Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kokkemad—kokkeæg 253
kokkemad, no. kåksma de (Vens.)
plantenavn, lotus corniculatus L.; rund-
bælle, anthyllis vulneraria L., J. T. s. 22
(Vens.).
kokkemand, no. Mkdman æn (Brø-
rup s.) en hane; spreri som æn kåkstnan
i snevæd (Åbenrå).
kokkemarked, no. kåkmærkdn æn
(vestj.) en dårlig, uheldig el. ubetydelig
handel; dær gor do æn k — ; jfr. konge-
handel, præstehandel.
Kokkenborg, no., Sgr, IX. 130. 37G,
se Honeborg.
kokkepige, no. kåkapiq æn -piqsr
(Vens., Søvind s.) ~ rgsm.; en siddende
k- dur ikke, Kr. VI. 283.307, IX. 42.458,
Sgr. VI. 5.14; man får 7 for en skilling
af siddende k —r og stående sypiger og
endda skillingen tilbage, Thiele Overtro
nr. 220; se skrædder, smed, tærsker; di
ræsisr mæ 9 ste, hica sowdn hor H dje
kåkapiq, å så trow9 di, di ka få mæ i
ste9, Sgr. X. 111.309; kåkapiqans cær9st
å lofostis hæst, di hor d hæst (Vens.);
se kjøkkenpige, skorstenssmed.
kokkerasmadamme, no. kåksra’s-
nuidam æn (Vens.) kokkekone, spøgende.
kokkerere, uo. kåkøiidr (Vens.) lave
mad, spøgende.
kokkeroren, no. [kukari’jran^ (vestj.)
det at væi’e kok; den k — er for streng
for en gammel kone, Kr. VII. 289.
kokkeri, no. kåkdric e (Vens.) koge-
kunst, spøgende.
kokkerose, no. kåkruwas æn -ros9r
(Varde) = kokkelege.
kokkes, uo. di æ kbmsn åp å kukds
(Søvind s.); fo æn par åp o kåkds (D.)
nappes, slås som hanekyllinger, se kokke.
kokkespore, no. kåkspuw^r æn -9r
(D.) — 1) hanens spore (D.). — 2) plante-
navn, tropæolum L., J. T. 347 (Tønder
egn).
kokkespring, no. kåkspreri de (Ribe)
— 1) kimen i hønseægget; se kokke-
sprut, -trin. — 2) spring som en kok;
r« gor int såran kåksprøij (Agersk.) o:
jeg springer ikke omkring som en hane,
se tøge.
kokkesprut, no, kåksprut de (D.)
kimen i hønseægget; vækker elskov, se
VVigstr. II. 321.
kokketrin, no. kåktrijn h best. -t
(Vens.); kåktrin æn — flt. (vestj.) — 1)
et hanefjed; „hqj nerm9 sh e kåktrijn
hwat or, nær hqj igårj no te Klést9r,
så ryw9r hqj hih gbri nir" , Grb.207.9r);
Fur kirke flytter sig et k— hver nyårs-
nat, Kr. Sagn 111. 79. 410, Hojerup kirke,
Thiele 1.203; synke et k —, Thiele 11.98 ;
genfærd, der er nedmanede, nærmer sig
gården et k— hvert år til højtiderne,
jul eller nyår mest, og plejer at øde
10 gården, når de kommer hen til den, se
Sgr. I. 55, IX. 226, Kr. VI. 78. no, VIII.
1 98. 327, 245. 247. 249, Almuel. I. 81 øv.,
Sagn II. 130. 112, Thiele I. 285. 288, II.
1G5; J. K. 54.9, jfr. Wigstr. I. 1G8. 190,
II. 234, Skytis h. 93, Mhoff 258, Stracker-
jan I. 208. 211. 250, Grimm Sagen nr.
122, sign. Z. f. M. IV. 2G0; efter konge-
dag længes dagene et k —, Sgr.VII.79.490,
også plt. se Schiitze II. 317. — 2) en
20 hestesygdom (Vens., alm.); han tæJ9r
kåktren (vestslesv.) løfter benene hojt i
vejret, når han går. — 3) kåktrin de
(Agersk.) = kokkesprut.
kokkeurt, no. kåkywt9r flt. (Lindk.)
plantenavn. 1) kokkelege (Lindk.), Sgr.
V. 72. 548, J. T. 286 (Hads h.), 2) en
valmueart, papaver L. (Mols), .1. T. 323;
kåkøwt9 flt. (Tåning, Vedslet s.) fælles-
navn til forskellige valmuearter; søm læge-
30 middel: Høres rhøeados (G. & D.), jævnlig
udleveres flores arnicæ (P.).
kokkeæg, no. kåkek æn = flt. (D.,
vestj.); kåkeq é best. éq9 flt. -eq (Vens.)
— 1) små æg som fmgerender, jfr. Sgr.
V. 39.328 (snogeæg?); når en hane bliver
så gammel, at den lægger æg, 7 eller
9 år, bliver der en basilisk (s. d.) deraf
(Sall.); når en tudse ruger et sådant
æg ud i møddingen, bliver der en basi-
4olisk el. skorpion deraf, jfr. Sgr. IV. 156. 4(53,
V. 123. 680%., J. K. 202. 138-39, Kr. IV.
61.80, 353.71, VI. 258.50, IX. 7. 50, Sagn
II. 226. 210-11, se Wigstr. II. 168.271,
Arnås. I. 613. 623, Z. f. M. I. 140 anm.,
II. 421 . 60, Busch Volksglaube s. 207. 246,
Sufi-olk Folkl. s. 9, W.Gregor 140, Mé-
lusine V. 19.21 (Frankr.), Pitré Archivio
I. 151 (Portugal); et legeudlryk: ,gjore
kokæg" O: se sig tilbage, siges om „enke-
so mand" eller „enke", som står foran og
skal fange i „ enkeleg " (s. d.), Sgr. III.
1 58. 893 (Skanderborg). — 2) er sorte i
den ene ende, hvide i den anden (Elsted)
O: lorte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
