Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 klofald — klog mand
klofald, no. Mofal æn (Holmsl. kl.)
tov til at hejse sejlet ved kloen.
klofjæl, no. klåwfjæl æn — Ilt.
(Agger) løst fjæl til al påsætte vogn-
fadingen med en klo, når der skal køres
store læs, f. eks. tørv.
klog, to. Ugq flt. Moq (D., Agger,
Elsted, alm.); kom\i. Uoqdr, sn\A.kloq9st;
Moq itk. -t tit. kloq (Vens.) — rgsm.;
kloq, inæn riijæst sjælklgq (D.) ; haj æ
kloq dæj wéj hon skrqbdr (Vens.) o:
bagklog; int kloksr som æn hum (Vals-
bøl) ; dæm, dær æ kloq, di lomr åUr
læ’q (vestj.); do mane trow, ol qJ9r
æ tåsi, få de do æ kldq; ne mæ wa kloq
nåk, wa mæ åsd riq nåk (Vens.); jf’r.
Aasen klok, isl. klokr; htsk. klug, mnt.
klok, Sch. Liibb. ; kløftig; bag-, for-,
ed klodq homd (Mols); han ær il reZ^ i o gammel-, halv-, hunde-, kylling-, selv-
kloq (Søvind s.) o: ikke fuldt tilregnelig;
di gamdl æ di hist, mæn di b^ æ di
kloqdst (sts.); „en ku hlyw kloq å, hwa
di bløw å", (Jrb. 98. 42, ingen kunde
blive klog på, hvor de blev af; hun so
uwd, såm hun wa hwærksn kloq hæh
gal (Agger) om en, der ved påfaldende
klædedragt el. opførsel gor sig bemærket;
æn hånteri, dedd han trowed, hdtjæntdVdn
skov-, små-, tontet-.
kloge kudder, no. flt. J. T. 290,
plantenavn; en tidselart, carduus palu-
stris L. (Himmerl.).
klogelig, bio. kloqah (Agger) = rgsm.
kloges, uo. kloq9s {\es\l^.)’, han kloqds’
aprsom han hlywdr æhr = bliver klog
el. klogere.
klogfolk, no. klbqfålkdn flt. hest.
wa kloqar i en han sjæl, Kr. IX. 228 20 (Vens.) kaldtes en del af det berygtede
(Horn. h.); han æ kloqdr en jawn hen
(vestj.); „haj wa kldqar ej ol a klbq’^
,
Grb. 211. 76; så kloq, te han ka hør æ
græjs gro (Vejleegn); så klog, at han
havde tre præsters forstand, Thiele II.
172; fortælling om biskoppen, der mente
sig klogest, Sgr. IX. 141 ned., syv gange
klogere end andre, Kr. Sagn II. 1 49. 18
;
smedens dreng er klogere end præsten.
pak, som folk fra Helium og omliggende
sogne foretog sig at afstraffe i begyndel-
sen af fyrrerne, da øvrigheden ikke tog
sig af sagen, se den Dronninglundske
Gommissions Dom.
klog kone, no. kloq kun æn (D.
;
vestj., Agger); kloq kumn (Elsted) —
kvinde, der forstår sig på hemmelige
kunster, se klog mand; blandt sådanne
han spytter på jærnet for at se, om det so nævnes : den kloge kone i Vindblæs i
er varmt, inden han tager det, J. K. 287
;
så kloq som æn mimsk, æn hæst (vestj.),
som et skåwøk (Valsb.); hwærn dær wå
kloq nåk, så ku æn snar hlyw riq nåk
(vestj.); kan du gætte, hvorfra det kom,
så er du klogere end paven i Rom, Kr.
IX. 129. 339; pigen er i ævent. smuk
nok, når hun bare var klog nok, Gr.
Ævent. II. 129; liså kloq som syw tontd.
Himmerland, J. K. 109, Kr.VI. 155.223.24,
IV. 194, 212. 298, Kr. Sagn 1. 158.579;
„Gammeltoftkonen", J.K.109; Kirsten Ås,
Sgr. IV.80 ; en rakkerkvinde er , klog", Sgr.
IX. 4, se endnu Kr. IV. 320, VIII. 298. 510,
Sagn I. 329.92, jfr. Wårend I. 388.99,
Sundbl.i- 206 flg., -^- s. 319, Wigstr. I.
140, II. 221. 223, Afzel. Sagohåft. II. 197,
Hagemann 70; eine kluge frau, Urquell
nær di sæjs æ frå (D.), som syw <ds»9r40 111, 257, wise woman, Henderson 152 flg.,
(Fj. h.), som syw tompd (Valsb.), så kloq,
te han ku tol o vær halblin, nær de et
wå få hans søjms skyl (vestj.) el. så
han kic tol å wær halgal (Thy); han æ
lis9 kloq som dæn, dær ær et kloqdr en
han (vestj.); han æ kloq o æ hemdis loft
o væjr, mæn o æ juwr æ han æn tåri
(Fj. h.); han æ kloq å æ kat9s dø, væn
æ tarmdr hætfdr romnom æ hals å 9n
W. Gregor s. 37.
klog mand, no. kloq man æn
(vestj.); æn kloq man (Elsted); — ,for
omtr. 20 år siden (o: 1857) fandtes i
Vestjylland ikke få , kloge" mænd og
koner; enkelte af disse gav sig af med
at kurere for alle mulige sygdomme hos
msker og dyr, andre derimod søgtes kun
i visse tilfælde. Foruden disse mere an-
(Sønderj., alm.) el. da hunden rendte bo sete „kloge", var der desuden mangfol-
med hovedet, Sgr. 1. 14. 32; do æ kloq å
et gåsmålkdh, væn do bars vest, vor æ
patar sår (Sønderj.); a æ lis9 kloq o de,
som æ ku o æn sønd9 (vestj.); han æ
dige, som kendte enkelte grene af den
hemmelige viden, og som kunde „skrive"
for tandpine, „måle" for „modsot", stille
blod, ild, løbske heste osv., blandt shge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
