Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
)80 menneskelignelse—mere
Gr. GI. d. M. III. 90. 2; trolde, bjærgfolk
slagter msker, Gr. GI. d. M. II. 158, Ævent.
II. 87, Kr. III. 51. 08.7), J. K. Æv. I. 225,
jfr. Faye s. 40, Asbj. 1. 270, Hofberg s. 192,
Henriks. Skrock s. 51; trolde æder m —
i jul, ved gilde, Arnås. I. 142. 155. 161.
188. 215. 218, 250, II. 328. 332 flg. 357.
414. 429. 439. 473, Maurer Isl. S. s. 40;
troldkvinde æder sit barn, Arnås. II. 310.
318, jfr. Gonzenb. 1.319; sign. Rafn Nord.
Fort. II. 108, Ketil Hængs S. kap. 2; Oldn.
S. III. 189, Orm Storolfsens S. kap. 6,
IV. 310, Olaf Helliges S. kap. 137; lltile-
gumadr æder m—, Arnås. II. 169. 241
flg. ; kæmpekvinde, Qvigst. s. 89 ; kæmpe,
Hartl. Fairy T. s. 13.39; Gurtin Mylhs
s. 72. 237; Grendel, se Grimm Myth.
464 (jfr. Arnason II. 328 flg.); dværge-
konge Vollmar sts. s. 477, jfr. 521; La-
mia, Schmidt Volksl. s. 135; Marchen
142. 143; Pesten, Krauss Pestsagen s. 36;
Baba Yaga, Ralston Songs s. 161 ; heks,
Arner. Folkl. 11.230 (Indian.); m— gor
den, som spiser det, rasende. Rink Sagn
nr. 9; folk, som æder m— i Indien,
Brandt Lucid. s. 45 ; om skikken at æde
m—, se Mélus. 111.337, regist. s. 582 ,an-
thropophagie", Perseus III. regist. und. can-
nibalisme; se hjærte I. 631 . 1 a flg., hunde-
tyrk, kristen, hgsuger, lugte; som agn at
at fiske med, Arnås. 1.132.304; skade-
hval elsker m—, Arnås. 1.629; det mørke
kiad i makrel er m —, Folkev.XI.394ned.
menneskelignelse, no. i udtr. : do
æ da nådd i memskliqnals lisom smæJ9ns
dæn hwid hon (Randers) o: har to ben,
menneskets levned, no. navnet på
en alm. stueplante: hydrangea hortensis
Sm., vistnok med hentydning til blom-
sternes farveskifte; jfr. Bonaparte.
menneskets sidste tilstand kaldes
Hestlund by i Bording s., Hammerum h.,
el. „verdens sidste tilstand" el. „ottende
kapitel", med hentydn. til sidste kapitel
i Balles lærebog; derhen søgte al armod
og uselhed på sit sidste stadium, jfr. Kr,
VI. 3 19. (52, Tkjær N. K. s. 8, med samme
tillægsord nævnes byen Sejs (Linå s. v.
Silkeb.) Kr. IX. 102.89, og Grindsted sogn
er „mskets sidste tilflugt for døden", Kr.
Ordspr, s. 519; i Vens. Tårs,
menneskeæder, no. rige, barnløse
folk ønsker dem en arving, selv om det
blev en m—, Gr. Registr. nr. 33; m —
er en alm. figur i ævent., se fede, men-
neskekjød.
mens, bindeo. mæn (D., vestj., Ran-
ders, Vens.) ; mæn, mæns (Årh. egn) —
1) i den tid da: go no, mæn de æ lyst,
også: law de æ I — (D.); mæns el. mæn
dedd jard de æ warmt, mens at jærnet
er varmt; hqj kam, mæn a stu å wenca
åpå ham; de tca, mæn haj iva hjæm
10 (Vens.); bhjw heja, mæn a ger en å hinta
I
mi kaske’t; han ho was hh, mæn do wa
hæn (Søvind s.), han har været her,
mens du var borte. — 2) efterdi, siden:
do for wal o hå 9t, mæn de æ dæ!
(vestj.); a vel go, mæn han komsr et
(vestj.), — 3) han ræh, mæn el. imæ’n
han kun (D,, vestj.)*, han løb så hurtig,
som han evnede; dær wå row, mæn de
ku stå o æ hon; æ hæst lijpc, mæn du
20 ku stræk ar æ jmr (Rkb.) ;
jfr. Aasen, sv.
medan, isl. meflan; ilag; imens, ligemen.
-ment, se ument(?); hænger det
sammen med men, kraft?
mental, no. mæntal é (Vens.) tallet
ved regning, man har „in mente"; sæt
9 tal i røc^n^a (Vens.) ; — dæ wa 9 m—
dæwe’, der var et men ved sagen.
mente, no. i et rim: MåUns mint,
Kr, IV. 372. 287, mønt, se Mortens mente,
30 sne ; mental.
mentæl, udrbso. se minsjæl
menuet, no. mon9væ’t æn (Randers;
Børgl.); mdnøvé’t æn -9 (Søvind); mohvæ’t
el. mobvi’t æn (vestj.); „monevit", Kr. An-
holt s. 104.249, — en bekendt dans, jfr.
Kr. Alm. IV. 74. 190; „tre mullevitter koster
en pjes", „syv monevætter de letted en
tøs", Kr. Borner. 326.39.41 ; ordet bruges
også på anden måde: dær leq9r hij9l9
40 mol9væ’t9n o : alle sagerne ; han dråiv å
I
mæ hij9l9 mol9væ’t9n (D.) alle sine sager,
hele sin familie ; hiJ9l9 mdn9vi’t9n (Søvind) ;
hi9l9 mohvi’t9n (Elst.), mdl9wit9ni^ovs\.);
jfr. fr. menuet ; menuet to. fin, lille, lat. minu-
tus; „also gleichsam kleinschritttanz, nach
den kleinen schritten benannt",Weig.W^b.
mere, to, miJ9r (D., vestj.. Mors);,
mir (Vens.); meJ9r (S. Sams); m.ej9 (Sø-j
vind s.); me9 (Sundev.); mm- (Bradr.,i
soAgersk.); mi9r (Fjolde); en form „mje",|
Jyd. I. 69. 1. — I. tillo., no. – 1) om
en forøgelse af noget; vi for moj niijar}
hø tor (D.); også: dær æ moj mijar’’
skåw øst9rp en hær (D.); hqj fo mir 9n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
