Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lebendig- led 389
Asbj. I. 285, Grimm K. M. iir. 13, Harll.
Fairy T. s. 22, Folkl. Journ. 11.214 (spansk),
1. 221 (Chili), Schmidt Volksl. s. 213,
Garnett, Women I. 282 (Armenien); et
fræk i en række ævent. er, at prinsesser
bringes til at le, Kr. VII. 242, Sgr. 1. 171,
Gr. Æv. III. 32, Regisir. nr. 20, Skade
bringes til at le, Bragaroef^ur kap. 56, jfr.
Asbj. II. 122, Z. f. M. II. 200, Weinhold \
Volksk. III. 456 m. henv. til R. Kohlers lo
sammenst. Pfeiffer Germ. XIV. 269, Z. f.
Rom. Phil. II. 617, Grimm K. M. nr. 7.64,
Myth.2- s. 307, Ndl. Volksk. II. 153, Krauss
1. 178. .37 slutn., Folkl. Journ. 111.224 (ital.),
VI. 186 (skotsk), Hartl. Fairy T. s. 271,
Gonzenb. 1.64.169.206, 11.223, MagyarT.
s. 1 4. 312, se pærtegoj ; forsk, overnaturlige
væsener ler: nissen, når han har spil-
Storico 1889; sort skikkelse ler over
ulykke, Sgr. VI. 173. 764; taler el. ler man
under trolddom er alt forgæves, Runa
IV. 83, Busch Volksgl. .s. 147; „så græ
hon, å få hwa gori hon low, å få Jiwa
gåri hon græ, så skywt hon ham", Grb.
106. 100; i leg gælder det ofte ikke at le,
,tag lys i hånd, kær datter, og ikke le,
forvar dig vel for latter, det skal vel
ske!" Sgr. 11.228.823,
jfr. Troels Lund, Fester s. 104; de, som
ler, skal til helvede i Marie-legen, Feilb.
Bondel. s. 315; se f. eks. Urquell V. 276,
jfr. Rivista II. 75 ; ordet er lidet brugt i
vestj., sædvanlig siges: grinne, skranne;
jfr.Aasen, læja, isl. hlæja; se grine; gynge-,
skassi-, skogger-, skranne-, skrassi-.
lebendig, to. i tim. som: de æ da
let folk et puds, Sgr. 1.40. 124, IV. 175. 535, \
nåw9 hbændiq nåw9 (S.Sams) o: noget
Kr. 111.68.88-90.95.96, Sagn 11.65 nr. 7, 20 vederstyggeligt, ækelt, grimt; stammer
udtr. fra „den lebendige Satan"? htsk.,
lebendig, levende; se ledig.
led, no. se leder; uo. se ledige.
1. led, no. le æn (vestj.) ; læj æn (D.)
— måde ; vi ka tå dt o dæft le, f. eks.
om toj; jfr. Aasen, isl. Iei5 huk.
2. led, to. li)d flt. lijd (D.) ; le (Søvind
Grimm Myth.^- 448. 469. 479, Jachen als s.); lejd flt. Iej9 (vestj.); Ii9 itk. lit flt. li
s. 68. 108. 117, 81. 158, 83 nr. 13, J. K.
s. 25, Thiele II. 272, jfr. Asbj. III. 24. 78,
Faye s. 42; „laugh like Robjn Good-Fel-
low", Suffolk Folkl. s. 148, Hardwick
s. 124-25, Folkl. Journ. V. 179, Mélus. III.
371. 72 (Bretagne), Leland, Remains s. 73.
101 (Ital.), Liebr. Gervas. s. 30 øverst, 131,
ein kobold", Wolf N. S. s. 314. 454. 604,
Aubrey Remains s. 81, se kalv II. 79. 4b;
bækhesten, nøkken ler, se Kr. Sagn II.
166. 79. 88.92-3. 102.118. 121, jfr. W^igstr. I.
110.111.153.226, Hofberg s. 143, Hartl.
Fairy T. s. 180, Folkl. II. 151. 269. 509
(Lincolnsh.), Mélus. IV. 43 (Bretagne);
bjærgmand ler, Kr. Sagn 1.50.222; jfr.
skovfruens latter, Wigstr. I. 158, Hofberg
s. 138, Nerike s. 240; „skratten", Dybeck
(Vens.); le flt. le (Agersk.) — 1) hvad
der vækker væmmelse, om ting og per-
soner; i li dræti (Vens.) slet, grim af
skabning ; nåw9r le nåmr (Agersk.) noget,
man ikke kan lide; æn lij9 tral, hæqs
(D.); én le ori (Søvind s.); do ær i lt9
dræti, do skal ås9 ha i U9 dbw9r, Sgr.
X. 109. ,334 (Vens.) o: prygl; en 1x9 knejt
(Tved s.) ; i li jej, é li ansec, i li trøl,
no li snak; de ær hdt9 så lit, de ær ene
Runa III. 11, Afzel. Sagoh. II. 223. 191; \
te å sej (Vens.); de æ de li9St, a ka lij
„skogre værre end en gast", Asbj. III. 326; 40 (Vens.) o: det, jeg mindst synes om.
Ralston Songs s. 157; draq9n skasilow,
da skatten mistedes, Kr. IX. 213 øv. ;
gen-
færd ler, Kr. Sagn V. 25. 106; jfr. sten-
billede ler, Wigstr. I. 208; spøgelse, Kr.
Sagn IV. 266 ned.. Pomm:Volksk^ II. 66. I8,
Panzer II. 107. l(j2, 131. 197, Birlinger
ordspil med lide; „gré ka a ene, m9n a
ska jé mæ så li, som a ka!" so maj,
haj sku føh hans kun te jor9n (sts.);
„de fék da i li éj tné ham", Grb. 196.18,
det fik en styg ende med ham; „de li
spøq9rij", 211.77; „hans kun wa så li
Volkslh. 1. 52, Vernaleken Mythen s. 51; \
hn hæqs", 214.36; „haj lbw9 å skel sé
havmanden ler ad bondens enfold, Arnås, å me de li, 88.57, den lede o: djævelen
1. 132, jfr. F.A. S. II. 31, Halfs S. kap. 7, |
(s. d.); jfr. ledig; „di fur åstæ som dé
sign. Tvedten s. 6 flg., dødningehovedet so ^i ku ha wat H9 dém" , Grb, 150.63. —
ler; fisken, Brockhaus Somadeva I. 35, j
2) Uø o 9; wæ li å no; de ær a li å;
Tawney I. 24, Benfey Orient I. 341 flg.
;
’
a æ så li å, a kam ene mæ (Vens.),
Kohler s. 257 til Illustr. ad alcune No- ^
jfr. Grb. 197.28, 220.22; Up ve 9t {\es\.].),
velle di Giovanni Gercambi af Giornale |
^— å 9t (Agersk.) ked af; a æ leJ9 ve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
