Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mægling—mælk 639
mægling, no. méqbti æn (Søvind s.)
=; rgsm.
mæglingsmand , no. [^inækdlsman]
æn (Vlb.) en, som mægler, bringer handel,
ægteskaber istand.
mægre, uo. mæqsr mæqr9r mæqrøt
(Agersk.) den lyd, som væderen giver,
når den nærmer sig fårene; jfr. Aasen
mekra. htsk. meckern.
-mægret, tf. se for-.
mægtig, to. »læqtiq (Vejr.); méqti
(Vens.); »læjp (Holmsl. kl., Lem); m—
stuwdr, temmelig stor: ,så fulles han å
mi muer op i præjstgoren mæ en brik
smor å en mægtig stuer swot kok",
Blicli. Bindst. ; hqj ær ene sæ sil méqti
se magt; a-, al-, fuld-.
mæj, no. fho. se med.
mæjer, no. flt. se mand.
m.æjsling, no. se mæslinger.
mæjte, to. se mægtig.
mæl, no. se mel; uo. se måle.
1. mæle, uo.
mel mæhr melt melt (Vens.) ; ft. tf. -9d
(Mors)
;
mel mel mæl mæl (Søvind s.) —
tale, hqj melt ene é or; se 2. munde; jfr.
Aasen mæla ; ligeså isl. ; se måle.
2. m.æle, no. mel æn (Vens.) ; mel et
(Søvind s.); hwecdn muj hæhr m — ; han
hår lå æ mæl (Mors) om døende: er
bleven målløs; mhht wa hel gbn fræ’
ham (Søvind s.); se al-, ud-; læspen,
stammen, hæshed er egenskaber ved
mælet, klangfarve, tonefald ved målet
(s. d.) (Søvind s.).
-mælende, tf. se u-.
mælens, tf. se male.
mælk, no, mjhlk best. -dn (Vens.);
best. mjelkdt (Søvind s.); mjælk (D., vestj.,
Mors, Thy, Grindsted, Rårup, Mellerup,
Agersk., Bradr., Vlb., Sundev.); mjolk de
(Ang.); mjælk best. -an el. -dd (Tved);
mijdlk best. -9n (S. Sams) = rgsm. ;
gi,
fo mjélk (D.) ;
ji mjélkøn ni, kowdn hdtar
mjelksn, de mjélk, men : mjélkdn og mjelk9,
sutcr, hlåstiwr mjélk (Vens.) ; wréJ9n mjélk
(Lild s.) o: blåsur mælk; nvj gåt, søi
’ijélk (Søvind s.); alm. rim:
mjélk9n æ gu båd9 war9m å kol,
kow9n æ få pær^in il sol (Vens.)
;
slo å o æ mjælk (Andst), om koen, som
giver mindre mælk; så hwic som mjélk
i ansec9 (Vens.) ; dæn æ kom9n gåt te
mjælk (Sundev.) ligeledes om koen; vi
hær hai et gåt mjælk (Vlb.) rigeligt af
mælk; han gor mæ sur mjælk i hrøst9t
(S. Hald) o: med hvid brystkrave, åbent
bryst; efter gammel skik skulde præst
og degn årlig have et mål mælk på hver
gård til ost; æn gåri åm såm9r9n, næi’
præjst å déjn å joyormor skul hå 9n mol
mjélk, så kam di fat9 oså å bdJ9d fd
mjélk te imist (Lild s.), tilsagde, at de
vilde have o : forlangte ,
jfr. Sgr. X. 73,
se ost; bringes som forn til gilde, Kr.
Alm. IV. 60. 148.49.52; samles i et anker
ved indbydelsen, Kr. Almuel. IV. 69. 182
(Oxby); Rosenille hun slog guldvæven så
fast, at mælken hende af brysterne brast,
Sgr. L 65 ; den første mælk , koen giver
efter kælvning, må solen ej skinne på,
Sgr. IV. ’61. 117 (vestj.); jfr. Arnås. 11.554;
skal sis gennem halmvisk, Kr. Almuel. I.
63. 214; se malke, solskudt; giver man
mælk bort til en tigger, skal man komme
et gran salt i, derved hindres hekse i at
tage mælken fra ens kør, seKr. IV. 399.
568-69 , Sgr. IX. 43. 155 , Thiele Overtro
nr.240; jfr.Grimm Myth.31026. 1044 flg.,
Strackerj. I. 299. 308. 217, Amins. V. 92,
Sundbl.2- 159, Hazel. VII. 17, Hofb. Nerike
s. 220, Jonsson More s. 9, Renvall s. 29,
Nyland IV. 73, Mélus. L 125. 371 (Frankr.),
se ild II. 12.29b; ingen må se på, at
mælken sis op, Thiele Overtro nr. 238;
man skal vogte sig, at mælk ikke koger
over og i ilden; thi så bliver koens yver
sygt; det hindres ved at komme salt i,
sts. nr. 239, Kr. IX. 16. 145, sign. Gasl.
s. 42, Folkev. XI. 453 øv., Amer.Folkl.lX.
131 ;
jfr. når der stikkes i mælk såres ko,
Rochh. D. GI. 1. 50, Persens II. 1 39 ; mærker
en moder bl. fremmede, at mælken falder
til, græder bendes barn hjemme, Thiele
Ov. nr. 394 ; no søk9r mjélk9n té, no grhr
dæ bet9 (Wens.), jfr. J. K. 371.50, Persens
11.406; er der m— i småborns bryster,
påhænges dem et vættelys, Kr. IX. 3. 21
;
en brændende , tyvefinger " (s. d.) kan kun
slukkes ved sød mælk, Sgr. IV. 206, jfr.
Henderson 243, Wuttke nr. 184, Strackerj.
1. 101; ildløs forårsaget ved lynild (s. d.)
kan kun slukkes ved mælk, Kr. IV. 365.199,
jfr. Haukenæs 1. 157: kvindemælk slukker
ildebrand, se Aldén, Getap. s. 143; m —
,
hvori stål er udglødet, lægedom, Kr. Sagn
IV. 586. 48; stykke svineblære, opblødt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
