Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nadvergryde—nakke 665
nadvergryde, no. natagryj æn best.
-(ji’ypn iU. -(jryar (Vens.); nåddvgnjd æn
(D.); næprgn/jd æn (Lild s.); nætugry
een (Søvind s.) — giyde, hvori nadveren
koges; „no ska do ha tak, får do fes
ene i wd natdgryj!^ kan siges, når en,
hvis. arbejde man har været utilfreds
med, er vel ude af doren; é nydsawt^n
wel di stel hwarajd djæ natdgrijdr (Vens.),
se Grb. s. 33 nr. 12.
nadverpotte, no. nåddtyåt æn -ar
(D.) — nadvergryde; gi jæn æn n — o:
snurre en rundt i en gynge, jfr. øl.
nadvertiddags , no. næprtidaws
(Thy) — nadverdags.
nafer, no. og smstn. se nabo.
nafling, no. nafldri æn -dr (Agger)
fingre, om småborn; se nefle.
l.nag, no. nåq æn (Agger) ; naq é best.
-9 (Vens.); naq et (Søvind s.) — nag,
had; han ær il slem te å bé naq (Sø-
vind s.) O: han gæmmer ikke på vreden;
a her slæt ene no naq te’ ham, mæn a
kane lij ham (Vens.), se nage.
2. nag, to. naq (Sams) tvær, gnaven,
ond ; om mennesker og dyr.
nage, uo.
naq -dr -dt naqat (Agersk.);
naq -dr nqqd naqa (Vens. ; Øland)
;
nåq -dr -dd -dd (Agger) —
gnave ; om klæder el. støvler, der gnider
huden; æ troj naqdr mæ (D.), jfr. htsk.
nagen, Aasen isl. gnaga; se gnave,
nagen, to. se nøgen.
1. nagle, no. nawl i best. nawl flt. -dr
(Vens.; Heil. h., vestj.); nawl æn -d (Sø-
vind s.); nqdl æn -dr (Fanø); nåwl æn
-dr (veslslesv.) = rgsm. ; bolt af træ el.
jærn; dæn nyj nawl drywd dæn gamdl
(Agger); han ær o di hyw nawldr d:
har stillet sagen på spidsen (Malt); er
fuld (D.); de wår åsd g æ hyw nawl
(D.) O: på hqje tid; de godr åpå di udst
nawldr (Vens.) o: så yderlig som muligt,
når en sag skal holdes gående; „han
hår di tou bæhste po di høu naule",
Jæger, Ferien s. 23 o: for dyre penge;
de vår å æ hy nawldr (vestslesv.) o: på
det yderste; „han driver på alle de nag-
ler, der vil gå" (vestj.); tømmermanden
(s. d.) tilhuggede efter sagnet først alle
trænaglerne til laden, se Sgr. I. 6. 2, II.
73 380; Kr. VI. 78. 117, Alm. III. 21.51-63,
Sagn IV. 2 1 5 ; alle nagler springer, i ævent.
se Eftersl. s. 30; jfr. Aasen nagle, isl. nagh
hak.; se næjling, som; bolt-, hammel-,
*jærn-, kinding-, klinke-, *kobber-, nit-,
senge-, skjenne-, stjært-, træ-, tå-, vinde-
huls-.
2. nagle, uo.
nawdl nawld -t (Søvind s.);
nawl -dr -t -t (Vens.) —
fæste med nagle; han sted U$bm han wa
10 nawht fast (Søvind s.).
naglefast, to. nawlfast (Søvind s..
Vens.) fæstet med som el. nagle; ål dé,
de wa n— , sku hlyw i hus9t, mæn ål
d’ant hoskav to han mæ sd (Søvind s.);
untqqdn de, dær æ sem- å nawlfast (Vens.),
udtr. fra ejendomshandler.
naglehul, no. nawlhwål æn -hwåhr
(D.); nawlhuwdl æn -hivåhr (Agger) —
hullet til naglen.
naglehvæder, no. nawlhwæddr æn
(Malt) en lojerlig prås; egntlig somhvæsser,
jfr. naverhvæder.
naglejærn, no. nawljqn æn (D.) —
nagletang.
-naglet, tf. se for-.
nagletang, no. nawdltå^ æn (Thy)
et gennemhullet stålstykke, hvorigennem
smeden stikker sommene, når han slår
hoved på dem.
nagletoj, no. nawltøw e -tøwd (Vens.)
= nagletang.
najen, steo. se anden.
-nak, no. sidste del af smstn. i hugge-
nak (s. d.) og skabernak (s. d.).
nakke, no. uo. se nokke; op-.
1. nakke, no. nak el. nak i best. naki
flt. nak el. nakdr (Vens.); nak æn -dr
(D., vestj:); nak æn -d (Søvind s.) — 1)
= rgsm., nakke på mennesker og dyr;
40 a vel hældr si hans nak en hans nijds
(Røgen); kom uk æ don mæ sywstjan
åpå naki (Vens.) skal betyde: blive smidt
ud ; han ær ålti o æ nak o’ ham (D.)
la wos fb fat i nakdn å’ ham; ta en sæk
å nakdn; dé sid ham i nakdn (Søvind s.)
o: det mislykkes for ham; å ta bjén åpå
naki; hon gor å slqr mæ naki; hqj ær
åpå naki å mæ; do skut ha no åpå
naki o: prygl; hon æ slem te å sæt
60 naki tdbgq, ne mæ wel leq hwblaivd åpå
her, om hoppen (Vens.) ; til et barn, som
lyver, kan siges : „ det ryger ud af nakken
på dig!" Kr. Bornerim s. 100.872 (Sæl-
land?). — 2) ryggen af kniv, le (Vens.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
