Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 larres—laste
stdJ9r å larrnsr sdnt, de mce ka hø dæm
Ignc hæn (Vens.).
larres, bio.? i udtr. go, ræn, kypr
lar9s el. laris (D., vestj.) i et forgæves
ærende, så man bliver til nar.
Lars, no. Las (D., vestj., Søvinds.);
Las (Fanø); Las (Agger, Mors) — alm.
tnandsnavn ; deraf Lasdn (D., vestj., alm.)
;
An Lasdd (Elsted) Ane Larsdatter ; Last9
Jæns, son af An Lastdr (Vens.); de gor lo
stuwsr te, te wå Las9s, ida’w syr
di pos9r, omå’n ska di ud o teq (D.)
;
néj 19 om kas, de ka sej Las (Lild s.)
navnerim; æn stumr Las (Mors) stor-
praler; æn domn Las (sts.); æn dåmn
Las (vestj.) doven person, driver, jfr.
Dania III. 43 ; de æ nåk Las fra Skraw
mark (vestsl.) om et tvært barn; måske
hører derhen udtr. : o sto la’s (D.) o : stå
og drive, jfr. dog mnt. las el. lasch, Sch. 20
Liibb., træt, mat, se laske; i det angel-
ske æventyr, Hag. s. 175, Stu9r-Las å
Lil-Las, Store Klavs og Lille Klavs hos
Andersen; personerne nævnes også „Store
Per" og „Bitte Per", se Peder; jfr. Gr.
Registr. nr. 99, Arnås. II. 500 Sigurc’^ur
Slagbelgur; Grimm Kr. M. nr. 61, Pomm.
Volksk. I. 133, Clouston Fictions II. 229,
sign. Amer. Folkl. IV. 248 (Bahama øer),
Folkl. Journ. III. 259 (Irland); en gåde: 30
æ son i æ hus her9r som de, dær twerpr
æ hæst mjæst (Nordslesv.), ordspil mell.
„Lars" og „las" o: læs; jfr. Gr. GI. d.
M. I. 236. 29, Sgr.VI. 24. 321, IX. 222. 721,
Krist, Molbohist. s. 41.130; i en mørk
tale: Pæ9r i æ tåwt I6jt9r Las å æ låwt
(Branderup) o : gødningen bringer korn
på loftet, se sterris; navnet er ligesom
Laurids forkortet af lat. Laurentius; se
finger 1. 290. 14 flg., Johan Lassen ; doven-, 40
lange-, Lede-, vreden-.
Larses hylde, no. i udtr. : de stor
åpå Las9s dæ nepr høl, hwa kati hor
hans treskbr (Vens.), jfr. Sgr. X. 1 10. 353;
de leq9r o Las9s høl (Agger); de leq9r
o Las9s hylhor (Ikast s.) o: på gulvet,
jfr. Kr. Ordspr. s. 131,
Las, no. se Lars, læs.
lasaret, no. Ias9ræ’t é best. -9 (Vens.)
= rgsm.; jfr. ital. lazaretto, afledes af so
navnet Lazarus, Lukas ev. kap. 16.20;
mlat. Lazari flt. betyder spedalske; L.’s
hus, der lå udenfor Jerusalem, var her-
berge for sådanne.
lasbovs, no. se lærreds bukser.
laset, to, haj wa bléw9n så mø
Ias9r9 (Vens.) = rgsm.
lasisse, no. lasi’s æn -9r (N. Sams)
en blomst, pinselilie, narcissus poeticus L.,
„lasisser", flt. (Sams).
lasjos. no. lasjds æn (Lild s.) en
dans, galopin; la chasse?
laske, uo. lask -9r -9t (Agersk.) —
1) lappe stærkt, sy lap på lap : de æ gråw
som di har lask9t å dæn sko, dæn troj
(Agersk.) ; fig. å lask jej (Vens.) ruske en
;
jfr. Aasen, laska, sy med fin som, ligeså
Rietz. — 2) han gor å lask9r (Vind s.)
dovner, driver; jfr. Rietz laska, „springa
smått, sakta" ;
jfr. Lars.
lasken, no. Iask9n [æn’\ (Agersk.)
— 1) pjalt el. ubrugelig klud. — 2) =
flæskning, stykker af madvarer ; se lasket.
lasker, no. Iask9r i best. -i flt. -9r
(Vens.) driver; person, der intet bestiller.
lasket, to. Iask9t (D.); Iask9d (Tved
s.) overmåde fed; lasks mæ fjet (Vens.)
0: fed; fjsd o Iqskin (Agger); jfr. op-,
lasse, uo. i udtr. som: a ska ud o
las (Rind, Hmr.) om småborn, forrette
deres nødtorft, læsse af? losse?
Lassen, no., Sgr. XII. 153. 519; se
Johan- ; a ka så gåt wer eni mæ hr Las9n !
(Vens.), alm. mundheld, når man bifalder,
hvad en anden siger.
lasser, no. Ias9r i best. -i flt. -9r
(Vens.) navn på pighajen, acanthias vul-
garis.
1. last, no. last æ.n -9r (Mellemslesv.)
byrde, udgift : såwns last9r (Vlb.) ; de ær
æn svar last (Bradr.); herhen hører også
udtr. : mæ ka ene leq ham de’ te last
(Vens.); sto last o brast mæ hwæra’n9r
(D.) = rgsm.; last æn flt, -9n (Vens,)
lasten ombord i et skib; jfr. htsk. last,
beslægtet med 4. lade uo., læs; over-.
2. last, no. last æn best. -9n flt. -9r
(Vens.) fejl, udyd; vistn. kun i enkelte
talemåder: do ska da ski last o skarn!
(vestj.); fåj få skam å last! (D.); jfr.
Aasen last, isl. lostr hak.; htsk, laster,
ligeså mnt.
laste, uo,
last -9r -9t (D.);
last -9r -9 -9 (Vens.);
last -9r last last (Agersk.) —
dadle: di last9r ham får, haj æ domn
(Vens.) ; de ær et å last æ man får (D.)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
