Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696 nordmand—nordrest
ija’wtsn (Mors); norlysøn hrcejdr stærk
(Vens.) ; langt imod nord findes en mængde
store ildsprudende bjærge, nordlyset er
genskin fra dem, J. K. 129.32%. (østj.);
fra sildestimer, Folkev. XI. 477. 499, se
svane; ,merry dancers" Suffolk Folkl.
s. 36, Folkl. II. 475 (Skotl.), „bornesjæle"
Medd. om Gronl. X. 113, jfr. Grimm
Myth.2-892, -III.*- 214, Am. Folkl. III.
fordrede, snarere end tiggede", jfr. nor-
sker, Norge.
nordost, to. bio. norå’ust (D.,\es\^].,
Agger, Sall.) ; ndr&mst (Vens.) = rgsm.;
å, wel do ek ræjs te n — .’ (Agger) o: gå
pokker i vold; a wel ji dæ i gu da i
kldr nbrd’wdst (Vens.) o: blæse dig et
stk. ; nord’wdstwej best. -sn (sts.); jfr.
bloksbjærg, bovbjærg, hekkenfelt; om
213; røde n — er forvarsel for krig (s. lo formen måske skulde være en uorganisk
d.), jfr. Sgr. VII. 160.740, Folkev. XI.
387. 145. 147, Hazel.VIII. 69. 39, Strackerj. II.
63. 333, Wuttke nr. 264, Nichols.Yorksh.
s. 45; n— er tegn på forestående uro-
ligt vejr (vestj.); på hård vinter, Sgr.
VII. 159.739 (vist alm.); ser frugts, kvinde
n—, visner hendes barn, Arnås. II. 546
;
se nordblus, rimmænd.
nordmand, no. når9man æn -niæn
dannelse, se U. Bl. I. 45.
nordpol, no. norppbn best. (Vens.)
især om polarstjærnen.
nordre, to. dæfi nomra en (Søvind
s.); æ nar æn o æ mark (D.); æ nor
æn (N. Slesv.); falk i æ nwors soum
(Hmr. h.) folk som bor i sognets nordre
ende"; „havde jeg nu været ved den
nordre ende af den karl
!
" sagde drengen
(D., vestj.); normal an -mæh el. -mawar 20 om hans mellemmad, Sgr. 111. 188. 1082
(Agger) ; nbrmaj i best. -mqj flt. -mæjsr
(Vens.) = rgsm.; do ær æn nprmari!
(Agger) siges som en ros til livlige og
opvakte born; dæ wa strånst æn nmr-
man (Lild s.) et norsk skib; også som
tilnavn : Woh Normqj (Vens.) ; nordmæn-
dene sejlede i ældre tid til Jylland med
tømmer, Kr. III. 214. 301; gjorde sig be-
mærkede ved deres underlige sprog og
(vestj.); bruges også i compar. og superl.
fat stor åpå dæ norar høl i mjelkstbmn;
råhrii leqd nordst, Iddn sqj9st (Vens.), se
nordvest.
nordre dbr, no. æ nomr dar flt.
(Fanø); dæ nb dør el. nMpr æn best.
-don (Vens.); nqdar (Mors); ngdar el.
ngddr æn (Agger); nårdor (Agersk.) de
to halvdore mod nord; de lukker den
derved, at de sagde du til folk, Kr. VIII. so nordre side af gangen , der går. tværs
120.229; har jærngryde for anker, Kr.
Molboh. s. 1 1 3. 357 ; dygtige tømrere, Kr.
Alm. III. 20. 49.53, se 7. lade II. 363. 40a;
ellers knytter sig til n — forestillingen om
omvandrende tiggere, der var troldkyndige,
se Kr. III. 214. 302 %., IV. 188. 203 %., VIII.
281.481, 299. 511flg., IX. 306, Sagn II.
406. 273, 196. 85. 106, IV. 184. 637, 432. 49,
V. 222. 812. 828, Alm. 1. 102, V. 207. 518- 19
;
gennem huset, se sønder dor; doren på
husets nordre side, gadedor (Vens.);
doren til haven, når denne ligger nord
for gården; også nakarmr, nordkammer;
natåwt, nordtoft (Agger); haj wé hdskin
om pej_ te nMon (Vens.) o: er kendt i
huset.
nordres, to. i udtr. æn nar9s kål
(D.) o. lign., en karl nordfra = æn noras
Ævent. S.305, Sgr. II. 188.767, XI. 76. I27,40c^ræ<^, kål (Lindk.), jfr. fannik, hvor „når-
Thiele II. 68, Feilberg Bondeliv s. 193,
ligeså vestslesv. ; J. K. s. 376. 84, Æven-
tyr 1.213; jfr. Wigstrom 1.140 „norr-
baggakvinna" 148, II. 187 flg. 253. 300,
Folkseder s. 82, Runa VIII. 30. 13, sign.
Mélus. IV. 375, hvor henvises t. Adam
Brem. kap. 40 ; de tryllekyndige tiggende
n — kan smstilles med håndværkssvende,
der drev samme forretning i Tyskl., se
ret" sagtens må være en person nord-
fra; smstilles kan muhg *N6regs madr
med den ubest. betydn. af norår-vegr,
hos Egilson, Lex. Poet. via septentrionalis
(A. Olrik).
nordrest, to. nuw9r9st{^ovs); nu-orsst
(Hmr. h.); nowrdst (Vens.); n6r9st (LWd s.);
når9st (D.) ; ndr9St (N. Slesv.) langt imod
nord; „we de nowr9St å Mån9s mark",
Jahn Zauber s. 18; jfr. Daae, Nordm’ssoQrb. 167. 2; såd9n te de Uq pas9t at9r
Udv. s. 55 flg.: „Jylland hjemsøgtes i
forrige årh. af såkaldte tyrkiske fanger,
gamle, afdankede, skæggede, norske krigs-
folk under navn af Nordbagger, som alle
dæfi, nwor9st l^s, Sgr. III. 74 (Hoven s.);
ål nwor9st i TJdr9ti soten, Kr. IX. 193.28;
åU nwår9st, Kr. IX. 229. 69 (Heil. h.), se
nordre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
