Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y
-^ni’
bamtidig med udgivelsen af denne ordbog ønskede jeg til vejledning for
dem, som måtte ville benytte den, at forudskikke den bemærkning, at den er et
fritidsarbejde af en dilettant, at den aldrig vilde være kommen frem fra min
hånd, om ikke K. Lyngby havde brudt og banet vejen. Lydbetegnelsen er Lyngby’s
på et par ubetydeligheder nær, men må efter den fonetiske videnskabs nuværende
udvikling kun betragtes som en tilnærmelsesvis, grovere betegnelse for afskygnin-
gerne; tfjgnenes værdi slutter sig for de fælles lydes vedkommende til de dannede
Københavneres sædvanlige udtale; herom dog mere herefter.
Selvlydene betegnes:
æ
u y i
Hertil kommer endnu 9, Lyngby’s ’, betegnelse for en tonløs, dunkel
e-lyd {i eller æ eller ø) ; en krølle ved selvlyden {q % o. s. v.) er mærke for dens
nasalering.
Medlydene ere:
I
t
P
f
I
hertil kommer endnu c = svensk k i kånna; g k I n i betegne mouillerede lyd;
«2 = ng; Æ i det mellemste Sønderjylland = tysk ch i lachen; q åndende g i efter-
lyden; åndende b = v som ren læbelyd uden brug af tænderne.
Betegnelsen af toneholdene sker ved en prik og en streg under linien;
løbende tonehold lades ubetegnet (jeg, du, fast osv.).
1. skridende th. ved en streg under selvlyden, f. eks. hqld (hale).
2. rullende th. ved en streg under medlyden: tæh, faU (ælle, falde).
3. standsende th. ved en prik under selvlyden: år^ se, dø.
4. stødende th. ved en prik under medlyden: fol, mil (fald, mild).
Foreløbig henviser jeg med hensyn til kilder o. a. m. til Plan for en
Ordbog over jyske Folkemål, særtryk af Tidskr. f. Filologi. VI.
Enhver bemærkning og rettelse, ethvert tillæg til denne ordbog modtages
med tak af mig.
Darum præstegd. pr. Bramminge st. H. F. Feilberg.
Følgende forkortelser er brugte:
Agersk. — Agerskov.
And. Barsel — Andersen, Beskryuels øuer
et faalæ villelæ Basel dæ ha wot i Svin-
ning, Hors. 1835, o. fl. g.
And. Begr. — Andersen, Faaklaaring aa Be-
skryuels øuer di tou faalæ willelæ Be-
grauelser, dæ ha wot i Svinning aa i
Thaanum, Banders, ud. årst.
And. Frieri — Andersen, Faaklaaring aa Be-
skryuels øuer et faalæ villelæ Gild, samt
Laust Skalles Frieri og Laust Skalles
heldige Fiskeri.
Andresen Volksetym. — K. G. Andresen, Xjh&x
deutsche Volksetymologie, 3. ausg., Heilbr.
1878.
best. — med den bestemte artikel.
best. keo. — bestemt kendeord, artikel.
bio. — bord, adverbium.
Bj. 11. — Bjerre herred.
Bradr. — Braderup el. Brarup.
Børgl. — Børglum herred.
Ghamb. — R. Ghambers, Popular Rhymes of
Scotland, nevF edit. ud. årstal.
D. — Darum sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
