Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
772 hårblok hård
109; konen har tre guldhår, Efterslæt
s. 183, jfr. Gonzenb. 1. 41 ; den døde
piges hår gjorde de strenge af, Sgr. IV.
162.8, jfr. DgF. nr. 95, Folkh Wallon 1.
39. 89, harpe; bonden, som har redet
bækhesten, findes med afrevet hår, Kr.
Sagn II. 174. 111.12; de underjordiskes
brød er fulde af hestehår, Kr. Sagn I.
109. 421, 111.427; den bjærgtagne gribes
i det løse, flagrende hår og slæbes ud
af bjærgfolkets kreds, Kr. Sagn I. 255.
888.91.93, 262.907-8.911-12; ^i skæmte-
sagnet kaldes hår „lunt", Kr. Æv. 170;
gåde : skov foruden løv, Gr. GL d. M. II.
133. 24, jfr. Færøiske Kv. II. 28. 19, gåden
om mennesket, skov. — 2) snært; æn
swøb mæ æn låri hor å æn skral i (Lild
s.). — Jfr. Aasen haar, isl. hår, itk.
;
htsk. haar, eng. hair; 4, hug, marelok,
ravn; brude-, foder-, ful-, fælde-, guld-,
hale-, hare-, heste-, hoved-, hunde-, kamel-,
knur-, ko-, kræ-, krøl-, manke-, mirringe-,
nakke-, pande-, rydde-, rødt-, sky-, steggel-,
stingel-, større-, svine-, sølv-, vejr-, øjen-
bryn-, ojen-.
hårblok, no. horhlåk æn -hlåk (D.,
vestj.) så langt et stykke hårsnoet reb,
som forarbejdes på en gang.
hårbydel, no. hårhychl æn (Mel-
lemslesv., N. Jyll.) alm. udtryk for en
rus: å fg æn h—.
hårbånd, no. horhgn æn (D.) — 1)
= rgsm. — 2) brudekrans, som i gamle
dage brugtes på N. Sams; der fandtes
3—4 stykker i sognet, og disse låntes
til bryllup,
hård, to. hor flt. hor (D., vestj.,
Mors, Agger, Heil. h.) ; hg9 itk. håt flt. ho
(Søvind s.); hor itk. hot flt. hor (Vens.);
hår itk. hart flt. hår (Agersk.); hådr itk.
hart flt. hår (Bradr.) ; hådr itk. hat flt. hår
(Ang.) ; — komp. hordr superl. horsst (D.,
vestj.); hoTd -st (Søvind s.); hår9 -st
(Sundev.) — 1) hård, fast, om stoffet;
så hor som æn stijdn, som pint, som
glas (D., vestj.); e hot støc trej (Vens.);
„liat æmo’r hat!" soj han æ tral, da
skid han mor æ lysdn el. da sæt han æ
rok æmo’r æn tvornhosk (Ang.); „hot
imo hot!" so fansn, haj blæst imd torøn",
Grb. 232. 61; „håt imo’j håt!" så famn,
han skel imoj væstdn vin (Tåning) el. . .
.
så kæh^an, hun sat sæ å æn kampstin
(sts.); „det [hjat] de æ horer ind bien å
træ". And. Begr. ;
„hvad er hårdere end
hårdt?" — min faders hjærte, efterdi han
kunde give mig til en hvidebjorn, se J. K.
296, Gr. Regisir. 26 u, Svensén, Emå s. 20,
Schambach nr, 6, jfr. *blød, sød; gy sæ
hgr (Agger alm.), ved trolddom gore sig
hård mod kugler, sign. Kr. Almueliv V.
117 øv., Thiele I. 140, Blich. Sml. Nov.
I. 267; hvorledes man kan gore sig hård
10 el. skudfri, se J. Saml. IV. 126. 42, Sgr. X.
32.91, Kr, IV. 403.596, VI. 21 1. 289 fis,-.,
360. 71, IX. 387. 38.40, Sande II. 112,
Urquell III. 268 ; mand er hård over hele
kroppen undt, mellem skuldrene, Kr. Al-
mueliv II. 166; hund, som er hård, Kr.
III. 262. 344; kunsten er kendt fra old-
tiden og alm. udbredt, se Rafn Nord.
Fortids S. I. 346, Brudstykker om Old-
tids Konger k. 4; II. 318, Thorstein Vi-
2okings6ns S. kap. 3; Oldn. Sagaer III. 67.
73, Harald Hårfagres skjaldes saga; s. 1 12
Thorst. Oksefods saga kap. 10; 12 kofter,
som jærn ej bider, V. 39, Olaf Helliges
saga kap. 182; 12 peJse, V. 209, Till. t.
Olaf H.’s saga; XI. 118, Jomsvikinge.saga
kap. 43; die Passauer kunst, Birlinger
Sagen I. 484, Liebr. Volksk. 346, V\^olf
N, S. 366. 278; Grimm Myth.^- 996, Wuttke
nr. 475, Z, f. M. I. 242. 23, 293, 6, 331,
30 III. 325 (galt pagin.), 343, IV. 1 26, 1 79. 30
;
Busch Volksgl. 31, 121. 160. 226, Grimm
S. I. 302.256, Veckenst. Volksk. I. 232;
Ralston, Songs s. 388, Tylor Anfange I.
352, Urgeschichte s. 425 (Indianere) ; Au-
brey, Remains 153, se himmelbrev, sølv-
knap. — 2) om vejret: strengt; om en
tilstand, et forhold: tung, trykkende; æn
hgr væjr (D., vestj.); de æ hgr, hur de
ær omr, horar, hur de slor nijdr (Malt)
40 om torden ; fig. om en mands vrede
;
æn hgr saq (Lild) o: noget sørgeligt. —
3) om personer: hårdfør, hærdet, som
tåler meget: de ær æn hgr kål i blød
moq, nær han sedar i ætdr æ ørar (Andst)
el. . . . te ha<idn (Vens.) spottende; æn
hgr kål o arbdd niæj (D.); æn hgr hals,
næjl, hun (Agger) hård person; haj wa
så hgr, de i kat ku ene gnqw i’ ham,
om en, som brovter stærkt; di war hor
50 ^c d sgnt å sic te, men di war ene dl
sam9l så hor som di lu te (Vens.); de
hor æ gon a’ ham (Agger) o: han er
mere medgørlig. — 4) hårdhjærtet, streng,
grusom; han ær æn hgr kål, hgr i æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
