Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Kummerlev—kunne
Kummerlev, no. en by i Brede s.,
Vestslesv. ; i det forblommede udtr. han
har såt hans pæri i Komsrb (vestslesv.)
o: er kummerlig fattig; se krymp, tilsæt,
Kolding, Trælborg.
kummerlig, to. komarb (D., vest-
slesv.) = rgsm.
kumpan, no. se kumpen.
kompannis, no. i udtr. dær gor
do æn kompa’nis (vestj.) , et godt kup lo
(s. d.), el. noget, som opvakte latter.
kumpe, no. komp æn -ar (Vejr.);
komj) æn -dr (Mors, Thy) — melboller
til suppe (Thy, Mors); boller af mel el.
gryn, som koges mest i linnede klude
(vestj.); swdt kompdr, boller af mel og
blod i slagtetiden (Hmr., Vejr., Holstbr,),
se Sgr.V. 58. 467, Kr. Almuel.VI. 68. U7;
jfr. Aasen kump hak., klump.
kumpen, no. kompp’n i best. -i fit. 20
’9r (Vens.); kompå’wn æn -dr (Agger);
kompa’n (vestj.); kompsn æn -9r (D.,
vestj.) ; kompan i best. -i flt. -9r (Vens.
;
Sall., Davbj., Agersk., Bradr., Sundev.,
Fjolde) — 1) halvvoksen dreng; i stærk
kompan (Vens.). — 2) kompan (Vens.)
er nærmest en doven, ligegyldig, skødes-
løs person; gærne med et nedsættende
tillægsord: æn ro k — (Sall.); de ær i
slem kompdn, dæj dræri (Vens.) ; æn gromd so
el. fåh kompå’wn (Agger) uregerlig per-
son; æn sæ kompdn (Davbj.); Ibjah kom-
p9n (Vejr.); de ær æn kompan ham!
(Holstebro); „de wil kompdni ene hø
nown" , Grb. 44. 33, det vilde fyren ikke
høre nævne; også: kompa’n (vestj.);
synes ikke at have foragtelig bibetydning,
en net kumpen, knøs (Ang.); pølser skal
kaldes „ kompaner ", når de koges, ellers
brister de, Kok Ordspr. 170. 1983 (Mell. 40
Slesv.). — 3) kompdn æn (Røgen s.) en
lille byld (s. d.); hæj, man, tæj mi kom-
pandr mæj ! (Lonb.) råber til vejfarende
den, som er plaget med småbylder, så
slipper han dem, og den vejfarende får
dem. — 4) kompni (Vens.) det mand-
lige lem ;
pigen var for blufærdig til at
sige: Pilgårdsmølle (Heil. s.), så sagde
hun: Kompdmjosmøl, se pil. — Jfr. htsk.,
mnt. kumpan, Sch. Liibb. ; henføres til so
samme stamme, hvoraf fr. compagnie,
compagnon; se byld, knast; *bæls-,
navle-.
-kumret, to. se for-.
kun, bio. kons, kon (D., Sønderj.,
alm.) = rgsm.; kom dpkans! kom du
kun; gi/9 dokmis de! slå dpkans te’, om
do tæ! (Elsted); „foe uer kuons, men
krafti, no, de kand a lie". And. Begr.
;
se ikkun.
kundbar, bio. i udtr. hlyw kujbår
om nu9 (Vens.), o: komme til kund-
skab om.
kunde, no. kun æn -ør (D.) = rgsm.
;
æn guw9 k— ; jfr. htsk. kunde, det samme.
kundskab, no. kynskah (Lb.); kuj-
skab el. kojskah (Vens.) = rgsm.; o ha
k — te, om (vestj.); se kyndig.
kunne, uo.
nt. kan el. ka, kun el. ku, kun el. ku
(D., Andst, Agerskov, Thy, Agger,
Mors, Tåning, Røgen);
nt. kaj el. ka, kuj el. ku, kuj el. ku
(Vens.);
nt. kåan kun kun (Mols);
nt. kå9 kun kun (Sams);
nt. ka ku, ku el. kun (Elsted s.);
af enkelte former mærkes: do kat, kat
do? (Vlb., Bradr.); — Egebæk: nt. ækan;
do kat, kato? ; han kan; flt. kan; ft. æ
kun; do kunst; han kun; flt. kun; —
Fjolde: ett. nt. æ kan; do kat; han kan;
flt. vi kun; irm kut, di kun, jfr. Lyngby
Uo. s. 105; — som regel beholdes -n,
hvor ordet har tonen, ellers kan derom
næppe siges noget bestemt; a kaÅ ii el.
ka il; han kan el. ka hwærkdfi sej pip
en kuk; han kan hwæ’rkdn de jæn en
d’aM; de ka’n ske én gd% imé’l, men de
ger ii ræt tit åpp (Søvind s.); haj skal
ka (!) jør bltdri, skal kunne gore; hqj
skul ku jbr blteri; no ka a min léjs; ka
do tysk ? de hor a kuj læti; " ^P ^^ JP^ ^
i gåfi (Vens.) ; smtrækninger : a kaki, jeg
kan ikke ; a kuki, jeg kunde ikke ; kau,
kan du? (Elst.); a kq’i, de ka’i go; de k’it
go (Søvind s.) det kan ikke gå; di ku’jt
rør we ham (Lild s.); jen ka da ejt midr
en jen kan; ka jen héhr, ka jen? (sts.),
man kan da ikke mere end man kan,
kan man da, kan man? a kane kom
(Vens.) o: ka ene; de kat håw (vestj.)
det kan jeg ikke huske, se kattehov; dæ
hlow så9n æn hromhn dære’n, te han
kw’it wal væ dæ, Kr. IX. 244 (V. Lisbj. h.)
;
a ska ka gy9r, han sku ku gy9r (Elsted).
— 1) vide, have lært, have i hukom-
melsen: a ka jæn væs fåru’d9n (D.); så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
