Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652 mønpind —mørke
lægges koblede over husets mønning,
istedetfor møntørv, alm. i Østj., se pold-
træ; gåde: de riar å ridr o strp; de
risr å ri9r å kom9r iM vi9r? Fb. Fr. H.
144. 19 (Valsb.), jfr. Sgr. II. 129. 678, VI.
46. 419, IX. 15. 47, 222. 724, Gr. GI. d. M.
11.133.15, sig. Schleicher Litt. March.
s. 195; se kragetræ.
mønpind, no. ménpin æn -pin (Støv-
ring) pinde, hvormed mønlørvene fæstedes, lo
mønsadde, no. månsaj æn -dr (D.)
;
mqnsaj æn -9r (Sem) — lange, smalle
græstørv, der graves til at lægge på
husets mønning, se møntørv.
mønster, no. mønst9 æn -r9 (Søvind
s. ; D.) ; mønst9r e best. -9 flt. -ar (Vens.)
= rgsm., især om skrædderfaget, klép
H mønst9 (Søvind s.); i kniplingsarbejdet
kan være smal^ hre, tjæt, åv9n mønst9r
(vestslesv.) ; ta , sklr 9 mønst9r, wow 9 20
m— (Vens.); jfr. munster Sch. Liibb.;
af lat. monstrare, vise.
mønstre, uo.
mønst9r ubojel. (Vens.);
inønst9 -r9 -r9t (Søvind s.; D.);
mynst9r -str9 -st9rt (Elsted) —
1) trans, tumle, bakse, bringe til lydig-
hed; han ska pas kø9r9n, mæn han kan
il wal mønst9 dæm (Søvind s.) ; skal a
mønst9r æ hæst? (vestj.) o: præsenteres«)
den ; do ka æjs9n trbw, a ska mønst9r
dæj ! (vestj.). — 2) intr. mønst9 mæ now9J
(Søvind) tumle, mase med et arbejde,
som ej vil foje sig ; se mønster, jfr. mnt.
munsteren, Sch. Liibb.
mønstring, no. mønstr9fi æn -9 (Sø-
vind s.; D.); huk. (Vens.) — rgsm.; han
skal in te mønstr9ii i æ at9rpr (D.) om
soldat.
møntørv, no. møntdr9 æn best. -w40
flt. -tdr9 (Vens.); méntdr9 (Støvr.); møn-
tår9 æn (Søvind s., S.Hald h.); møntdr9
(Thy, Lild); mæntdr9 (Agger); mæntdr9
(Vejr.) ; mæntår9 (Nordby, Sams) — græs-
tørv, hvormed husets mønning tættes;
mange steder ved havet bruges sammen-
æltet tang og lér eller blof tang, som
sammenholdes med „poldtræer" (Søvind
s.); te ol sist hløw møntør9n låd å 9po
å kaski fæjst mæ møntér9pen (Lild s.) ; 60
et særligt skident arbejde i regnvejr, Kr.
Alm. VI. 198; for at forkorte dødskampen
lettes en møntørv på huset over den
syges hoved, især hvor det gælder hekse,
se Kr. IV. 200. 79, VI. 196, VIII. 274, jfr.
Wigstr. 1. 117; der løftes „un coppo dal
tetto^ Pitré Archivio III. 478.5 (Ital.);
Mors (s. d.) er dannet af en møntørv,
blæst i fjorden, Kr. IV. 345. 445.
mønås, no. åsen, som i åshuset (s. d.)
lå øverst, hvorover lægterne hang ridende,
Kr. Alm. III. 3. 2.
mor, to. se megen; uo. se møde.
mør, to. mør (Vens.); mør (D., Mors,
Agersk.); myr itk. myt (Ang.) = rgsm.,
mør ved kogning; om modne, bløde
frugter; om træ, der er blevet blødt ved
råddenskab; jfr. htsk. miirb el. miirbe;
se skjør.
mørbrad, no. mørhraj æn (Agersk.)
,
mæ9hraj æn (Sundev.) = rgsm.; af svin
og hornkvæg.
mørk , to. mørk flt. mørk; korap,
mørk9r, sup. mørk9st (Vens.); mørk tit.
mørk (D., vestj.); mørk mørkt (Fjolde);
mør9k itk. -t (Ang.) – rgsm.; e mørk
wer, de æ mørk i jawten o : ej månelyst
;
hqj sic9r 9 frå dæ mørk9st sij (Vens.);
de wa så mørk som i en tirtøj" , Grb.
140.2, som i en tjæretønde; ... som
æn beq (Agger), se iDlank; . . . „som en
brohn", Jyd. 1.82.1; ... som én brdn
(Søvind s.); ... „som i hroj" , Grb. 43.9;
som en kwål9nd9s hrg9n, Kr. IX. 253
(Hads h.), se brand 3; så peq9nd9S el.
knus9ndds mørk (vestj.); så mørk, te æn
et ku siJ9 læy9r en æ nips æ låri (vestj.);
... te æn et ku siJ9 æn swot fåwl o hwid
sne (vestj.) ; ... te æn ku et sij9 æn hån
få’ sæj (D.); så mørk, a kun et si æn
hån fræ- mæ, Sgr. XII. 32; jfr. Aasen
myrk, isl. myrkr; se lyst; beg-, brand-,
bælg-, bælgende-, kul-, urmager-.
mørkagtig, to. mørkac9 (Vens.) lidt
for mørk ; de æ m— nåk te å wé såm9téw.
mørke, no. mørk el. mørke (D.,Malt);
mørki et (Søvind s..); mørk (Vens.) —
1) — rgsm.; „kyw aj å sto i mørki",
Jyd. I. 39; „en gruh mørki % Yuelb. s. 70;
i mørki (Randers); å go, wer, se i mørk
(Vens.); Iis9gåt i mørk som, ud9n lys
(Malt) vittighed; ol swin æ su9t I mørki
(Tåning); ål kat æ gro i mørk; hur vel
do hæn i så9n mørk? (vestj.) fig. til en,
der vover sig til noget dristigt og usik-
kert; mændene i Dagstrup (s. d.) går
iseng til deres koner i Mørke (Øst. Lisbj.
h.), Kr. Ordspr. s. 510, ordspil; præsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
