Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 luUebi —lumring
flt. -9r (Vens.; Andst); luh æn (D.); lol
æn (Agorsk.) — et kælenavn til barnets
vugge ; ska a leq clæ i lohn ? wet do åp
å lohn? (Vens.); se hvisselov.
luUebi, no. ord, hvormed man lul-
ler småborn i sovn ; luhhij, lubbij, Lqsas
hår wel aldriq tij, mæn wår hetd hår wel
så gqr tij (Thy);
Agnete sad ud’ og sang lullernebi,
lummervarme, no. lomdrwarm æn
(Støvr.) — rgsm.
lumpe, uo. lonq^ dsté’J, bw (Røgen;
D.) gå haltende og dårligt; „da hoer han
en hæjst, dæ kara lumpend", Blicher
Bindst. ; haren lumper så stille hen ad
øgene på, Kr. IV. 197; jfr. eng. limp,
halte.
lumpen, to. lompsn (D.); Ibmpan
da hørte hun Engelands klokker at ring’, lo (Søvind s.) ; lompsn (Vens.) = rgsm. ; æn
Gr. GI. d. M. II. 57 ;
jfr. DgF. nr. 38, eng.
lullaby, vuggesang.
1. lummer, no. lom9r de (vestj.) —
1) om hvad der er som tynd vælling,
geléagtigt, så det bævrer; kartofler gor
ijæn lom9r, når de koger ud; mælk står
i
j— I —, når den er ved at blive tyk;
ligeså tynd søle på vejen (vestj.); om øl,
når det er blevet jævnt, fordi maltet er
lomjj9n kål, hun (D.); han ho bo (båret)
sd Idmpsnt aj; po du Ibmpdn mbi; æn
lbmp9n pærso’n (Søvind s.); jfr. htsk.
lumpen, pjalt; lumpen V. S. O. som ikke
er noget værd, ringe.
lumperet, to. lomp9f9 (Røgen s.);
han æ så I
—, hinkende til gang.
lumperi, no. dårligt gods, se lotteri.
lumpetridse, no. lomp9tris (Røgen
malet for fint; kan også bruges om grise- 20 s.) øgenavn til en haltende person.
suppe, kalvesuppe, kalvelim (D.); leret
til at kline vægge kaldtes efter dets for-
skellige tykkelse: glodder, lummer, smidsk,
så at smidsk er det tyndeste (Djursl.);
det gamle nedfaldne ler af væggene, ban-
kedes istykker, overhældtes med vand i
et kar, hvor det opblødtes og kaldtes
„lummer^ Jyll. I. 340. 11, Kr. Alm. III.
4. 6. — 2) lonvir itk. (N. Sams) blod-
lumpi, no. lompi æn (vestj.) — 1)
fedt, tykt dyr el. mske ;
jfr. V. S. O. lumpe,
en klods. — 2) en, som halter; se
lumpe, uo.
lumre, uo.
lom^r lomr9r lomr9t (D.);
lbW’9 -r9 -r9t (Søvind s.) —
1) de æ så warm, te de lomr9r; de lom-
r9r mæ æn wan (D.) om hed, trykkende
suppe, der laves ved slagtning: ben, 30 luft, der bebuder regn; blusse, flamme.
om ild (Søvinds.), se lurme; 2. lummer;
jfr. Aasen, lumra no., tyk luft med vind-
stille og varme. — 2) ft. tf. lomr9d (Lild
e.), jævne de klinede lervægge med ler-
vælling; kwenmen9sk9r ka bså si9l lom3r
di klijnt ivéq å kalk hbd9 uwd å en;
han æ så fiJ9d; han ræt lomr9r (vestj.),
så fedtet bævrer på ham;, do må ii9k
lom9r æ sop (vestsl.) o: gore kødsuppen
sener og hvad der ikke dur til saltning
af det slagtede dyr koges til suppe; når
den er færdig, kommes æddike deri og,
mens den koger, blod som man ønsker,
jo mere man kommer i, jo tykkere bli-
ver suppen; men så må gryden straks
tages af ilden, ellers skilles den ad (D.).
— 3) æn fipd lom9r (vestj.) både om
msker og dyr, en fed, lasket person,
dyr. — Jfr. mnt. lummeln, Sch. Lubb., 40 plumret; jfr. 1. lummer, livvi, gloddre
„eingeweide der thiere, als lunge u.leber"; |
3) fise (Andst)
om hertil?
2. lummer, to. /om9r(D., vestj., Vens.,
Mors, Thy), itk. lom9rt (Agersk.); lom9r
(Bradr.) — om vejret, trykkende varmt;
æ/n lom9r véjh (Vejr.) ; hon æ lotmr ida’
(Vens.); jfr. Aasen lummer, kvalm; lum,
varm, hnd, mild.
lummerfed, to. lom9rfiJ9d (vestj.)
så fed, at kødet bævrer.
lumreklud, no. Ibnwrklui æn (Sø-
vind s.) klud til at smore lervælling på
en klinet væg, se lumre 2.
lumrekvast, no. når muren var
halvtør, blev den lumret af karlen med
lummer, og så havde han en 1 — at bør-
ste den med, se Kr. Alm. III. 5. 7.
lumret, to. lom9r9 (Vejr., Agersk.)
50 om hvad der er geléagtigt ; om øl, som
lummerflse, uo. lom9rfis -fis -fes
(Andst) fise, så det lumrer.
lummerhed, to. lom9rhi itk. -hjét
(Vens.); lom9rhet itk. (Agersk.) = rgsm.
istedetfor at være klart, er blevet jævnt.
lumring, no. lomr9ii æn (Hobro,
Lild s.. Hors.) — 1) = lævvi, lervælling
(Hobro); de ær i æn lomr9ri (Mors) ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
