Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 kniv
andros knive for at prøve, hvilken der
står sig; hoq æn kniw åp (Andst), ved
en rask armbevægelse bringe en folde-
kniv, der er halvlukket, til at lukke sig
helt op; kast knyw (D.) en borneleg
med knive, det gælder at kaste og gribe
en alm. lommekniv på mange forskellige
måder, legen med tilhørende rim er ud-
førlig beskrevet Feilb. Bondeliv s. 327,
jfr. Handelmann Spiele s. 95, Hiibertz, Ærø lo
272; en anden leg „slå kniv", Sgr. V.
79. 61 ; se himmerig 2 ; di ær o æ knyw
satndl (veslj.) o: i bittert Ijendskab; no,
æ knyw i æ hælmas! (Malt) o: lad os
få ende på sagen; spar ikke hårdhed;
bjæl som æn håd æn knyw i æ hals
(Agger); „gå på med kniv, som rakker",
tim., Jyll. I. 316, det var rakkerarbejde
at dræbe hest med kniv ; ved gilder måtte
i ældre tider hver medtage kniv, gaffel 20
brugtes næppe, se Junge 174, Kr. Alm. IV.
70. 183; de medførte hjemmegjorte knive
af udslidte savklinger og leer. Stolt Opt.
s. 100, jfr. Sundbl.2- s. 245, P.Volksk. 1. 22
;
— kniv kan varsle hg eller strid, når den
falder ned og bliver stående på spidsen;
Thiele Overtro nr. 1 54 ; når to knive lig-
ger overkors, varsles lig el. ufred, Kr.
IV. 389. 408, VI. 283. 299. 319, IX. 57. 627,
59. 662, Sgr. VI. 69. 642, VIII. 179.727,30
IX. 230. 759. 60. 75 flg. (vestjysk) , J. K.
400. 14, Thiele Overtro nr. 162, jfr. Z.f.M.
IV. 29. 12, Liebr. Gervas. 223. 50 (Frankr.),
Mélus. IV. 489, Folkl. Journ. I. 355 (Ma-
gyar.), Magyar T. LXV. ; ne gafdl å knyw
koma te å leq øwdkås batyjar 9 liq (Vens.),
jfr. Urquell III. 40 (Schlesien) ; kniv må ikke
ligge med skarpen opad, så bløder
Vorherres hjærte (Sundev.), el. Vorherre
skærer sig på den (Haderslev), el. den^o
skærer Vorherre i hjærtet el. viser skarpt
imod Vorherre, el. sålænge hviler fanden,
som den ligger, el. fanden sidder på
mønningen, el. rider på knivsæggen, el.
så går husmoderen i brønden, el. der
voldes ufred og slagsmål i huset, se Thiele
Overtro nr. 163, Sgr. IV. 47.33, 83.33,
110. 33, 192. 33, VI. 207. 33, VIII. 217.
858%., Kr. IV. 378. 350, IX. 75. 791, jfr.
Wårend 1. 494, Strackerj. I. 45.43, Urdsbr. so
VI. 142 (Bøhmen), 175. 6 (Ditm.), Urqu.
I. 185. 25 (Østpreuss.) , V^uttke nr. 460,
Z. f. M. IV. 4. 39, 148. 44, Zingerle Sitten
nr. 3 12, Grimm Myth.i- LXXV.209, XGI. 596,
GVIII. 948, Meier Sagen 502.357, Panzer
Sagen 11.295, Mélus. IV. 283; kniv holdes
på en bule, man slår sig (Vens., vist alm.),
jfr. Wigstr. II. 278, Urquell III. 15; kniv
skiller venner, se knappenål;
nol å knyw, de ka kærlihje fådryw,
shn å kram, de ka jh de sqm (Vens.),
jfr. Hofborg, Nerike s. 221, Nicholsson
Yorksh. s. 46, Mélus. I. 454, III. 318;
værger mod trolddom, som andet
slål (s.d.); lægges i vugge til barn, Thiele
Overtro nr. 397; kaster man kniv bag
sig, over bjærgmandens guld, så får man
det, Thiele II. 203, Kr. IV. 14; kastes i
bjærgmandens kiste, kjedel, gryde, i luen,
der brænder over skatte, Kr. IV. 366. 206,
Sagn I. 176. 639.645.653, 194.709, 363.90,
379. 37 (saks), 388. 63, jfr. Renvall s. 26,
Nicolaiss. Nordl. IV. 11; hæver trolddom,
Gr. GI. d.M. I. 154.200, III. 117. 156.21,
Æv. I. 196; Møller, Bornholm s. 31, jfr.
Tvedten 74; Oberg, Herjedalen s.l8; Søe-
gaard. Fjeldbygd. s. 105; frigor forhekset,
Folkl. Journ. VI. 271, Urquell 1. 108 (Buko-
vina) ; sættes kniv over dor, kan vætter ej
komme ind, Kr. Sagn II. 381.177, 7.27,
jfr. Garnett, Women I. 88 (græsk) ; værger
mod lygtemand, Kr. Sagn II. 487. 6. 13. 14;
kniv lægges på bunden af mælkespanden
første gang kalvekoen malkes, sættes over
stalddøren, hvorigennem køerne drives
til vand, med skarpen nedad el. indad;
ligeledes første gang køerne drives ud
om foråret, så kan hekse ikke malke
køer ved trolddom, alm., J. Saml.2- I. 47,
J. K. 208. 166, 212. 189, Thiele Overtro
nr. 267, Sgr. X. 14. 33, Kr. IV. 398.563,
356. 107, VI. 291. 373-74, IX. 15. 131, Sgr.
IV. 53. 48, Gr. GI. d. M. II. 244.404, Oberg
s. 1 ; kn — værger mod nattejægeren,
J. K. 263. 11; sættes i vognstang, når
vogn om natten ej lader sig trække, Kr.
IV. 400. 578; glider kniv tilfældig ned i
hoj, larmer troldene dernede, Kr. Sagn I.
1 30, 494-95, sign. bjærgmanden, som fører
pigen bort, forlanger, at hun skal kaste
sin kniv. Øverland s. 1 1 ; kniv sættes i
sengestokken for at værge mod mare
(s. d.), Kr. IX. 67.733, Sagn I. 406, II.
242. 54. 56, jfr. Arnås. I. 380, Weinhold
Volksk. 2. 5 (Færøer), Hammersh. Anth.
I. 331; kastes som værge mod heks ind
i hvirvelvinden (s. d.), den kan bortføres
til fremmede egne, til Afrika, men sårer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
