Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 kyse —kysse
kys kys køs kojsan (Andst);
kys -9r kyst kyst (Vejr.);
cyws, -ar el. cywsar, -t cywst (Vens.);
Jcyws (S. Sams);
kiws -9 -t -t (Mols);
kys -d -t -t (Elsted);
kys kys køs kåsdn (Gjedved);
hjs kys kø9s k6s9n (Bradr.)
— rgsm., gore bange; cyws jej (Vens.)
gore en bange; c — æt9r nu9 (Vens.)
søge med fagter at forskrække; kys æ
lyw « jæn (D.); den, som vil kyse
en anden, forsvinder, Kr. Almueliv VI.
184. .388.
2. kyse, no. kyjs æn best. -9n ilt. -ar
(Vens. , Søvind s. , Thy, Agger , Mors
;
vestj., D., Agerskov); kyws æn -dr (S.
Sams); kis æn -9r (Mols); kys æn kys9
best. -ran (Elsted) — en kvinde-kysehat;
hovedbedækning for koner og born til
vinterbrug, mørk, vatteret, og går ned
over ører og hals (Elsted).
3. kyse, uo. kys in, kys9 kyst kyst
(Søvind s.) kun i forb. : kys in, pakke,
især hovedet, ind i mange klæder mod
kuld og slud; se 2. kyse.
kysebånd, no. kysbon et — flt. (El-
sted) bånd, hvormed kyse bindes under
hage.
Kyse-Katrine , no. Kyskatrin æn
(Elsted) kaldes i spøg en lille pige med
(stor) kyse på.
Kyso-Kirsten , no. i udtr. a ær
erpn Kyskestan (D. , vestj.) en person,
der let lader sig kyse.
kysekutte, no. kyskot æn (vestsl.)
bange kvipdesperson.
kyselig, to. kysah (Lindk., vestsl.)
som let lader sig kyse.
kyse-næm, to. haj ær ene cyws-
næni (Vens.) let at kyse.
kyse-papir, no. i verset:
af halen der gjorde jeg kysepapir,
som pigerne de bruger i solskinnet vejr;
Sgr.VIL21.G; se 2. kyse.
kyshånd, no. i udtr. tæj imuwad
mæ køs/lån (Vejle), køshon (Søvind s.),
modtage noget med megen tak ; udtrykket
kommer fra den gamle skik at kysse sin
hånd, inden man rakte den til frem-
mede, som man særdeles vilde hædre el.
byde velkommen; se „a kyst i mi hond
å vild gi ham ijæn". Skalle Laust; „ja,
gu to a Berret mæ kyshånd". And. Bars.,
jIV. Skylts h. s. 10, Aubrey, Remains
s. 195.
kys mig straks, no. køs mæ straqs
(Malt, glds.) en slags kvindehat uden
fremstående skygge.
kysse, uo.
køs -ar -at -at (D., vestj., Bradr.);
1cøs -ar -t høst (Lild s.);
kys el. ky^s -ar -t -t (Agger);
cøs cøsar cøst cøst (Vens.);
kes -ar -f -t (Mols);
køs -a, -at og køst, køst (Søvind s.;
Elsted s.)
= rgsm.; di cøsast (Vens.); di køsas å
klapas, næ falk si apo dæm, mæn rywas
å napas, næ di æ få dem sjel (Elsted);
„Maran, a ælska dæ!" — „å, læ mæ
væ!" — „Mqran, a ælska dæ høwar in
mæ mowa!" — „å, ti no stel!’’ — „Ma-
20 ran, ve do ha ma klåkkas?" (se klokke,
II. 188. 47 a) — „dæn æ da wbl anån jæn,
dæ ska ha!" — „Maran, må a køs dæ’^
— „git an go^!" — „do vél wol it?" —
„git jæn gon te!" — „do vél!" — „iman,
huran ku u da git at?" (Elsted); ved
ligfærd ska dæn nærast fami’li hæn å
køs dæn dø apo hans pan (Lild s.);
moderen kysser sit døde barn, inden
kisten slås til (D.); de efterlevende skal
30 kysse hget, ellers vil den døde altid stå
for dem, se J. K. 387.33, jfr. Garnett,
V\’^omen I. 98; folk rest dæm fræ horn-
å ga hworajar hån å så tak fb mad, i
gamal dato køst di oså hworajar (Lild s.)
;
„så kam jhn étar én an å cøst for å
mur å 80 tak få kafa", Grb. 3. 49, se
kys: køs ham, så tiår han! (vestj.), kan
siges, når en skænder; „de hjalp!" so
Cestan, di cøst hér, Sgr. X. 1 09. 331 (Vens.)
;
40 „de æ owadrowan!" såj hun, stor Ælsa,
da køsat de hin (Branderup); vel do et
kys Ka Pen i Hanhjæra å Ka Båt i Salat},
de å tåw håwaløs (hovedløs) kælai^ar! Kr.
IX. 112.210, afvisende svar; også kan
siges: å, ve do et køs Buwal iba’q el.
som hun æ hywast, nær hun samlar spon
(vestj.), el. å, ve do et kys mæ o manda!
(Salling), el. wet done cøs mæ i min røw ?
(Vens.); di so fåwa’l å cøst håda gamal
50 å oti, å så cøst di mæ gamal stakal æbqq
(Vens.) siger bedstemoderen, ordspil mel-
lem „bagefter" og „i bagen", se tage
i bag; at kysse en karl uden skrå og
skæg er som at kysse en leret væg, Sgr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
