Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 kippe—kirke
htsk. kippen, „wie ;iul’ eiiier spitzc um-
schlageii", Weig.
2. kippe, no. kip æn (D.), sæt cek—,
hensætte lødgryden (s. d.); jfr. farvegryde;
se htsk. kufe, dybt stavkar, tønde; mnt.
kupe, Sch. Liibb,, henføres til lat. cupa,
tønde.
kippes, uo. kip9s ft. -t (Søvind s.)
= kappes.
-kippet, tf. se for- ; 1 . kippe.
1. kirke (?), uo. kirk el. Ikerk (N.
Sams) knejse; ord og form usikker,
2. kirke, no. kerk æn -»r (D., Andst);
fcærk æn -ør (Vejr.); cerk el. cérk æn
best. -9n fit. cérksr el. cerkar (Vens.);
kérk æn -9 el. -19 (Søvind s.; Mols); kerk
æn -9r (Støvr. h., S.Sams); fcérk æn -9
el. -ij best. -9r9n (Elsted); kirøk æn -9
(Sundev.); i Angel næsten kir9k; kirk
går aldrig i kirke her i byen!" siger
folk i Skive, kirken ligger nemlig uden-
for byen, Sgr. I. 159.622; „dæ ska non
te de wæst!" sd drærp, hqj skul te cérk
(Vens.) ; — ved kirkebygningerne el. klok-
ketårne fandtes i M. Slesvig i årene 50
endnu alm. en jærn-halsring befæstet,
hvori forbrydere, som stod i gabestokken,
havde været fastgjorte, jfr. Kr. Almueliv
10 II. 72.182.84; for plovene kom igang om
foråret, hvæssedes deres skær på kirke-
muren, for at året skulde blive frugtbart;
de dybe mærker på Staby kirkes mure
(Ulfborg h.) siges at være slidte af plov-
jærnene; efter gudstjenesten går, måske
alm., mænd og kvinder samtidig ud af k —
,
østerpå kvinderne først, så mændene, Kr.
Alm. IV. 87.42 flg. (Elsted); somme steder
efter kvinderne præsten, så mændene
æn -9r (Fjolde) = rgsm. ; dær sku ol^iV 20 (Vejen) ; atter andre steder først præsten,
i 69 menst jen te kerk fræ hivær ste, åm
ejt for ant, så fbr å hør æt9r, åm dæ
wa nøj, dæ bléw lyj we Jcerk (Lild s.);
sed imn Icerk (vestj.); leq imn Jcerk (Sø-
vind s.), om koner, der efter borne-
fødsel ej har holdt deres „kirkegang"
(s. d.); go te Icærk, gå i kirke, om folk
i almindelighed; go i kærk (Agger), om
kvinder efter barselseng; go é cérk,
så kvinder og mænd (Marslev, Fyn); i
Århus domkirke skal der i den romerske
kirkes tid gennem et metalhorn lang-
fredag nat være råbt ud over forsam-
lingen: „evig forbandet være Judas!"
Thiele I. 228 ; andre steder under kirke-
bonnen store bededag være klemtet med
klokken af degnen, som stod i tårnet,
når præsten sagde ordene: vi har syndet!
er e cérk (Vens.); de, der hører til sek- so syndet ! syndet! (Hadersl. egn); præsten
terne ka wæ lis9 gu9 som di, dé stp wé
cérken (sts.) o: hører folkekirken til;
han har van hod9 te møl o kerk (vestj.)
det er en erfaren mand; æ kerk met i
æ bl/j, så ka æ krøwl ås9 kom te’
(vestj,); dæfi, dæ gær ær9n te kir9k, ska
gå grær9h te hemøri (Ang.), Kr. VI. 294.414
;
han vel gæn go i kerk om æ awt9n9r
(Vejle) om den, som er slem efter kvin-
der, så fojes gerne til
med knæerne og ringer sammen med
lårene; no hår nåk Skan kærk vom sæ!
(vestj.) siges til den, der skifter mening;
a kan ikke se for Kobberup kirke! sagde
manden, han stod på alheden, om intet-
sigende undskyldninger, el. , kan it kom ad
få Trige kjærk", Kr, Ordspr. s. 510 (V.
Lisbj. h.), den ligger langt fra landevejen;
æn ka et vær i kærk o hør prek9n o
sporger drengen: har du aldrig været i
k — ? — sNej, det er et gammelt hus, det
er a ræd for at komme i", Kr. Alm.VI.
53.124; mændene er som regel i kirke
den forste helligdag, kvinder og tjeneste-
folk den anden, jfr. Kr. Alm. IV. 99. 300,
130. 363; brudefolk går i kirke søn-
dagen efter deres bryllup, ,går unge
folk til kirke" for at hente held, jfr. J. K.
hvor de kimer 40 82. 125 (Sælland alm.), ligeså de nær-
meste slægtninger efter begravelsen for
at sørge (s. d.); lig (s. d.) førtes omkring
kirken, inden det sattes i jord, og førtes
det til kirke gennem flere sogne, iDetaltes
10 daler til hver kirke, det kom forbi, Kr.
Sagn II. 427. 343; nedbrudte kirker
omtales fra Viborg, Engesvang, Egtved s.,
Kr. Almuel. VI. 193. 410-12, Kr. VI. 64. 93;
No, Kr. III. 99. 138; Tvis, Kr. III. 101. 141;
hjæm o koq kpl (vestj.) o: man kan ikke so Vonge ved V. Nykirke, Kr. IV. 70. 98;
gore to tmg på én gang; do stæ9r met i
æ væj lisom Alhy (Adelby) kir9k (Ang.);
„cerk9n ér e gamgl huws, hon fahr, næ
dér é fljæst i hær", Grb. 244. 315; »vi
Dørken, Tyregods., sts. nr. 99; Faldborg,
Kr. VI. 326. lOO; i Kirkedal mell. Hobro
og Skjellerup, Kr. VI. 64. 92; Kappendal i
Almind s., sts.; — herremanden gemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
