Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kamelhår—kammet 83
-9r (Thy) ; kame’lros^r el. kamelblom9r di
(D.) — en plante, kamille, matricaria
chamomillæ L. ;
jfr. htsk. kamille; mlat.
Camilla, der henføres til et gr. ord, kha-
maimelon, jordæble; vild-.
kamelhår, no. er hørt i hamæ’jl-
horsklud æn (D., glds.) et torklæde af ka-
melhårsgarn.
kamelthe, no. kame’lte de (Agger);
kamé’lfe de (Vens.); kame’l- el. kame’lte
(D.); kame’jlte (Søvind s.) — the af ka-
melblomster.
kamfer, no. kamfer (Vens., alm.)
— rgsm. ; i smstn. : kamfdrdromr, -spe’ri-
tus, -hrænvin (D.) ; bruges tit som hjemme-
råd; tar kamfdr{k^^Qv)\ jfr. htsk. kampfer,
mlat. camphora, henføres til et arab. ord.
kamin, no. kanrjn æn (Vens.): ka-
nmn æn (Sundev.) — en stor kakelovn;
misforståelse af kamin (Vens.); en skor-
stenen vedbygget ny skorsten, der ud-
munder i hovedskorslenen, og som bruges
til malttorring (Sundev.) jfr. gr. kaminos,
smelteovn.
kaminade, no. kamanåt el. karme-
nåt æn (D.) en ølpons: øl, blandet med
brændevin, kold el. varm; han Mr æn
uh karntdnåt g (Lonb.) en rus; også:
vi fæk wås æn årddntliq karmenad9 (sts.)
rus. Ordet kommer uden tvivl af cami-
nade, navn på en fin slags cognac; andre
steder (Als) = karbonade ;
jfr. krambam-
buli.
kam.isol, no. kamiso’l æn -so’hr
(D.); kamiso’l el. kamisp’r i (Vens.) —
den gammeldags overkjole for mænd;
amn man hær ny kamiso’l,
så dræJ9r æ æ hæhr a dæn gamd fol,
så fær min man æn ny kamiso’l!
( Valsb.) ; , over trojen trak man atter en
kjole el. kamisol, det sidstnævnte klæd-
ningsstykke lignede vor frakke, men havde
i alm. en rad blanke, toppede knapper",
Feilb. Fr.Hed. s. 62. 135. I ældre tider
brugtes en kammesoel (camisol) af blåt
toskaft el. treskaft med én rad blanke
knapper; den gik til midt på låret. Hag.
s. 46 under kjole ; udtr. i Vens. hørt brugt
om et vatteret skørt; jfr. htsk. kamisol;
fr. camisole, undertroje; ital. camiciuéla,
formindskelsesnavn af camicia, fr. chemise,
skjorte.
kamisoltaske, no. lomme i kami-
solen ; om magre enge fortælles spottende.
at de var så lange, at man kunde få tre
kamisoltasker fulde af hø i hvert skår,
Kr. IX. 101.87.
kammer, no. karmr é hest. -9 flt.
kam9r el. kamr9r (Vens.); kam9r æn
kamrar (Vejr., vestj.); best. kam9r9d flt.
kamrar (Heil. h.); kam9r æn -9r (Thy,
Agger); kamdr æn kamr9r (D.); itk.
(Agerskov, Fjolde); kamd et -ra (Søvind
«os.); kam9 (Hundsl. s.) — 1) = rgsm.;
kammer ved storstuen, gæstekammer; i
husene er mange forskellige kamre; en
i ngrkamar, dæ gor i snar hiah dcBh
nar usku, æ dæ bdda mjélkståw å spijs-
kamdr, såltkamdr å élkamar å molkamar,
dm dæ står æn pa kwar9r dær en te å
?nol målt dpo, å héhs poltdkam9r, te å
sæt fræ’ sæ i (Lild s.); forbudt kammer
i ævent. se f. eks. Gr. GI. d. M. II. 183,
20 III. 25. 64, Kr. Æv. s. 52 flg. 308, Sgr.
VIII. 196, Efterslæt s. 58. 135, Vang Reglo
s. 21 , Arnås. II. 457. 476, jfr. The forbidden
chamber, Glouston, Fictions I. 198, Folkl.
Journ. III. s. 193 flg., V. 112, Folkl. Rec.
IV. 153, Gonzenb. 1. 94. 137. 140; et kam-
mer fuldt af døde kroppe, se Sgr. VI.
214, VIII. 162, XII. 174 ned.. Efterslæt
s. 52, jfr. Gonzenbach I. 189. — 2) luk-
ket håndgreb på spade el. langsav; der
30 gores i nogle norrej. mål forsk, på kanvar,
håndgreb på spaden, og kamdr, et kam-
mer (Lønb., Thy), itk. (Vens.). — Jfr.
Aasen, kamar, kammer; htsk. kammer;
lat. camara, hvælving, i mlat. kammer;
bager-, brude-, bøle-, gjæste-, hakkelse-,
herberge-, hjærte-, karle-, kjød-, klyttre-,
klæde-, kvist-, loft-, male-, mælke-, norre-,
over-, pige-, provste-, pulter-, salt-, senge-,
skrifte-, skrå-, sove-, spade-, spis-, sprin-
40 kel-, stakkels-, stald-, studere-, stue-,
svende-, toj-, vaske-, øl-.
kammerat, no. kamarå’t æn -ar
(Agger) ; kamarg’t æn -9 (Søvind s.) ; best.
kamargti (Vens.) = rgsm. ; kamarå’tdr i
æ tjæmst (D.) soldaterkammerater; katn3-
rå’tskab (Agger); jfr. fr, camarade, se
kammer; lege- præste-, råds-, skole*.
kammerherre, no. i udtr.: de æ
nak kamarhærdn frå moqfjæl (D.) om
50 en herremand, det er gået tilbage for.
kammet, to. kam9 (vestj.); kåm9
(Mors, Vens.); Aww? (N. Slesv.) — 1) som
er forsynet med kam, om en ager, der
er hdj i midten (N. Slesv.). — 2) kæp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
