Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nøgenmette—nOgle 723
I. 339, II. 553, jfr. Liohr. Volksk. 370. 20;
sign. ånder frygter den n—, Mélus. Hl.
125 (Ny Guinea); pige går n— baglængs
i båd for at undgå huldremand, Sande
II. 134; den n — kejser i ævent. „Kejse-
rens nye klæder" (H. C. Andersen), jfr.
Gr. Dske Æv. I. nr. 19, Kr. VII. nr. 35
s. 232, Sgr. XI. 110. 219, se klæder II.
200. 53 a ;
pigen skal i æventyr hverken
komme nøgen el. påklædt, jfr. Bjerge, Aarb.
VIII. 13. 28, Gav.Wår. II. 108, Asbj. II. 33,
Nordlander, Sagor 73, Grimm K. M.
nr. 94, OnsVolksl. I. 80, Simrock Rathselb.
s. 174, A. Pascha 187, jfr. Folkl.VI. 527;
se klæder II. 200. 47 a , ridende ; se om
den rituelle nøgenhed, Grimm Myth^-. 1071.
1134. 1138. 1149. 1232, Wuttke regist.,
især nr. 249, Busch Volksgl. s. 42. 61.78.
324, Kalevala XII. 148, Lady Godivas
optog se Hartl. Science s. 7 1 flg. , Liebr.
;
Volksk. s. 104, Gervas. s. 100; et stort
materiale til belysn. af sagen er samlet
hos K.Weinhold, Zur Geschichte der
heidn. Ritus, Abh. d. Kgl. Preus. Akademie
d.Wissensch. 1896. — 2) fattig, blottet
for alt, alm. Jfr. Aasen, naken; isl.
nokkvidr; htsk. nackt el. nackend; se
skind; rive-, splitter-, stovs-.
nøgenmette, no. nakdnmæH æn
-mæt9 (Sundev.) en bænkebider. :
nøges, uo. nøqss (Mors) han n —
,
det bliver ringere med ham; at nøge,
Mb. fattes, mangle.
1. nogle, no. noqd æn noqhr (D.,
Thy, Sall. ; Agersk.) ; ndq9l æn ndqhr
(Mors); itk. (Røgen, Søvind); nål æn -9r
(Vejr.); nåql e hest. -t flt. -dr (Vens.);
nåqdl et nåqhr (Mellerup, Heil. h. ; Agger)
;
nowl et (Øland); noJcdl et nokh (Sundv.,
Bradr.); no1c9l et nogals (Fjolde) (jfr.
Lyngby, Sj. Spr. s. 106 k —g?); plt. klun.
— 1) et nogle garn = rgsm.; ét nåqsl
gon, tro (Søvind s.); å wej é nåqdl^ 9
knep nåqsUr (Vens.); do ho nåk 9 nåqsl
i din rdw (Vens.); do hær 9t noTcal i ær
å9s (Sundev,), du sidder uroligt; æ hån
hår æn noql i æ row, el. æ noql ær et
å æ row g 9n ino’ (D.) barnet kan ikke
sidde oprejst, det falder til siden; vin
noqhr (vestj.) borneleg: hornene holder
hinanden i hånden i en lang række, som
rulles sammen om den ene flojmand, der
står stille, jfr. sløve hjul; ved strikning
hænger n— på bryst, Kr, Alm. V. 262. 682,
jfr. gillickrog 2, noglekrog; en gerrig
person har vundet n— om specier, Kr.
Sagn V. 301.52; med et n— må man
ej spille bold, så bliver man blind, Kr.
Sagn IV. 624.05; tager bom n—r, hen-
slængte af ellefolk. op, bliver de syge,
Kr. Sagn II. 11,45; n— garn, som aldrig
slipper op, Kr. Sagn II. 143.2; i sagn
og æventyr viser tråden af et optrevlet
garnnogle vej til røveren, se Kr. VI. 100,
Sagn IV. 522! 77, Thiele I. 370. Sgr. X. 55,
jfr. Z, f. M, II. 59,336, Urquell III. 319;
et garnnogle triller foran og viser vej,
el. også en kugle, se Kr. V. 1 74, Sgr. VII.
165, Gr. GI. d. M. II. 88, III. 11, Ævent.
I. 204, J. K. 299, Kr. Æv. 229, Eftersl.
s. 149; jfr. Asbj, II. 47, 210, Arnås I 330.
575, II. 10. 313. 390. 398, Grimm K. M.
nr. 49, Sagn II. 134, Z. f. M. I. 42, jfr.
IV. 33, Folkl. Record II. 186 (keltisk),
Folkl. Journ. I. 318, Hartl. Science s. 190
(Bretagne), Rivista II. 270; forestillingen,
at trolde el. underjordiske i skikkelse af
garnnogler kommer trillende, Kr. Sagn I.
73. 295, 295. 976 (bjærgmænd), II. 248. 82
(mare), 24. 84 (ellefolk), er særdeles alm.
i Norge og Sverrig, se Asbj. III. 31. 34 49,
Storaker I. 11, Wigstr. I. 195, II. 357,
Gavall.Warend 1. 19. 227, Afzel. Sagohåfd.
I. 10, Arnås. I. 380. 433. 578, jfr. Wigstr.
I. 151. 226, Grimm Myth.^- II. 952, Pomm.
Volksk. I. 162 (djævelen), Knoop Poram.
83.171, Mélus. V. 42, sign Wigstr. Sag.
s. 58 prinsesse skjult i n — ; Kalevala
XLVIII. 225, ilden, se simenogle; et n
—
garn, som kastes op i luften, danner
stige, se Storaker s. 53. 73, Asbj. III. 367,
Mhoff 564. 572, Tettau Temme, Preus.
S. 127, 122, Liebr, Gervas. s. XI, Gering
II, 161. 166, Hyde, Reside the Fire s. 191,
se Jacobs Geltic Fairy Tales s. 138. 255,
Bosquet, Normandie s, lo4, motivet turde
også findes hos os, jfr. Asbj, II. 207, n —
danner bro ; om garnnoglet lyder gåden
:
hwa æ de? trin åp ad æ hus o låti niJ9r
(Ribe); æn smir9r 9t kåt (kort) op, de
kom9 lånt ne9 (Valsb.); ront op, laM ne9
(Agterup) ;
jfr. Urquell III. 138. 9, Strackerj.
II. 140, Z. f. M. III. 189. 56, Simrock Rath-
selb. s. 106, 107, sign. Rolland, Devin,
s. 86; el. rundt som et æg, langt som
en kirkevæg, Sgr. VI. 22. 287, jfr. N. Vadsbo
nr. 20, Vårend nr. 44, Runa VI. 41. \%
Haukenæs II. 178.41, Aasen, Landsm.
46*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
