A. gætter hvem, afløses
han. — 3) side, kant; o hyw9r, o venstsr
høle endnu; a ska nåk hån ham (vestj.)
jeg skal nok tumle ham; æ stij9n wa
så stuw9r, te de iva knap, wi ku han 9m
(Agger). — 3) tage til, bruge af; de æ
rår o ha nåwdt o han sæj mæ (D.,
Andst) O: have penge el. andet at tage
hån (D.). — 4) håndskrift: han skrymr \
til i en forlegenhed.
æn søb hån{D.); skaf mæ æn ha9n får 9t, so håndelag, no. hånlaw [et] (Heil.;
J. M. 49, en skriftlig befaling el. tilladelse. I Sall.) ; hanlaw et (vestslesv.) ; han9law æn
— 5) ankerets flener, hvormed det griber I
(Agger, vestj.); hdn9lan- et (Søvind s.);
fast i bunden (Holmsl. kl.). — Jfr. Aasen ]
håjlatv e besl. -9 (Vens.) — rgsm. ; han
hånd, isl. hond huk; litsk. hånd, mnt. \
hår æn gum hamlaw g 9t (Lindk.) o:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
