Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nOjesynet— Nfirre-Island 725
nojesynet, to. nywsynt (Lindk.) =
nojeregiiende.
-nojet, tf. se for-.
nojsom, to. nywsom (D.) ; néwsom
(Vens.) — 1) = rgsm. , som kan nojes
med lidt (D.). — 2) nøwsom (Vens.) på-
lioldende, knap. som intet lader gå til
spilde; hon ce så néwsom mæ hej9 sqqsr
o: nænner ej at bruge dem.
nøk, no. se 2. nok; pyller-i-.
nøkke, no. uo. se nokke.
nøkke, no. et overnaturligt væsen,
der bor i brønde og åer: æ nøksr ve æ
o el. æ onøkdf (Andst) ; nøk9n seddr nejør
i cål mæ tow rø yw9n (Åby, Vens.);
som fordrejninger af ordet kan nævnes
negen, Kr. I. s. XXXI. 95, Jens Mekmand
Kr. II. 74. 1 ; hr. Nek, 77. i ; Niels Lække-
mand s. 79; i Worms tid sagde man i
gerst. s. 71, Sande I. 92, Folkl.VIl. 400
(Hebriderne), J. Færø 43 ; tåler ikke at
høre sit navn, se Nicol. Nordl. I. 83,, Nyrop
Navnets M. s. 181, Gr. Myth.^- 459 anm.;
åkanden, nymphæa, nuphar kaldes nøkke-
rose (Sverig , Norge) ,
jfr. Runa V. 6G,
VIII. 23 — se Fritn.2- nykr; nykur Arnas.I.
135 flg.. Maurer Isl. S. s. 33. 148, Weinh
Volksk. II. 7 (Færoer), Asbj. III. 372, Hage-
iomann s. 98, Gavall.Wår. I. 211. 249. 258.
II. XIV, Djurklou Nerike s. 59, Gasl. s. 47;
se endvidere Grimm K. M. nr. 181, Mhoff
257 .waterkaerl«, 581.598, Z. f. M. 111.
65. 11, 166. 4, Kuhn N. S. 92. 103 m. anm.,
172. 197, Wolf N. S. 320. 220, 612. 513 flg.,
661. .573; „dracus" Liebr. Gerv. s. 134 flg;
Berenger Ferrand, Gont. Provencaux s.l 59.,
smstilles med St. Niklaus, Folkl. V. UO;
jfr. Aasen, nykk; isl. nykr sign. Grimm
Danm. både Nøkken og Nikken, almuen 20 Mylh.^- 456; htsk. nix el. nixe; old Nick
beskrev den som et uhyre med mskeligt
hoved, der opholdt sig både i havet og
andre vande; når nogen druknede, sagde
man: „nøkken tog ham bort", når en
druknet fandtes med en rød næse: „nøk-
ken har suet ham" osv., se Finn Magn.
Eddalære IV. 250 flg. ; er en lille mand
med stort skæg i å, Kr. Sagn II. 156;
kommer ud af hoj med dølgehat, Kr.
er et eng. navn på djævelen; se kilde-
mand, åmand ; tid.
nøkkende, tf. i udtr. de ær æ int
så nøTcdn æt9r, måske også: nokdn får
(Agersk.) begærlig, længselsfuld efter,
jfr. vansk.
nøl, no. nøl i (Vens.) nøler (s. d.)
;
konen sagde om sine bom: Jæm hqj
ær i nøl å i drøl Ilsom hans for, nidn
Sagn I. 136. 514; nøkken og Agnete, DgF. 30 (/æ hetd St{jn9 hon ær 9n rab å dfi
II. nr. 38, jfr. s. 656, III. 813; nøkkens
svig, DgF. II. nr. 39, jfr. s. 661, III. 819,
Amins. VII. 58, Wigstr. I. 51; harpeslag
tvinger nøkken at slippe sin brud, DgF.
11. nr. 40, jfr. 662, III. 821, Runa V. 101,
Djurklou Nerike s. 93, Hofberg Nerike
s. 260, Tråd. Pop, IX. 297. 523, sign.
endnu Asbj. III. 346. 375, Wolf Beitr. II.
302; n— har sin bolig i Ryå, Gr. GI.
d. M. I. 121; svømmer som barn i van- 40
det, Hofb. Skogb. s. 31 ; han spiller og
underviser i spil, se Nicol. Nordl. II. 22,
Haukenæs II. 69, Nordlander Troldd. 136,
Afzel. Sagoh. II. 1 69 flg., Runa VI. 39. 18. 19,
Djurklou Nerike s. 64, Sm. Medd. II. 78,
Bondes. Hist. s. 92, Henriks, s. 21; på
harpe af dødningeben, Deecke s. 2 ; man
værger sig imod ham ved at sætte stål
i vand, se Faye s. 48, Sundbl.^- 174,
skrab lis9m mæ.
nøle, uo.
nøl -9r -t nølt (Vens.);
nøl -9 -9t (Søvind s.);
nøl nøl nøl nøl (D.);
nøl nøl nøl nødl (Bradr.)
= rgsm.; jfr. plt. nolen, Schiitze.
nøler, no. nøhr i (Vens.) — rgsm.
fortælling om Peder Nøler, Kr. Æv. 203.
nøleri, no. nøbri’j (Agger) nølen.
nør, no. se nydje; to. se nord, nordre.
Norbo, no. = seng; se 3. gabe.
Norreby, no. Narhy (vestj.); i D.
sædv. æ nar by, æ nar gramh; Nqr9,
Nora i Bramminge s.
norredor, no. se nordredor.
Nørregård, no. Norgor (vestj.) et
alm. gårdnavn; Nar9gg9 er den nordligste
gård i Sondrup, Hundsl. sogn (Hads h.):
Hofb. Nerike 216, Jonsson More s. M,^’^ Nhrgdr (Vens.); se Østergård.
Wigstr. II. 159, Sm. Medd. II. 49, Amins. Norre-herred, no. forblommet i
III. 116 c, VI. 105, Gasl. s. 51, Nyland IV. udtr. ræjs te Ngrhærsd (Mors) o: gå i
122; møder tit i hesteham, se I. 599,31a, seng, se Norbo, sove.
jfr. Afzel. Sagoh. II. 171, Raåf I. 61, Se- j
Norre-Island, no. i en besværgelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
