Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 linnisr—lirum larum
liunig, to. lem (D., vestj., Vens.,
Randers, Andst, Agersk.); lem el. leja
(Vens.); Um (Søvind s.) — slap, bojelig,
myg: é par lem stéwøl (Vens.); a bléip
sd lem i ol lemdr (Lild); I — i æ krap
(Lindk.); en 1— vinter (Ang.) mild vin-
ter; æn støk lem te æn plv (vestj.) det
bojelige stykke af røret; se 3. lin; så /
—
som æn ol (ål) el. øl (rem) (Andst, Malt)
;
som æn våh (N. Slesv.) ; eimr lem ! (Malt) lo
altid rask; se linne.
linnighed, no. ?m9/«?j>5 (vestj., Malt),
æn støk I — (Holmsl. kl.) det bojelige
stykke af piberøret, jfr. 3. lin.
linning, no. se lening.
linning, no. lemri i best. -i flt. -9r
(Vens.); lemii æn -9r (D.); leridri æn -9
(Søvind s.) ; limii æn -ar (Agerskov) på
toj = rgsm. : jfr. gldsk. linde, bælte, svøb
;
jfr. 3. kore; forklæde-, hånd-.
linolie, no. lenuU dæm (vestj.); len-
oli best. -9n (Vens.) — rgsm. ; olie presset
af hørfrø.
linrør, no. lenrør et (Støvr.) det
bojelige stykke på piberøret.
linskagle, no. i udtr. JiaJ træk9r
mæ lenskaw9l (Vens.) med den skagle,
som giver lin, er længst, ^= han er doven,
søger det letteste arbejde, se linne.
linskav, no. lenskaw é (Vens.) ; len- 3u
skav itk. best. -9 (N. Sams); linshaw el.
linanslcaw de (Agersk.) — optrevlet lin-
ned, charpi; jfr. Aasen, linskav.
linskjær, no. lejskér (Vens.) græs-
slæt på fugtige enge, hvor græsset ligger.
linstund, no. å hår et mam len-
ståmr (vestj.) fristunder o: fritimer.
linte, uo. lint -9r lint lint (Andst)
vente længe og med inderlig længsel:
„hud’n løwer Eli mon, de sølle båen?40
hun hå’ ves ætte mæ lintet", Blich. III.
582; a lint o æ spel!" så han Kræ
Nawr, han skul ad æ towthus (vestj.) o:
jeg anede, at sagen vilde gå således,
jfr. Fb. Bondeliv s. 197; ordet er vist
sjældent, jfr. lilde 2; længte, tænke.
linten, to. lintdu (D.); Iint9n (Ager-
skov, N. Slesv.) stærkere end linnig (s. d.)
:
slap, bojelig, om et rankt træ, pil, æn
sol9 lint9n stak9l, om en tynd, mager per- so
son (D.); go mæ I — rev (vestj.) om hesten,
der ikke trækker, jfr. lanten, slanten.
lintidsel, no. lintisel æn — flt. (Mors)
en plante, svinemælk, sonchus L.
lintoj, no. léntøtv de (Søvind sJ
linned (s. d.).
1. lire, no. lijr æn best. -9n flt. -9t
(Vens., vestj.) — 1) lirekasse, et musi-
kalsk instrument; han hår 9t imn i’ sæj
el. såw9r in9ni, lisom æ rak9rs Ur (D.)
;
rakkerne medførte jævnlig en glarkiste
(s. d.), undertiden også en lire; deres
lirer var meget simple instrumenter, der
langt fra trakteredes med virtuositet, J.
Saml. II. 204.209; „Henrik med ]iren%
Kr. Alm. V. 247. 641; „Lire Anders", sts.
s. 251.648. — 2) mave; i tyk mqj hår
9n gu lijr (Vens.); hqj smdr hans lijr,
sts., o : spiser godt, frådser. — Jfr. htsk.
leier, mnt. lire, Sch. Liibb. ;
gr. lat. lyra.
2. lire, uo. lir -9r -9t (vestj.) spille på
lirekasse; i udtr. go o fir o lir mæ 9t
(Hern.) bjærge sig igennem med noget,
som man kan.
liredrejer, no. lirdræJ9r æn -9r
(D.) person, der spiller på lirekasse;
måske bruges også formen: Ur9ndræj9r,
Blich. III. 587, jfr. plt. lierendreier, Schiitze.
lirekasse, no. lijrkas æn best. -9n
flt. -9r (Vens.); lir- el. Iir9nkas æn (D.)
= lire; dræj o æn I— (D.) spille på en
1
— ; deraf: lirkasman æn (D.) person,
der går med en 1—; når en liremand
kommer til by, varsles regn, Pomm.
Volksk. II. 64. 14, IV. 62. n, skal også
kendes i England; her?
lirke, uo.
lerk -9r -9 -9 (Vens.);
lerk -9r -9t (D., vestj.); ft. tf. -ad (Agg.)
;
lerk -9 -9t (Søvind s.);
Iij9rk (S. Sams);
li9rk -9r -96 -9d (Tved) —
rokke ved , tage lempelig på , søge at
komme ubemærket til noget; stp o I
—
ve el. mæ æ dar, vi mo lerk ve’ (D.);
wi ka nåk lerk 9 uk d’ ham, ner wi jir
ås stoj (Vens.); jfr. Aasen lirka, virke,
rokke ved noget; ligeså sv.
lirpdrikke, uo. lerpdrek (Lb.) drikke
småt, pimpe.
lirrek, no. se lerken.
lirum larum, der kan høres til
horn: hali’rom, larom, lurom, kat9n gor
ek (D.), jfr. Zingerle, Kinderlied s. 56:
„lirum larum loffelstiel" med henv., se
også Veckenst. Volksk. III. 27, Urquell VI.
171; interject. zu bezeichnung des tones
der bauernleier " , Gr. Wb. under ordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
