Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 messe—messinj?
1. messe, no. tnæs æn (D.,vestj.); mes
æn best. -9n flt. -9r (Vens.) ; i smsætn. -m9s;
-mos el. -mos. — 1) messen under guds-
tjenesten; i en række præste- og degne-
historier bliver messen karrikeret, se Sgr.
11.86.417, 213.80:^, 215, VII. 108, X.23G,
559.561-62, XI. 100. 184, jfr. XII. 73, Efter-
slæt 70.37, 207.160-61, 223.208, Kr. IX.
366. 190, Almuel. III. 1 33. 456-62, J. K. 286
;
messeklæder , no. meshaqdl i og
messærk i (Vens.); m — må born ikke
uden nødvendighed røre ved med fing-
rene, fremfor alt ikke rykke i dem, thi
så får de hang til tyveri, Kr. IV. 350. 38;
messehagl lægges over den, som ellepige
forfølger, og hun kan ikke røre ham,
Kr. Sagn II. 22.81; præst møder spøgelse
i m —, Maurer Isl. S. s. 134; de bredes
lignende kendes også fra udlandet, seNdl. i"over døende, Arnås. 11.553, sommede af
Volksk. 1. 185.242, III. 185, V. 49, VI. 130,
svenske se Sv. Landsmålstidskr.VlI. 8 s. 12,
Nordl. S. 29, Rivista I. 627, II. 129, sign.
endnu Arne, Slagelse s. 20, Arnås. 11.23, Mé-
lus. 1,341.527; letfærdige viser synges til
messemelodi, Thiele 1. 296 ; konen minde-
des sin væder, da hun græd under messen,
Sgr. X. 234. — 2) gudstjeneste (s. d.),
jfr. rimet: søndasvæjr om mæs, de æ
havfru, Arnås. I. 134; sygt barns klæder
trækkes igennem, Folkev. VIII. 468. 31.
messel, no. se mæslinger.
messesærk, no. mæssærk æn (Sø-
vind s.) = rgsm. ; kommer der rustpletter
på præstens m — , vil der komme smit-
sot i sognet, Kr. IV. 387. 456; se messe-
klæder.
messevin, no. mæsv’m de (vestj.);
uqsvcejr i de ves (vestj.); han kam we^ 20 levningerne af den indviede vin fra altcr-
oriar mæs (vestslesv.) o: uventet; bon-
dens misforståelse af gudstjenesten, se
Gr. GI. d. M. II. 127, Kr. Molboh. s. 91 fig.
under messen er tiden særlig hellig og
kraftig, Kr. VI. 178.247, jfr. Monnier s. 197
Folkl. II. 307, V. 222. 24; tråd til trold
dom skal spindes, Sundbl.^- 316, Thors
hammer smeddes, Maurer Isl. S. 101
Arnås. I. 445, Thiele Overtro nr. 630
ring, Folkev. XI. 465. 378 ; born skal øves
i at gå, Rååf 1. 130; hul bores i hjærne
skal, Amins. 1.114; magisk spyd smedes
Mabinog. s. 428, jfr. Cloust. Fict. I. 255
forvokset negl skæres, Folkev.VIlI.470. 48
— Jfr. htsk. messe; lat. missa, fra den
alm, slutningsformel på gudstjenesten
ite, missa est ! går, (forsamlingen) hæves
— korsmessedag; ""Bodilsmesse, helmisse
Kjørmesse, kyndelmesse; se voksbillede
Marie-, Mikkels-, Povls-.
2. messe, uo.
mæs -9r -dt (D., vestj.; Søvind s.);
mæs -9 -t -t (Elsted);
mes mes9r -t -t (Vens.)
=; rgsm.; læse, synge messe; præsti stor
å mesar fårine alcdrd; haj ka mes som
i præst (Vens.), og det blev anset som
noget smukt, om nogen endog kunde
efterligne præstens røst ; messen har været
gang anses for særdeles virksom; får en
syg m —, kommer han sig, eller hans
død bliver lettere, Sgr.VIII. 14 1.604, Thiele
Overtro nr. 537, J.K,402.27; sedler, dyp-
pede i m — til trolddom, Kr.Alm.VI.138,
jfr. Arnås. I. 616. 625, Maurer s. 93. 94.
116, Pontopp. Everr. s. 73; tigget m —
med iblandet urin mod epilepsi, Kr. Sagn
IV. 605. 28; en pægl m— ’og et nygjort
30 honseæg er kur mod koldfeber, Kr. VI.
357. 34; middel mod øre- og tandpine,
Gasl. s. 45. 1 ; helbreder mén, som alfer
volder, Arnås. I. 40. 577 ;
jfr. Amins. VIII.
96, Folkev. VIII. 450. % XI. 460. 341, Wuttke
nr. 1 93, Busch Volksg. 1 70, Blacks. 88, Hen-
derson s. 146, Folkl. Rec. I. 46, se også
Skytts h. s. 35; blandedes med farve, af-
skrabet af helgenbilleder, Meyer Abergl.
184; trolde, som farm —, bliver rasende,
40 se Rååf I. 58, Gr. Tjust s. 40. Gav. Wa-
rend II. XVI..
m.essing, no. mæseri de (D., Malt,
Søvind s., alm.); hesi. mæse^t (Vens.) —
et bekendt metal, en legering af sink og
kobber; æn m— kepl, m— kgm, m—
skru, m— stift (D.); mæse^reri i, -tvriJ9r
i (Vens.); i enkelte udtryk måske =
penge (?) : jo mer m—,
jo stor kæltreri;
di gamdl kæltrdridr di kimr æ m—
såre hojtidelig i folkets øren (Vens., vistso (Sønderj.); Mej) m— mæ æ ywn (Malt)
alm.).
messefald, no. mesfal (Vens.); dær
æ m siges, når den regelmæssige guds-
tjeneste i en kirke er aflyst (alm.).
klippe med ojnene som den sovnige; i
ævent. får drengen en messingklædning
og messingsabel, Kr. Æv. s. 106; port,
have, blad af m—, Asbj. 1. 131, Bondes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
