Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 kejhåndel —ken
kejhåndet, to. kæjhåm (vestj., Elbo
h.); kejhdn9t (Søvind s.); kejhondt (El-
sted); kejhgn9 (Agerskov, Ladel,, Angel);
kejsJio^n9 (Fjolde) — om den, som bru-
ger den venstre hånd for den hojre,
også om den, der tager kejtet på noget;
æ spøkdlsdr æ kéjham (Ang.); jfr. hojre-
håndet, kav, kavhåndet.
kejl, no. se kjedel.
kejring, no. se kjering.
1. kejs, no. kejs i (Frederikshavn) —
1) = hæg, krog på en stok til at hive
fisk ind med (Vens,); flad trækrog,
hvormed trådene på væven trækkes
gennem „rørene" (Varde egn); = kilde-
søger (Helium, Vens.). — 2) i kkjs ømr
uk (Vens.) en tøddel over u ;
jfr. Aasen,
kejs hak. krog; hø-.
2. kejs, to. \ke)s} (Vens.) skal betyde
:
stolt.
kejse, uo. til får: wet do kejs! wel
I kejs hjæm! (Vens.) o: vil 1 afsted hjem.
kejse, uo. kæjs -9r -9t (D.) — 1)
vælge, især om valget på formanden for
gadelamsgilder (Gjern h.). — 2) således
kaldes arbejdet med at samle de enkelte
tråde i lokker og sno lokkerne om kna-
gerne på trendebordet, når væversken er
færdig med at trende garnet til væv; jfr.
navn : æ føriman, han hej9 „Powl Haw"
,
di kålt ham hæjs9n æ kæjs9r, Kr. IX.171
;
jfr. gr. kaisar, lat. cæsar; se konge.
kejserindesirts, no. k—esklæder
el. kéjs9re’nd9skléJ9r (Vens.) torklæder,
røde med sorte prikker på el. en sort
bort om, brugte kvinderne om halsen
og k—sirts brugte de til luer, Kr. Alm.
V. 28.71.
kejser-konge, no. spel kéjs9r-koti
(Lild s.) et kommersspil = svinepidsker
(s. d.).
kejserkrone, no. kéjs9rkron een -9
(Elsted, vist alm.) navn på en lilieart,
lilium bulbiferum L.
kejserpind, no. kæjs9pen flt. (Ag-
ger) et sæt pinde, hvoraf en enkelt ud-
skåren, nok til et slags , skrabnæsespil".
1. kejte, no. nok kun best. kéjt9n (Sø-
20 vind s., sj.) den venstre hånd, ligeså Mols.
2. kejte, no. i udtr. do stær så sær å
kæjt9r (vestslesv.) o: bærer sig kejtet ad.
kejtensuse, no. kéjt9nsus (Elsted s.)
til kejthåndede bom kan drillende siges:
do æ jo æn het9 k — ! såan 9n k — .’
kejte-skrædder, no. skældso. ; de
ær i rejti kejtskrhr, ham (Vens.) o : kejtet
person.
kejtet, lo. kejt9 (Vens.); kéjt9t (El-
ældre dansk kejse, vælge, seV. S. O., isl.sosted s.); kæjt9d (Mols) — i udtr. som:
kjosa. — Z) k — æn hjosfak (Elbo) =
kaste den omkuld; k — æn haqkån (sts.)
slå kolbøtte; se kurve-. — 4) han kæjst
om (Gjedsted) = faldt omkuld. — Jfr.
Aasen, keisa, svinge.
kejser, no. kejs9r i best. -9n (Vens.)
;
kæjs9r best. -aw (Mols) — i ordspr. vo dær
il ær, hær æ kæjs9r taft si ræt el. si ræt
fålæ’st, ligeså : di stris om æ kæjs9rs skek
(Hadersl.), på tysk fojestil: „hat ihn noch^o
keiner gesehen", henføres til sagnkejse-
rens skæg, der var vokset gennem bordet,
se Grimm Wb. ; do ær æn kæjs9r! (Ag-
ger) o: dygtig karl; haj pier å wér i
kéjs9r te å drek pons (Vens.); i Vens.
kaldes den hyrde „kejser", der modtager
og uddeler de St. Hansaften indsamlede
penge; den fornemste af de udklædte
born ved fastelavnsgildet i Venge. s.,
(Hjelmslev h.), hans pige er „kejserinde" ;
so skum-, vand-
i kortspillet „svinepisker" (s. d.) er den
øverste kejser, til ham ofrer „svinepiske-
ren" ; i æventyret skal hanen rejse til
Rom og være kejser, Kr. VII. 321 ; et øge-
han hær sæ (jråw kæjt9 ad (D.) = rgsm.
se kav.
kejthånd, no. best. kejthpn9n (S.
Hald h.), deraf kæjtho9n9d (Mols); kéjt-
hon9t to. (S. Hald h.); kéjthånc (Vens.);
jfr. 1. kav, 2. kej.
kejtre, uo, nf. nt. ft. tf. kéjt9r (Vens.)
gå med fødderne indad ; hqj gor å kejtdr.
kel, no. se kjedel.
kel, no. kæl æn (Lindk.) en hul
liste på en fyldingsdor f. eks.; se htsk.
kehle, strube og former, dannede som en
strubes hulhed, henføres til lat. gula;
hul-,
kelde, no. se kilde.
kelle, no. kel el. kæl æn -dr (Ribe,
D., Malt) en lille vandøse m. skaft (D.);
en storre ske, grydske (Vlb.); se htsk.
kelle, stor ske med langt skaft; mur-,
-kellet, tf. se op-,
ken, no. flt. se ko.
-ken, se kinken, lerken, luffeke,
læddike, lækkerbidsken; dyt-, dæl-, frø-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
