Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nabbe—n.aboskrog 663
nogle sogne syd for Århus (Bjerager)
og nok også på Helgenæs; foran -t har
jysk regelmæssig -n i alle de egne, hvor
-h anvendes, f. eks. kant, kant; miM,
mit ; tontd, tosset ; Jiunt9y skamfuld ;
pynt,
pynte; ^opw^^ tænkte ; /åni, langt; jfr. Thor-
sen, Lydlære s. 64, U. Bl. I. 55. m, Jen-
sen, Vendelbomål § 305; forbindelsen
kn- se k bogst. ; mærk : mænmål = mel-
lemmad ; kyn- el. kymmar = kjødmad, lo
gunmor == gudmoder, wannwl = vadmel
(vestj., nordslesv.); ænc = enke, læne —
lænke (Vens.); — lånt = langt, tront =
trangt, i^ront = vrangt, tænt = tænkte,
stænt = stænke; — hæn — hængte (alm.),
træn = trængte, hefæn = befængt (alm.),
klin = klingede (Malt), syn = sang (Sams)
;
— H, ng-lyden, svarer alm., med und-
tagelse af de ovennævnte tilfælde med n
og n til rgsm.s ri skrevet ng, n foran k, 20
nk foran t; temmelig udbredt er møtrsri,
møtrik; awtndfi, mondri, aften, morgen;
q, > fl foran n i maiine’f, seipie’t, wal-
se’tiHdls (Vens.); sign. Jensen, Vendelbo-
mål § 304; i samsisk bortfalder ti i
endelsen -ing, som plasni, mørkning,
wHi, Velling; — pigen, som ej kan ud-
tale kn — se læsp.
nabbe, no. Skagens fiskere . . . kalder
endnu den dag idag den alleryderste spids 3o
af grenen , nabbe"; isl. nabbi, fremstående
spids; herhen hører mulig æ Nab (Ag-
ger) D : byen Nabe, Kr. Almuel. V. 294 ; i
det foransatte kendeo. ligger med nød-
vendighed, at man har haft en forståelse
af navnet, jfr. felt 2, 2. lund o. fl; se
Aasen, nobb huk,, bjærgknold, Fritzn. ^
nobb..
nabbre, uo.
7iab9r nabr9r nribrs nabrd (Vens.);
navdr navrør navret (vestj.) —
1) jæsdn di nahrsr dæm, piller og pynter
sig; æ gæs stor o navrsr o æ gron, i
æ spån (vestj.) bider, plukker, piller. —
2) å nabør jæs9n, plukke dun og desi,
af den nogne gåsekrop; jfr. næbbre,
nubbre.
nabo, no. nob9 æn -r (D.); nobo el.
nabo æn -dr (Vejr., Mors); nqbo (Skals),
se Sgr. IV. 194; nobo i best. noboi flt. so
-9r (Vens.); nqbo æn flt. ngbomæn (Lild
s.); nabo æn -9r (Støvr. h., Sall.); nob9
æn -r9 (Søvind s.); nobo æn -9 (Hundsl.
s.) ; nåb9 æn (Bj. h.) ; nabo æn -9r (Heil.
h.); nabo æn -9r (Agersk.); nafør æn -d
(Ang.) ; nqb9r æn -s (Fjolde) (plt. de nåv9r)
= rgsm.; der var to herremænd, der
boede naboer sammen, Kr. V, 354; sH
di nob9 dæn! (Søvind s.) kan siges, når
man giver sin sidemand et knubs el. øre-
figen; a æ nobo mæ’ ham; wi ho boiv9
nobo mæ W0I9 Såpmos i måm pr (Vens.);
æn guw9 nob9 æ bæJ9r en æn bror i æn
ån byj (D.) ; gå te ngf9rs (Vlb.) = gå til
grande, bystævne; jfr. isl. nåbiii; mnt.
naber, Sch. Liibb. ; 1. grande.
naboby, no. ndboby i best. -byj flt.
-byj9r (Vens.) = rgsm.
nabodor, no. nqbodqr æn (Agger)
= rgsm.; se grandedor.
nabofolk, no. nobøsfålk di (D.);
nob9fålk di (Søvind s.) ; nobofalk flt. best.
-9n (Vens.) = rgsm.
nabogård, no. nobssggr æn (D.);
nob9gp9 æn (Søvind s.); nobogor i best.
-gori flt. -gor (Vens.) = rgsm.
nabohus, no. ndbohuks é best. -t
flt. -huws (Vens.) = rgsm.
nabokone, no. nob9skun æn -kumr
(D.); nob9kow9n æn (Søvind s.); nbbo-
ku9n æn best. -kwon flt. -kwejør (Vens.)
= rgsm.
nabolag, no. nobølaw æn (D.) ; nåbo-
law et best. -lamt (Støvr.) ; nqbolaw æn
(Thy, Mors); nbb9laiv et (Søvind s.);
ndbolaiv k best.- -lam (Vens.) = rgsm.
;
„Annes bløw dæ i nobelawet", Tkjær
II. 82.
nabolod, no. nobolé i best. -léi flt.
-léør (Vens.) jordlod, som hgger ind til
en anden.
nabomand, no. nobøsman æn -mæ’h
(D.); nåbøsman æn (Lindkn.) = nabo;
æn for ey9n tak, nær 9n vis si n — nepn
tjæmstar, mæn sæjør næj te dæn tymn
(vestj.); se grandemand.
naboskab, no. naboskab é (Vens.);
ndb9skav et (Søvind s.); nqfskop [et}
(Ang.) = rgsm.; en vis afdeling af en
by (Ang.), jfr. bydelag, lag.
naboskrog, no. nåbøskrp’q (Malt);
nåbøskrpq (Vens.) — et næsten glemt
ord, der endnu kun mindes af enkelte
gamle; Molbech anfører efter Melsen: et
udtryk hos almuen i Vensyssel, hvorved
man tænker sig et sted, hvorhen de sjæle
skal efter døden, der hverken har for-
tjent at komme i himmerig eller helvede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
