Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
krasseltSr—krave 291
tort græs, is, hø; æ hyp æ så far, fe
de krashr (Lindk.). — 2) siJ9, do krashr
aw! se du skrupper af; vi mo kras9l ve’,
skynde os for at blive færdige (vestj.);
hiva gor do dæ^’ o krasshr afdr (vestj.)
vrovler med uden at komme videre. —
.H’r. Aasen, krasa, lyde som noget bliver
knust; skrasle.
krasseltor, to. kras9ltar (D.) så
lor, at det „krasler"; æ toba’k hlyw9r
så kr —
.
krassie, no. skenkowls krasidr flt.
(veslj.) de, som kradser (s. d.) i skind-
kjoler, o: lus; man bar jævnlig i ældre
lid det lodne indad; se Kr. IV. 345.444.
krat, no. krat æn, de (Ribe; Ager-
-ivov); best. krat9 (Vens.) — 1) et krads
1. rift (Ribe); se kratte. — 2) buskværk,
krat (Agersk., Ribe); best. kratst, nuj krat
(Søvind s., alm.) ; Kratd, en gård i Helium
-. ; manden kaldes Jæns Kratd el. blot
Krati, konen : Kratmotdr el. kratkwdn
(Vens.); jfr.Rietz kratt; plt. kratt,Schutze;
purre, skov-. — 3) i udtr. di sole hads
rehdl å krat (Vens,), se revl; jfr. sorre-
krat.
kratast, no. må betyde: den, som
kradser i rumpen, i stedremser: Bagges-
uåi:d kratast, Sgr. II. 88. 4(20 (S. Omme s.),
I
IV. Vil. 192.790, Kr. IX. 133.355.
krathændet, to. krathæfi9 (vestj.)
om små born: rask til at rive til sig;
fremmelig efter sin alder; også om en,
der har været syg og kommer sig: no
hlyw9r han skon9 kr — ijæ’n.
krat-i-land-kjælling, no. best. krat-
i-laj-cæl9ri9n (Vens.) jordemoder.
kratku, no. kratkw [æn^ (Vens.)
rivsk kvindfolk; se galku, ku.
kratle, uo. i udtr. som : å krat9l ve’
(Lisbj. Terp) arbejde sig frem.
Krat-Lise, no. glds. dans, se Jyl-
land I. 373 (Thy).
kratning, no. kratn9ri æn -9r (Mors,
Thy) de lange strimler, livori rivningen
(s. d.) på stubberne samles, inden den
rives i stak til indkørsel, „haler" siges
om høet, å ryiv kratn9rier en (Thy, Mors).
kratring, no. kratr9rf æn -9r (Thy)
– kratter.
kratrive, no. kratryw æn -9r (D.)
= kratte, den korte kornrive.
kratskov, no. kratskow (Søvind s.)
= rgsm.; mij kr —
.
1. kratte, uo.
krat -9r 9t (D., vestj.); ft. tf. -9^ (Thy,
Lild s.);
krat -9 -9t -9t (Elsted s.); ft. tf. krat9
(Vens.) —
1) kradse, om katten (alm.), jfr. klese;
kati ho krat9 mæ (Vens.) ; han hlow krapt
å æ kat (D.); de ær æn gal dræri, han
wel krat (Lild s.); bøllerne krattede i
brinkerne, til jorden sturrede op om dem,
Kr. VIII. 1 24 ; e taq dæfro gor i maj me
i 82)0 å krat9r åp i i hek, Grb. 145.20.
— 2) rive kornet sammen med en kratte
(s. d.) (Mors, alm.). — 3) skrabe sam-
men og derved komme frem, di hår
krat9t dæm gåt i dæh sist tij, han krat9r
sæj gåt (D., også vestslesv.) ; kom te krat9n
(Gjedved); krat få lyw9 (Vens.) stride,
arbejde for sit liv ; di krat9 jåUn å’ dæm
(sts.) O: arbejdede sig løs fra gælden;
jfr. Rietz kratta; se gratte.
2. kratte, no. krat æn -9r (D., vestj.,
Thy, Han h.); krat æn best. -9n flt. -9r
(Vens.); krat æn -9r9 (Vor h.) — 1) en
lille let, kort høstrive, som optagersken
bruger til at samle kornet med til et
neg; den har 4 —5 lange tænder (D.,
vestj., Vor, Sall.); den dag, der ophøstes,
må der laves et bånd, som bindes om
kratten, og det skal kålene (se kål 1.)
bindes op med, Kr. Alm. I. 49. 172; jfr.
høstkratte. — 2) en stor slæberive med
nogle og tredive jærntænder, en knag til
håndtag, som der rives stubber med,
når kornet er høstet; kaldes gal Dorthe
(s. d.) (Thy, Vejr.); jfr. harke, hunger-
rive, slæberive, tæve; heste-, høst-, korn-,
ræ-, stub-, tag-. — 3) krat æn -9r (Vens.)
hånd, jfr. krabe, kramse.
kratter, no. krapr æn (Thy) en
dreng, som slæber med , kratten".
kratteri, no. krat9ri’ d9 (Agersk.,
Bradr.) — 1) fm, gnidret skrift. — 2)
buskværk.
krattet, to. krat9 (Bradr.) = skurvet
:
fnattet; jfr. mnt. kratz, Sch. Liibb., skurv.
kratvåd, no. et flyndervåd, som
man slæber fra landet (Sall.).
1. krav, uo. se kræve.
2. krav, no. kraw e best. -9 (Vens.)
= rgsm.; a wær i kraw el. sto i kraw
får (Vens.) være kavtion for, se love no.
;
kræve.
krave, uo. se kræve.
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
