Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mussendes—mvs 635
mussendes, se mutters.
muserød, to. mus9rø (Vens.) rød-
musset; hon æ så dol m — i her ansec
(Vens.) ; hun hlow så nmssndas rø i æ hiiwd
(Vejr.) ildrød i hovedet; jtr. mosbrun;
ordet må vist hænge sammen med sv.
raosig, Ross mosen (oo) 3: hed, rød og
svulmende i ansigtet af anstræsngelse el.
drik, også raumosen, Ross, Rietz s. 527 a ;
rijmosi ; den opr. betyding måske ophedet, <"
se navnlig Ross og Aasen.
m.usset, to. -moss el. mwds9 (Vens.)
„om en slags rødbrun farve" (Jyll.) Mb.,
ligeså V. S. O. ; se muserød, rødm-.
musvit, no. mus9vit9 æn (Tåning)
en lille fugl, en mejse, parus major; den
siger: ,slid din tid!" se Kr. VIII. 372.66.3,
,hvil dig lidt!" Sgr. II. 30. 225.
mut, spørgeo. se mon.
mut, no. mut (Vens., Lild s.); mut9n^f>
(Hern.) — vred, tvær, tavs; „Mar9n wa j
mut å møsk", Grb. 86. 20; „préjsti jik
nåh så stywt å mut hce stul fåhij", Grb. i
88. 67.
I
1. mutte, no. mut æn (S. Sams) en i
øsken på en snor el. reb, hvorigennem !
el andet reb kan føres; mut (vestj.) løk- \
ken, hvori sejlets skøde bliver gjort fast; j
jfr. holl. moet. |
2. mutte, uo. mut -9r -9 (Vens.) en so
leg: „bytte gårde"; „ska wi te å mut?" I
— „Ja, så skal a sto i met9n" ; 4 el. I
flere stiller sig op i omtrent samme af-
stand fra ham i midten (A.) og med lige-
store mellemrum. Den ene siger til den
anden: „mut, mut!" så prøver de at
skifte plads, kommer A. først, må den,
i hvis plads han kom, stå i midten, se
ulvemål, jfr. Kr. Borner. 244. 30. I
miutter, no. i enkelte udtryk for«
moder (s. d.), vist mest spøgende, ned- I
ladende el. fortrolig; se Maries senge- I
halm, gribs-.
mutters, et forstærkende tillæg til !
ene : musi- el. mosi jæmr (Vens.) ; ål \
mot9s jæn (Støvr.); motsrs jæn (Malt);
al mot9rs jæmr (Mors) ; ål mos9hs jæn
(Vor h.); al mås9ns jæn9 e\. jæmr (Ag-
ger); ål mås9ns e\ mås9nd9s jæn (Hem.);
ål nius9ns jæn (Andst); mus9nd9s jæn^o
(D., vestj.); men hør I, skjon jomfru, så
faver og ren, hvi sidder I her så mussen
alen’? Kr. 1.269..56; herhen hører sagtens
udtrykkel: do ka fo æ fjarpåt a muset
(Lb.) fjærdeparten af slet intet; se alene;
jfr. htsk. mutterallein, gi. da. mos-(al)ene
kalk. 111.131 med henv. ; Bergh Sgn. IV. 36
har mot ileine; Joyce s.. 409 mother
naked; jfr. lemmevåd, mogtræt, stage-
oksen, stovsnøgen; sign. musserød.
m.uttersalve^ no. lægemiddel, der
udleveres ungv. ceræ alb.
mvoe, to. se modig.
mvoele, to. se modelig.
mvoens, to. se modens.
m.vor, no. se mor.
mvoser, no. flt. se mose.
mvot, to. se mo.
mvåens. se modens.
mvårred, no. se morrod.
m.våtels, no. se morteis.
mydding, no. se mødding.
mye, no. se mø; to. se megen; uo.
se møde.
myel, no. se mel; to. se megen.
1. myg, no. myq hest. -9n flt. myq; el.
møq best. møq9n flt. møq (Vens.) ; myq
æn — flt. (Søvind), æn el. et (Årh. egn);
møq æn best. møq9n flt. møq (S. Sams) ; møq
æn = flt. (D., Mors, Lild s.); myk æn =
flt. (Vejr.); møk æn = flt. (Sall.); myk æn
= flt. (SundeV.); møk æn = flt. el. mø9k
(Bradr.); møk æn — flt. (Fjolde) = rgsm.
;
han skyd9r møq (vestj.) o: blinker med
ojnene; æ møq æ så myn9, sku vi et fo
ropfw ? (Bramminge) ; når myggene danser,
får vi godt vejr imorgen, Kr. IX. 25.252;
hænger de med rumpen, regn, Kr. IV.
361. 162; sværmer de lavt, krig, J. K.
217.220; en m— flyver ind i præstens
mund og volder hans død, Kr. IV. s. 212;
i lognehistorien: en m — kom flyvende;
den sine tarme gjorde de andre ti alen
ud, Kr. VII. 255, se hakkelse; to m—
-
kører det skudte vildt hjem, Gr. GI. d. M.
III. 196, jfr. Kr. Borner. 433. 87 i en vrovle-
remse; mandens ål, Kr. Molboh. 152.409;
de er kræmmerens vidner, se II. 316.17b;
fylder stuen, da den ukyndige læser i Cypri-
anus, Kr. Sagn V. 186.01, jfr. myggene i
Sæmund Frodes dødsstund, Arnås 1. 502,
Maurer Isl. Sagen s. 125; m— siger:
„frund, friind!" Urquell 111.141.14, el.
„ick will di wol tinnen!" P. Volksk. I. 67,
jfr. VI. 76; i skæmtevisen:
æ spuer dem ad få tidsfådryw,
om di haj fåt noget at æde.
De svared: ja, pøls a en mus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
