Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
koldryge—kolle ^5J
I
liomssr å wanfar (vestj.) et ordspil med
kold — Kolding, siges om vinteren; kotn
frå Hjætati o te Kohn (vestj.) komme
fra et sted, hvor der er hjærtevarme, til
et andet, hvor der er kulde, jfr. Kr. IX.
118. ^y]-2; et andet forblommet udiryk:
Kristen Kuld, se Sgr. IX. 140. 42:2 (Falsler);
se også Sgr. I. 150. 021: personnavne;
vinter.
koldryge, no. kolrøq -9r (Vens.;
Agger) om drenge: haj kdlrøqar, sidder
med piben i munden uden at den or tændt.
koldskjor, to. kdlshjr ilk. -t (Vens.)
= rgsm. ; en egenskab ved jærn og slål,
at det springer i kulden.
koldskål, no. en ret mad; oslet
tykmælk skæres i tærninger, efter at
vallen er trykket fra, disse kommes i
sodet varmt øl, det hele spises med
-keer (vestslesv.); hojlidsret (Sams), Sgr.
X. 12i2; jfr. pH. kooleschaal, Schiitze
11. 319.
koldslå, uo. kol- el. kålslå (vestsl.)
ski tilskamme.
kold søster, no. se kold to.
kole, no. kol æn best. -an flt. [-ar]
(Råbj. s.) tranlampe, jfr. Aasen isl. kola,
lampe.
ko-lege, no. kuljéqar flt. (vestj.)
fællesnavn for engblomme, trollius L.,
volverlej, arnica monlana L.
kolera, no. kole’re (Agger, alm.)
= rgsm., jfr. gr. lat. cholera.
kolerøg, no. lampesod, J. Saml. X.
76 (Vens.); se kole, grime.
kolhogen, to. kålhø’qsn (vestj., Thy,
Mors); kållwqdfi (Vejr.) — livlig, over-
stadig, munter; overmodig, om msker
og dyr; mulig er karl den første del af
smsætn.
kolhojdig, to. kålliofdd (vestj.) =^
kolhøgen.
kolik, no. koWk (D.) mavesmærter;
i D. nok kun om hestens k— ; besvær-
gelse: Kolika, hvorfor er du så vred?
til min ryg skal du gå, til min ryg skal
(lu stå i tre [mænds] navn, Sgr. X. 31.87,
IV. 58. 82, jfr. Wuttke nr. 231, Z.f.M. IV.
109, Mélus. 111. 111.279, Urquell 11. 02;
vittighed: han hå koli’k i æ knæar å’-
Dumpin i æ tær, Sgr. II. 110.538; jfr.
kolk, Sch. Liibb., htsk. kolik, af gr. kolike
nosos, sygdom i tyktarmen; se mavepine,
moder.
kolik-pulver, no. radix gentianæ
pulver. (P.).
kolk, no. kalk i best. -i fll. kolk
(Vens.); kolk æn (vestj., Thy); kwolk æn
(Lb.); Mb. anfører også: „quølk" (Bj. h.)
— 1) de æ li’mn i di kolk! – Itign i
din hals; stedet, hvor struben og lungen
mødes (Thy, Lb.). — 2) slurk; ta dæ i
kolk te! (Vens.). — 3) byldemoderen
(Vind s.). — Jfr. Rietz kalk, en drick så
stor man kan nedsvalja", mnt. kolk, kulk,
Sch. Liibb., „eine mit wassor gefiillte
verliefung" ; htsk. kelch, holl. kolk, svælg.
kolkdrikke, uo.
kolkdrek (vestj., Vejr., Agger, Thy);
kolkdrek -drtkar -drak -drokan (Vens.)
— drikke, så det klukker i halsen; jfr.
kolke.
kolke, uo.
kwolk el. kivolk (D., vestj.);
kolk -dr -9 -9 (Vens.);
drek te de kwolkar i æ hals (vestj.), så
det klukker; kwolk 9t nipr {\).)\ se kolk-
drikke, bælge.
1. kolle, no. kol æn (Mors, Agger) —
1) hoj, ophojet sted; på denne bakke
eller kol; bakken var Grondalskol, Gr,
GI. d. M. 1. 44.00; Hjordens kold, Kr.
Sagn II. 498. 47 (Svejstrup v. Skanderb.);
alm. i stednavne på Sams: „Køllerne",
„Barnskol", „Karlskol", Kolsør" ; Kot-
høj, Koldby. — 2) æ kdl å æ huws
(Mors), husels øverste del under møn-
ningen; æ kol i æ hem9l (Agger?) det
øverste af himmelhvælvingen. — 3) et
stykke hustømmer; når stolperne rådnede
i jorden, grov man et stykke træ ned
og fæstede i stolpen over jorden , dette
kaldtes ,kol", Kr. Anholt 110 øv. — 4)
kål æn (Lb.); kål æn (D.); kal æn -9r
(Mds.) løftestang. — 5) æ kål i æn lås
(vestsl.) piggen i låsens noglehul, hvorom
en nogles kam drejer sig for at lukke
op. — 6) i tim. fal 9 kol, skri å kol
(Vens.); slå åni kål (Vejr.) = om kuld;
kist kål (Lb., Rind s.); kist e\. hicist øw9
kdl (Thy) ; kyst kål (Davbj.) : kist kål er
navnet på et bolsted i Møborg s., det
faldt om, da det blev rejst. — Jfr. Aasen,
koll, top, hoved; spids på enden af en
tømmerstok, isl. kollr hak., sv. kulle; mnt.
kolle, Sch. Liibb. „kopf, der oberstc theil
von pflanzen"; bagkurv; bukke, gå over
hoved; omkuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
