- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
627

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

munke Cr27
»mal hals og øre, sagtens efter el op-
rindeligt munkebillede på den (Heil. h.,
Han h., Vens, S. Hald); æn kroh hélør
æn morik, hivans di no hår (Lild s.) ; ka
a få dæ he mofik ful å bræwdn ? (Vens.)
;
jfr, Abraham, Moses, pejler, skjæggemand,
svanehals; se ler-. — 3) moyk flt. (Sams)
boller på suppe ; boller af fiskeraad (Vens.)
;
et brød noget større end alm. (S. Hald)
;
klumper i melgrød kaldes motiksr (Hol-
stebro), jfr. nonne. — 4) nwi^k æn (Vor
h.. Årh. egn) en stor bråd i spidsen af
hesteskoen, den sættes i. , munkehullet ".
— 5) keglekongen i alle keglespil kaldes
iflæng morikdn el. morikdmamn (Støvr.).
— 6) den. som intet fanger, „hlywsr
moifk" (Holmsl. kl.), jfr. munkestikker. —
7) dær ce morik o æ øl (vestslesv.) hvide
skimlede gærpletter’ på øl, jfr. sandemænd.
— 8) slo nwqk (Gjern h.) en borneleg,
hvor man slår efter stene, der er lagte
ovenpå hverandre el. efter en kegle, også
Elboh.,Mors; se kok II. 251.47 a; ^munk"
kaldes den, som ,er del" ; „ munkmanden *
er en keglekonge el. lignende, han stilles
op og el mål afsættes; først , virkes" der,
o : der kastes med kloder el. kegler efter
„ munkmanden " ; den, som slår ham om,
er ^munk", slår ingen ham om, er den
munk, hvis klode ligger længst fra ham so
(Støvr.); andre steder kaldes keglen „mun-
ken", fangeren , munkmanden" („munk-
prikkeren" Vens.), således i det følgende:
hornene står i rad ved målet, foran dem
i passende afstand, keglekongen, ,mun- !
ken", bag ham „munkemanden" (A.), for- ;
synet med en „svidekjæp". Bornene I
sporger A. : „skal det være først prædi-
ken eller sidst prædiken?" Svarer A.:
først prædiken, så kastes med kloderne 40
efter munken , men ingen må tage sin
klode efter at have slået; bliver munken
slået omkuld, skal A. først rejse ham,
inden han må slå nogen med svidekæp- |
pen, idet han siger: sivi! den slagne (B.)
må straks prøve på at få munken væltet,
inden A. kan gore det og nå målet, så
er han fri og A. må fortsætte; får A.
derimod munken væltet og når målet
for B., er B. munkmand. Er det „sidst
prædiken", der vælges, må enhver tage
sin klode, såsnarl munken fældes; A.
skal da først rejse munken og må så
slå, hvem han kan nå (B.), vælte mun-
ken og søge målet; kan B. få munken
rejst og først nå målet, er han fri; når
A. målet først, er B. munk; se beskri-
velsen Sgr. III. 172.39 (Skanderb.), 175.39
(Årh. egn), jfr. VII. 32. 39, 205.39 (Fyn);
legen er noget forskellig i forskellige egne;
jfr. Kr. Borner, s. 257, Handelm. Spiele
91. 123; ,pims", Rietz. En anden form
er: der opstilles i en lige linie med pas-
sende mellemrum 10 stene, der nævnes
1. 10. 20 osv. til 100, så slås der efter
dem fra et mål og man søger at nå et
vist tal (Mogenstr., Sall.), jfr. kegle, lue; i
borneremser: „engang gik der en gammel
m— ", Kr. Borner. 136.91; i et arbejds-
rim: jæn dåwdn morik (vestslesv.), se Da-
nia II. 193; i en danseleg:
munken går i enge den lange sommer-
dag,
hvad gor han der så længe, å ja, å ja,
å ja?’
han plukker af de roser, han samler
af de bær,
og af de krusemynter alt til sin hjær-
lenskær.
Og munken breder ud sin kappe så blå
og beder skon jomfru al hvile derpå.
Munken beder nonnen al gi’ sig et kys;
„ak nej!" sagde nonnen, „det er ej
min lyst!"
Munken beder nonnen al la’ sig i favn
;
„ak nej!" sagde nonnen, „det er ej mit
gavn !
"
Se, hvor de danser så lystig de to,
som om de havde stjålet både strømper
og sko;
silkede stromper, baldyrede sko,
dem fik den skon jomfru for sin ære
og tro, Sgr. 111. 112;
jfr. Fb. Bondeliv s. 241, Tr. Lund XI. 318,
Kr. Borner. 294, Thiele^- 111. 142, Arwids.
III. 243; A. er munk og står i midten,
kredsen bevæger sig syngende om ham;
han tager B., som er nonnen, ud af
kredsen, og gor som sangen lyder; legen
er meget alm.; jfr. Aasen, munk, der
også findes som navn på en leg og bru-
ges om en uheldig fisker; htsk. monch;
gr. monachos, eneboer; skjæv-.
1. munke, uo. nioi^k -dr -d -9 (Vens.)
;
hlyw nwrikdt ud (D.) i kort- el. keglespil,
ingen stik få, jfr. munkestikker; den, som
ved at trel bol i luw el. i htvdl taber,
bliver moi^kd uk (Vens.) og kaldes „munk"
;
4<J*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free